Nyhedsbrev Seniorklub Østjylland

Gode kolleger

Efter en veloverstået generalforsamling, hvor de fremmødte kom med forskellige forslag til, hvad der måske kunne være interesse for, har bestyrelsen efterfølgende lavet et par kanon tilbud til jer, som vi håber I vil tage godt imod.

Vi lægger ud med et besøg i fængslet ”Slottet” i Horsens her den 15. maj 2019, hvor vi får en guidet rundvisning, som tager omkring 75 minutter. Når vi har fået alt at vide om det gamle fængsel, trænger vi nok til en kop kaffe med brød til, inden vi skal drage hjemad igen.

Når sommeren synger på sidste vers, er det tid til endnu en tur - til Mønsted Kalkgruber den 21. august 2019. Ligesom besøget her i foråret er det en guidet rundtur, hvor vi skal høre lidt om Kalkgruben. Også her slutter vi af med noget kaffe med brød til, inden turen går hjemad.

Alle de praktiske ting med adresser og sidste tilmeldinger 

fremgår af invitationerne, som du finder nederst på denne side.

Husk at for begge arrangementer gælder princippet ”først til mølle, da der kun er plads begge steder til max. 25 personer.

Og endelig lige inden julen igen er over os, skal vi have vores julekomsammen på Aarhus Tech. Datoen er sat til den 7. december 2019, men det vil der komme noget ud omkring, når sommeren er gået hen og blevet til efterår.

P.S. der kommer ikke yderligere ud omkring besøget til Mønsted, så hvis I gerne vil med, så skal I selv huske på at få jer tilmeldt.

Vi håber, I vil tage godt imod vores tilbud, og vi glæder os til at være sammen med jer.

Venlig hilsen

Bestyrelsen