Nyt medlemstilbud - onlinekursus
FH’s onlinekurser er gratis, og du kan tage kurset præcis, som du har lyst.
13. september 2019

Vil du lære at sætte korrekt komma

Det er ikke nemt at sætte komma. Men kender du de mest almindelige regler for at sætte komma, er du allerede nået langt. Hvis du ikke har styr på kommaerne, kan du få det på FH’s gratis onlinekursus. Kommakurset er blot et af mange gratis kurser, du kan følge, når det passer dig.

Ved du, om der skal komma efter en indledningshilsen, når du skriver et brev eller en e-mail? Svaret er, at det skal der ikke. Du skriver Kære Svend og så skifter du til ny linje og skriver det, du vil fortælle Svend.

Eksemplet er et af mange i det kursus, du kan tage på onlinekurset Kommakursus. Det foregår i et enkelt og forståeligt sprog. Og du bestemmer selv hvornår, hvor meget og rækkefølgen af kurset.

Kurset indeholder en test, som du kan tage, hvis du synes. Testen viser, hvor god du er til at sætte komma, og hvor du har problemer. Ud fra testen kan du prioritere kursets emner, så du lærer det, du har svært ved. Listen over kursets emner finder du i øverste venstre hjørne under de tre vandrette streger. Når du er færdig med kurset, eller med den del af kurset, du vil følge, kan du tage en ny test for at se, om du er blevet dygtigere.

Kurset om korrekt kommasætning og de øvrige kurser er et gratis tilbud til dig, fordi du er medlem af en fagforening, der er en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Det hed førhen LO.

Se en kort video om at sætte komma
Se en kort video fra Serviceforbundet, hvor Sabine Kirchmeier introducerer dig til de vigtigste kommaregler og til kommakurset. Sabine Kirchmeier har været direktør for Sprognævnet fra 2006 til 2019.

Selve kommakurset kræver, at du logger ind på FH’s onlinekurser. 

Sådan kommer du i gang

  1. Gå ind på hjemmesiden www.fh.onlinekurser.dk 
  2. Vælg din fagforening
  3. Opret en profil
  4. Så ser du en oversigt over alle kurser og kan vælge dit første kursus

Det er gratis, og du kan tage kurset præcis, som du har lyst. Du kan afbryde, når som helst og gå videre en anden dag. Du kan udvælge enkelte dele, og du kan gå tilbage til noget, du vil se på en ekstra gang. Du kan læse eller få samme information som video.

Du kan blandt andet tage kurser i Microsoft Office, Word, Excel, PowerPoint, Windows, sprog, sociale medier og it-sikkerhed.



Se videoen "Sådan kommer du i gang"