Det sikrer overenskomsten
Arbejdstid: I overenskomsten står, hvornår din
daglige arbejdstid er, og dine rettigheder i forbindelse med
overarbejde.
Barns første sygedag: Overenskomsten sikrer løn.
Barsel: Overenskomsten sikrer, at barsel kan holdes med fuld ellers
delvis fuld løn. Også til fædrene.
Erhvervsuddannelse: Forbundets brancher er
repræsenteret i alt, hvad der har med din uddannelse at gøre.
Dermed er du sikret indflydelse både på selve faguddannelsen og på
efteruddannelse.
Ferie og fridage: Det er kun overenskomsten der
sikrer dig ekstra fridage som for eksempel feriefridage.
Feriepenge: Mange overenskomster giver ret til
ekstra ferietillæg.
Løn: Din fagforening hjælper dig, hvis der er
tvivl om lønnen. Og overenskomsten giver dig indflydelse på
lønforhandlingerne.
Omsorgsdage: Retten til omsorgsdage findes kun
i overenskomsterne.
Overenskomster: Det danske arbejdsmarked
reguleres i høj grad af parterne selv, frem for af lovgivningen.
Det betyder, at det meste står i overenskomsterne, og at du kun kan
være sikker på, at det også gælder dig, hvis du er medlem af
fagforeningen. Medlemsmøder sikrer, at du har indflydelse på, hvad
der skal stå i overenskomsterne.
Pension: Det er kun overenskomsterne, der
sikrer et ekstra pensionsbidrag fra arbejdsgiveren. Loven sikrer
kun ret til den almindelige folkepension. Fagforeningen hjælper,
hvis du ikke får sat pengene ind på din pensionskonto.