Spørgsmål & Svar
|
VIGTIGT!
Generelt er de endelige
forsikringsbetingelser altid afgørende for udfaldet
af enhver anmeldelse eller ethvert spørgsmål, der
måtte opstå.
Nedenstående skal derfor
betragtes som vejledende og under
forudsætning af at ingen andre forhold (f.eks.
undtagelser, etableringskriterier, øvrige
lovgivning etc.) taler imod udfaldet.
Den endelige afgørelse i
en konkret sag vil altid først kunne træffes, når
den har været forelagt eller anmeldt til
Alka.
|
Hvor meget vil medlemmerne kunne
forsikre sig for?
Medlemmerne kan tegne en lønforsikring, der
sammen med dagpenge fra a-kassen, kan dække op til 80% af den
hidtidige løn. Der kan dog max. tegnes en lønforsikring med en
månedlig ydelse på 14.000 kr.
80%-reglen betyder, at man skal tjene mindst 20.290 kr. om
måneden, hvis man er heltidsforsikret, for at kunne tegne en
lønforsikring med en månedlig ydelse på 1.000 kr. Tjener man mindre
end de nævnte beløb og tegner forsikringen, vil 80%-grænsen være
overskredet og der vil ske modregning ved en evt. senere
udbetaling.
Hvor længe skal man være med i forsikringen, før man kan
få dækning?
Ledighed eller opsigelse indenfor de første
180 dage efter at forsikringen er trådt i kraft, er ikke dækket.
Dette gælder også, selvom man anmelder denne ledighed på et senere
tidspunkt. Denne periode kaldes i forsikringssproget for en
'kvalifikationsperiode'.
Hvilke krav skal være opfyldt
før man kan få udbetalt forsikringen?
Bliver man arbejdsløs skal man opfylde
følgende betingelser, inden man kan modtage den første udbetaling
fra lønforsikringen:
- Man skal være opsagt af sin
arbejdsgiver.
- Ledigheden skal være uforskyldt.
Man må altså ikke være bortvist på grund af eksempelvis svig
eller bedrageri.
- Man skal have haft arbejde i de
foregående 12 sammenhængende måneder med mindst 16 timer om
ugen.
- Man skal være berettiget til
dagpenge fra a-kassen.
- Og endelig skal man være ledig i 60
hele, sammenhængende dage, inden den første forsikringsydelse
kommer til udbetaling.
Hvornår kan man få penge
udbetalt fra forsikringen?
Bliver man ufrivilligt ledig, og i øvrigt er
berettiget til dækning, udbetales første ydelse fra forsikringen,
når man har været ledig i en periode på 60 sammenhængende
dage.
Herefter udbetales der én ydelse for
hver yderligere periode på 30 sammenhængende, hele dages
ledighed.
Hvor længe kan man få
udbetalinger fra forsikringen?
Lønforsikringen er fleksibelt opbygget. Man
kan ved tegning selv vælge, om man vil have udbetalinger i op til
3, 6 eller 12 måneder indenfor samme ledighedsperiode. Man skal
blot huske, at man skal vælge udbetalingsperioden når man tegner
forsikringen.
Man kan maksimalt få udbetalt forsikringsydelser i 36
måneder fordelt over flere ledighedsperioder, uanset om man har
valgt en udbetalingsperiode på 3, 6 eller 12 måneder.
Hvad koster forsikringen?
Pr. 1.000 kr. i ydelse koster det henholdsvis
22 kr., 34 kr. eller 45 kr. pr. måned, afhængig af den valgte
udbetalingsperiode.
En ydelse på 1.000 kr. udbetalt i op til tre måneder koster altså
22 kr. i præmie om måneden. Ønsker man eksempelvis en månedlig
ydelse på 4.000 kr. i op til 3 måneder, bliver den månedlige præmie
altså 88 kr.
Præmien er fradragsberettiget - og der skal betales skat af
eventuelle udbetalinger.
Hvordan skal forsikringen
tegnes?
Der er tale om en individuel forsikring -
altså en forsikring, hvor medlemmerne selv skal melde sig
til.
