Onlinekursus i Excel
Tjek de gratis tilbud om onlinekurser.
10. oktober 2019

Vil du være en haj til Excel?

Excel kan rigtig meget, hvis man behersker programmet. Har du ikke har styr på tal og kolonner i Excel, kan du få det på FH’s gratis onlinekursus. Kurserne i Excel er blot nogle af de mange gratis kurser, du kan følge, når det passer dig.

Kurserne i Excel indeholder en indledende test, som du kan tage, hvis du gerne vil kende dit niveau. Testen viser, hvor du behersker de grundlæggende funktioner i Excel, og hvor du har problemer. Ud fra testen kan du prioritere kursets emner, så du lærer det, du har svært ved.

Kurserne i Excel foregår i et enkelt og forståeligt sprog. Der er 2 niveauer, og hvert niveau har en del 1 og en del 2. Så du starter enten med det grundlæggende kursus eller det videregående kursus i Excel alt efter, hvor meget du kan i forvejen. Du bestemmer også selv, hvornår du vil tage det, hvor meget af det du vil følge og rækkefølgen i kurset.

Der er forskel på, hvordan man lærer. Derfor er kurset inddelt i overskuelige emner, og mange af emnerne indeholder både en tekst, en video og en test af netop det emne. Så du vælger det, du lærer bedst ved.

Kurset om excel og de øvrige kurser er et gratis tilbud til dig, fordi du er medlem af en fagforening, der er en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Det hed tidligere LO.

Se kurserne i Excel fra FH-online
Selve excelkurset kræver, at du logger ind på FH’s omlinekurser.


Sådan tager du FH’s onlinekurser

  1. Gå ind på hjemmesiden www.fh.onlinekurser.dk 
  2. Vælg din fagforening
  3. Opret en profil
  4. Så ser du en oversigt over alle kurser og kan vælge dit første kursus

Det er gratis, og du kan tage kurset præcis, som du har lyst. Du kan afbryde når som helst og gå videre en anden dag. Du kan udvælge enkelte dele, og du kan gå tilbage til noget, du vil se på en ekstra gang. Du kan læse eller få samme information som videoen.

Du kan blandt andet tage kurser i Microsoft Office, Word, Excel, PowerPoint, Windows, sprog, sociale medier, kommasætning og it-sikkerhed.