Overenskomstfornyelser 2010
Forretningsudvalget i Serviceforbundet anbefaler medlemmerne at
stemme ja til mæglingsforslaget
Forretningsudvalget i Serviceforbundet har gennemgået
forligsmandens mæglingsforslag, og et flertal anbefaler alle
medlemmer, hvis overenskomster er fornyet, at stemme JA til
mæglingsforslaget.
Forligsmandens mæglingsforslag findes her på siden. Du kan nu se
hele forslaget
ved at klikke her.
Mæglingsforslaget skal nu til urafstemning
Forligsmandens mæglingsforslag udsendes til medlemmerne. Alle de
medlemmer hvis overenskomst har været til forhandling kan forvente
at modtage afstemningsmaterialet senest lige efter påske. Af hensyn
til optællingen skal du sende din stemmeseddel senest den. 13.
april 2010.
Et flertal i Serviceforbundets forretningsudvalg anbefaler, at du
stemmer JA, til resultaterne og mæglingsforslaget. Husk! Det er kun
medlemmer af forbundet, der kan stemme. Kun som medlem har du
indflydelse på fremtiden for din arbejdsplads.
Mæglingsforslag fra forligsmanden
Nu foreligger forligsmandens mæglingsforslag af 26 Marts 2010.
Du kan nu se hele
forslaget ved at klikke her.
Forlig på
Serviceoverenskomsten
Serviceforbundet
har sammen med landssammenslutningen for Rengøring og Service
aftalt ny overenskomst for 15.000 sanitører og
rengøringsassistenter med Dansk Industri.
Serviceoverenskomsten
er en af de største normallønsoverenskomster på LO og DA
området.
- Hovedindholdet
er en 2 årig overenskomstperiode med en lønstigning på kr. 3,85
pr. time.
- Satsreguleringer
på særlige tillæg aften og nat på kr. 2,35 pr.
time.
- Stærkt
forbedret sygelønsordning samt 2 ugers barsel for
forældrene.
- Pensionsancienniteten
blev nedsat fra 9 til 2 måneder.
Overenskomsten
indeholder også regler for vikarfirmaer, ligeløn samt adgang til
løn-oplysninger og regler mod løndumping, som har været et af
hovedkravene til sikring af danske arbejdspladser er også med i
aftalen.
Som noget nyt er
parterne i Serviceoverenskomsten også enige om, at der skal skabes
forbedringer for tillidsrepræsentanterne for at fremme samarbejdet
mellem ledelserne og medarbejderne. Dette skal ske igennem valg af
flere tillidsrepræsentanter på de mange tusinde arbejdspladser, som
overenskomsten dækker.
Med resultatet på
Serviceoverenskomsten er Serviceforbundet, Rengøring og Service
sammen med 3F med til at forbedre forholdene for de ansatte i den
private rengørings og servicebranche.
Serviceforbundet
2.
konfliktvarsel afsendes til arbejdsgiverne
Serviceforbundet skruer bissen på overfor
arbejdsgiverne
Onsdag den 17. februar 2010 sendes
2. konfliktvarsel på alle Dansk Arbejdsgiverforenings
overenskomster samt andre af forbundets 1. marts-overenskomster, så
en eventuel strejke kan begynde mandag den 1. marts 2010 ved normal
arbejdstids begyndelse.
Statens forligsmand har mulighed for at udsætte de varslede
strejker i op til 2 X 14 dage.
Du kan følge udviklingen her på serviceforbundets
hjemmeside.
SERVICEFORBUNDET
Forhandlinger i uge 7 2010:
Den 15. februar kl. 9.00 Rengøøring og Service i RSBA
Den 16. februar kl. 17.00 Faglig Puls i DI
Den 16. februar kl. 18.00 ESL i DI
Villy Nielsen
Forhandlinger om nye
overenskomster gik i gang den 6. januar 2010
CO-industri og DI har aftalt at tage hul på
forhandlingerne om nye overenskomster på industriens område onsdag
den 6. januar 2010.
Parterne sigter mod at færdiggøre forhandlingerne tids nok til,
at opsigelse af overenskomsterne ikke bliver nødvendig – det vil
sige inden den 12. februar 2010.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem
DI og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og
ikke-faglærte arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for
tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster
gælder direkte for omkring 6.100 virksomheder og omfatter ca.
240.000 medarbejdere.
Forhandlingerne mellem de to organisationer føres af adm.
direktør Hans Skov Christensen og viceadm. direktør Kim Graugaard,
DI, og af CO-industris formand, forbundsformand Thorkild E. Jensen
og CO-industris næstformand, gruppeformand Børge Frederiksen.
I forbindelse med mødet den 6. januar bliver der holdt en kort
presseseance, hvor det vil være muligt at stille forhandlerne
enkelte spørgsmål, lige som der vil være fotomuligheder. Det
nærmere tidspunkt for dette bliver meldt ud i begyndelsen af
januar.