Serviceforbundet flag
02. maj 2017

Flot deltagelse ved 1. maj arrangementet

Mange mennesker var samlet i Forbundet for at fejre 1. maj. Der var dækket op med brunch-buffet, som Forbundets kok og hans personale sørgede for var fyldt op hele formiddagen. Fadølshanerne glødede, og vores 1. maj-band – Fessors Brass Band underholdt, præcist som de har gjort hver 1. maj i Forbundet gennem de sidste mange, mange år.

Til børnene var der underholdning af klovnen Joey og vanen tro naturligvis med slikposer i overstørrelse. Og så blev arbejdernes kampdag selvfølgelig krydret med fællessang og taler af:

Ejnar K. Holst, Næstformand i LO,

Trine Madsen, Kandidat til Borgerrepræsentationen i København og netværksleder af Socialdemokratiets Fagpolitiske Netværk i København,

Sophie Hæstrup Andersen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden og

John Dybart, Forbundsformand

Hvis du vil læse mere om, hvad de enkelte talere havde på hjerte, kan du ved tryk på deres navn hente en artikel frem om deres budskaber.

Og naturligvis blev der taget en mængde billeder. Alle billederne kan du se her.

Tak for en dejlig dag til alle jer, der kom og fejrede 1. maj med os.