Skrædder for en dag - Efterårsferien 2019
Foto: Arbejdermuseet
02. oktober 2019

Bliv skrædder for en dag i efterårsferien – helt gratis på Arbejdermuseet

Dit medlemskort – LO Plus kortet – giver dig gratis adgang til Arbejdermuseet. Det gælder også for din partner og børn. På arbejdermuseet er der masser at opleve for både børn og voksne, både i efterårsferien og på andre tider af året.

Arbejdermusset har en masse spændende arrangementer for hele familien. I efterårsferien – fra 14. til 20. oktober - kan børnene kaste sig over nål og tråd og øve deres fingerfærdigheder og kreativitet som skræddere for en dag. 

De vil blive godt hjulpet af elever fra beklædningshåndværkeruddannelsen hos Next i Ishøj, som vil hjælpe små og store ”skræddere”. Skrædderskolen afsluttes med en svendeprøve og det flotte skræddersvendebrev og er for børn i alderen 5-12 år. Skrædderskolen koster 20 kroner pr. barn. 

Besøg Arbejdermuseet helt gratis
Hvordan var det at være en familie på oldemors tid? Og hvordan var arbejdsforholdene dengang?

Det kan du får et bud på, hvis du besøger Arbejdermuseet i Rømersgade i København. Du besøger blandt andet en forretningsgade fra gamle dage, og du kan se ind hos familien Sørensen, hvis lejlighed står som dengang, familien boede der.

Du kan også smage en Stjernepilsner eller drikke en kop Richs med kiksekage til i Kaffebaren. Så kommer du i den rigtige stemning på Arbejdermuseet.

Bygningen var oprindelig arbejdernes sted, bygget af arbejdere for arbejdere. 

På Arbejdermuseet er der året rundt en masse arrangementer, som du og din familie kan deltage i. Blandt andet juletræsfester, foredrag og legedage for børn. I øjeblikket er temaet ”Håndens arbejde”. Det handler om godt håndværk og faglig stolthed. 

Se aktuelle arrangementer her 

Sådan får du gratis adgang
Som medlem hos Serviceforbundet får du gratis adgang til Arbejdermuseet. Du kan også tage din ægtefælle, samlever og hjemmeboende børn gratis med på Arbejdermuseet.

Vis dit medlemskort (LO Plus kortet) ved indgangen eller kvittering for betalt kontingent, så kommer I gratis ind.

Der er gratis entré for alle børn op til 18 år.