Referat

Generalforsamling i FAT 30. marts 2019 i Aulum

Generalforsamling
  1. Velkomst ved Formand Jørgen Nielsen
  2. Valg af dirigent: Torben Sejr Conradsen valgt
  3. Godkendelse af generalforsamlingen: Godkendt
  4. Godkendelse af dagsorden: Godkendt

Pensionsfonden
Beretning – Mogens Rosengaard

2018 sluttede med blodrøde tal i afkast, men 2019 ser indtil videre mere fornuftigt ud.

Mogens mener, at pensionssatsen for nye (7,82 %) trænger til en justering. Pensionssatsen for os andre er hævet til 12,56 %. Mogens appellerer til, at vi hjælper de nye medlemmer med at få tingene på plads.

Pensionsalderen er stigende. Vi har en godt dækkende forsikringspakke. Forsikringsdelen som gælder tab af erhvervsevne falder væk, når man når pensionsalderen.

Vi har livscyklus investering hos Velliv. 1 million på kontoen vil udløse ca. 55.000 kr. årligt. 5-6 gange årsindtægt i pensionssum er et godt sigtepunkt.

Vores nye sundhedsforsikring kører smertefrit.

Ændring af pension indbetaling kan kun ske pr. 1. januar.

Velliv ejer 81 % af aktierne i selskabet og Nordea 19 %.

Indkomne forslag
Ingen forslag

Ordinær generalforsamling
Beretning

Formanden starter med at bede om et minuts stilhed for Tove Søbye Jensen, som er gået bort siden sidste generalforsamling.

Vi blev udtaget til strejke i forbindelse med OK 18, og det medførte store frustrationer for de TT, som er på fjerkræslagterierne, da virksomhederne meldte ud, at de selv ville overtage kontrollen. Betalingen af vores spisepause i forbindelse med OK 18 gik for vores vedkommende i stedet på pensionen, da vi jo allerede havde sikret den betalte pause i forvejen.

Der er blevet uddannet et nyt hold TT.

Foreningen vil prøve, om det kan lykkes at skaffe flere seniordage til de ældre medlemmer, og så skal arbejdsmiljøet efterses (støj).

SU og AMU er blevet slået sammen med for lange dagsordener til følge.

KK Chef Anni Pedersen er gået på pension, og KK Chef Jens Yde Dissing har fået andet arbejde.

Der er nedsat et udvalg under SAMU, som skal se på hensyntagen i PLS.

Vi skal have valgt ny næstformand i Serviceforbundet, og der er to kvindelige kandidater. Foreningen støtter op om Anette fra Urmagerne og Optikerne.

Anders fra Ringsted spørger om nyuddannede kommer før ledige TT, når der er ledige stillinger.

John Jensen Ringsted spørger til, om den nye persondatalov gør, at nyløn-resultaterne ikke bliver offentliggjort. Anders Poulsen foreslår, at man så offentliggør navnene på dem, der ikke har fået, i stedet.

Beretningen godkendt

Fremlæggelse/godkendelse af regnskab
Bestyrelsen foreslår, at man ikke slavisk gennemgår regnskabet, men kun besvarer spørgsmål dertil, da de fremmødte medlemmer selvfølgelig har studeret det fremsendte regnskab hjemmefra. Hasse (Sæby) efterspørger gennemgang af regnskabet og har et besparelsesforslag, som går på at spare porto ved at sende materiale til vores private e-mailadresser i stedet.

Flertal for at bibeholde lommebøgerne, som fremadrettet vil blive uddelt i stedet for sendt.

Den ekstraordinære generalforsamling i Ølgod kostede lidt penge.

Der spørges til L og T.

Indkomne forslag
Ingen forslag.

Valg til bestyrelsen

  1. Næstformand Elo Andersen, Thisted: Genvalgt (3 år)
  2. Bestyrelsesmedlem Palle Hornbjerg, Sæby: Genvalgt (2 år)
  3. Bestyrelsesmedlem Torben Sejr Conradsen, Vejen: Genvalgt (2 år)

Valg af bestyrelsessuppleanter (1 år)

  1. Pia Landbo, Sevel/Naver: Genvalgt
  2. Jørgen Rasmussen, Vinderup: Genvalgt
  3. Jens Christian Degn, Horsens: Genvalgt
  4. Anders Andersen, Ringsted: Valgt

Valg af revisor og revisorsuppleanter (2 år)

  1. Revisor: Peter Møller Just: Valgt
  2. Suppleant: Glennie Juhl Andersen: Valgt

Andet

Det er muligt at få op til 12 årlige seniordage mod nuværende 6.

De mange ekstra kontrolrapporter, der laves på slagterierne nu, kan eventuelt godt laves af TT.

På bestyrelsens vegne
Palle Hornbjerg