18. november 2016

Kom og mød danmarksmestrene

Der er dømt arbejdsmiljø i topklasse, når ArbejdsmiljøPrisen uddeles
24. november.

12 arbejdspladser er nomineret til  ArbejdsmiljøPrisen 2016. De er lysende eksempler på, hvordan medarbejdere og ledelse kan skabe større arbejdsglæde ved at nedbringe arbejdsulykker og sygefravær. Og så er der ovenikøbet penge at spare på bundlinjen. 

Lisbeth Lollike, formand for Arbejdsmiljørådet:
”De 12 arbejdspladser, der er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen, viser os, at alle typer arbejdspladser, uanset branche, sektor og størrelse kan opnå mærkbare forbedringer i deres arbejdsmiljø, hvis de arbejder målrettet for det og finder de løsninger, som passer til deres virksomhedskultur og kerneopgave”.

Især én faktor er fælles for de nominerede arbejdspladser: Et godt og højt prioriteret samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om det daglige arbejdsmiljø giver den korteste vej til mærkbare resultater.

Vil du møde arbejdspladser med et arbejdsmiljø i topklasse og selv blive inspireret til at løfte arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Så kom og vær med, når ArbejdsmiljøPrisen 2016 uddeles den 24. november 2016 på Crowne Plaza i København. 

Læs mere her