Alka opkræver præmien kvartalsvis
forud.
Hvem kan tegne forsikringen?
Personer, der er medlem af både forbundet og
a-kassen og som er:
- fyldt 18 år, men ikke 60 år,
og
- beskæftiget som lønmodtager i
Danmark (excl. Grønland og Færøerne) og aflønnet for minimum 16
timer pr. uge, kan tegne
lønforsikringen.
Kan fleksjobbere tegne forsikringen?
Da forsikringen kræver
medlemsskab af såvel forbund som a-kasse og da det samtidig er et
krav for udbetaling, at man er fuldt til rådighed for
arbejdsmarkedet, kan forsikringen ikke tilbydes
fleksjobbere.
Hvordan er reglerne for lærlinge
og efter endt læretid/uddannelse?
Ved ufrivillig ledighed efter endt
uddannelse/læretid vil man ikke være berettiget til at modtage
forsikringsydelser.
I de tilfælde, hvor der er et
ansættelsesforhold i forbindelse med læretiden, medregnes denne
periode i de 12 måneder beskæftigelseskrav. I disse situationer,
kan man også tegne forsikringen, da man opfylder kravet om at være
i arbejde.
Hvordan er reglerne, hvis man er
ansat i entidsbegrænset periode eller som
vikar?
Man skal være opmærksom på, at
forsikringen, som udgangspunkt, ikke dækker, hvis man har arbejdet
i en tidsbegrænset periode, herunder alle former for vikararbejde,
eller på et specifikt projekt/arbejdsperiode, som
udløber.
Man kan dog blive berettiget til
ydelser, hvis man har været beskæftiget hos den samme arbejdsgiver
i en sammenhængende periode på mindst 2 år, og kontrakten er blevet
fornyet mindst to gange, og man ikke har haft grund til at tro, at
kontrakten ikke ville blive fornyet igen.
Hvordan
påvirker
overskydende timer en evt. udbetaling fra lønforsikringen?
Hvis man bliver ufrivillig
ledig vil overskydende timer som udgangspunkt ikke have indvirkning
på lønforsikringen. Selvrisikoperioden beregnes fra det tidspunkt,
hvor man er tilmeldt Jobcentret. Ved udløb af selvrisikoperioden,
skal man dog være berettiget til dagpenge for at kunne få en ydelse
fra lønforsikringen.
Kan man
tegnelønforsikringen, når man er på
barsel?
Ja. Ved afholdelse af
barselsorlov, herunder graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov
og forældreorlov, gælder det, at man kan tegne forsikringen, mens
man er på barselsorlov, hvis man er i et intakt
ansættelsesforhold.
Kan man modtage ydelser fra
lønforsikringen, hvis man samtidig modtager supplerende
dagpenge?
Ja, hvis man arbejder på nedsat tid, og er
berettiget til udbetaling af supplerende dagpenge, kan der
udbetales forsikringsydelser, hvis man er ufrivilligt ledig efter
det tidligere ansættelsesforhold og har påbegyndt arbejdet på
nedsat tid hos en anden arbejdsgiver end den tidligere. Det er dog
vigtigt at understrege, at man skal være til fuld rådighed for
arbejdsmarkedet og at man kan tiltræde et anvist fuldtidsjob uden
varsel. Man skal skriftligt meddele ALKA detaljerne herfor, før
arbejdet på nedsat tid påbegyndes.
Man skal dog være opmærksom på, at
udbetalinger af forsikringsydelser sammen med udbetalinger
hidrørende fra det hidtidige eller et nyt ansættelsesforhold, samt
alle former for dagpenge fra A-kassen, sygedagpenge og
pensions-/forsikringsbeløb, som udbetales som følge af den
ufrivillige ledighed, maksimalt kan udgøre 80 % af den hidtidige
arbejdsindkomst.
Hvordan er man stillet ved
aktivering, kurser og privat jobtræning i en
ledighedsperiode?
Hvis man er ledig og berettiget til ydelser
fra lønforsikringen, vil aktivering eller deltagelse i kurser på
godtgørelse i denne periode blive sidestillet med ledighed. Det vil
derfor ikke få indflydelse på udbetalinger fra lønforsikringen. Det
er dog en betingelse, at man uden varsel kan tiltræde et anvist
job.
For personer, der er i privat
jobtræning, og modtager fuld overenskomstmæssig løn, gælder det
dog, at de i den periode, hvor de er i jobtræning, ikke vil kunne
gøre krav på udbetaling af lønforsikringen.
Hvilken
indflydelse fårudbetaling af sygedagpenge under ledighed,
påudbetalingen fra Lønforsikringen ?
Ved sygdom i en ledighedsperiode stoppes
udbetalingen som udgangspunkt, da man ikke længere er til rådighed
for arbejdsmarkedet. Dog accepteres en sygdomsperiode på indtil 14
dage uden denne får indflydelse på udbetalingen. Hvis man er
sygemeldt i mere end 14 dage, vil der efter raskmelding blive talt
forfra på en ny 30-dages periode.
Kan en valgt i
Dansk Funktionærbund tegne
forsikringen, da han jo kender sin
opsigelse / valgperiode, hvis ikke vedkommende
bliver genvalgt på
generalforsamlingen?
Man kan godt tegne forsikringen, men
man skal være opmærksom på, at det at være valgt vil blive
sidestillet med arbejde i tidsbegrænsede perioder. Det betyder, at
der er en række betingelser der skal være opfyldt, før end man kan
komme i betragtning til udbetaling. Det er bl.a. en betingelse, at
man har haft den pågældende tillidspost i min. 24 måneder – og at
man er blevet genvalgt min. 2 gange og at man i øvrigt ikke har
haft nogen grund til at antage, at man ikke ville kunne fortsætte
på posten. Det er dog en forudsætning at man genopstiller til
posten.
Hvad sker der, hvis
et medlem glemmer at møde op til aftalte møder f.eks. i Jobcentret
og ikke kan modtage dagpenge i en eller flere dage?
Hvis man får karantæne i A-kassen, vil man
som udgangspunkt miste retten til ydelser fra lønforsikringen for
den pågældende ledighedsperiode. Det skyldes, at man ikke opfylder
rådighedskravet. ALKA vil dog vurdere de enkelte situationer,
herunder årsag og længden af karantænen.
Hvordan er
man stillet i tilfælde af selvforskyldt karantæne?
Hvis man har fået karantæne i A-kassen i
forbindelse med opstået ledighed, f.eks. fordi man selv har sagt
sit job op, vil man ikke kunne blive berettiget til udbetaling fra
lønforsikringen for den pågældende ledighed. Af hensyn til
opfyldelse af beskæftigelseskravet på 12 måneder, skal man være
opmærksom på, at denne periode uden dagpenge ikke må overstige 14
dage (jfr. bet. Pkt. 4.1)
Hvis karantæne gives i en
udbetalingsperiode, se punktet ovenfor vedrørende
karantæne.
Hvis et medlem får
anvist arbejde uden for DFF og den nye organisation ikke har
lønforsikring ved Alka. Kan vedkommende så vende tilbage til
ordningen med sin gamle anciennitet, hvis vedkommende bliver medlem
af DFF igen?
Nej. Ved senere genindtræden i DFF og en
nytegning af lønforsikringen, vil der gælde en ny
kvalifikationsperiode for den nye forsikring.
Hvis man i en
ledighedsperiode med udbetaling fra Lønforsikringen holder ferie,
hvad indflydelse får det så?
Afholdelse af optjent ferie i henhold til
ferielove og bekendtgørelse om udbetaling af feriedagpenge afbryder
ikke en evt. udbetaling fra lønforsikringen.
Hvornår skal man
anmelde ledighed?
I forhold til lønforsikringen er det
vigtigt straks at anmelde ledighed til A-kassen, da forsikringens
selvrisikoperiode på de 60 dage først tælles fra
tilmeldingstidspunktet. Tilmelding til A-kassen og
jobcentret skal ske uanset om der er overarbejde, eller andre
forhold der først skal afvikles i forhold til dagpenge fra
A-kassen.