FH's onlinekurser
Du kan sidde hjemme og følge kurset i det tempo, der passer dig. Og FH’s onlinekurser er helt gratis, når du er medlem af fagforeningen.
19. marts 2020

Gå på gratis kursus, når du ikke kan være på din arbejdsplads

I denne tid, hvor de fleste af os er sendt hjem på grund af corona, kan du måske bruge tiden på at blive dygtigere. FH har mange gratis onlinekurser, og der er nye kurser i at arbejde hjemmefra.

FH har udviklet 4 kurser til dig, der arbejder hjemmefra:

  • Introduktion til projektledelse
  • Mødeledelse
  • Fjernledelse
  • Microsoft Teams

For eksempel kan du i Microsoft Teams lære, hvordan du kan arbejde sammen med dine kolleger på distancen. I Teams kan du blandt andet chatte, holde videomøder og dele filer.  

Du kan også tage kurser i Microsoft Office, Word, Excel, PowerPoint, Windows, sprog, sociale medier, kommasætning og it-sikkerhed.

Du tager kurserne i dit eget tempo, og du kan altid gå tilbage og se på noget tidligere eller springe noget over, som ikke er relevant for dig.

Alle kurser er et gratis tilbud til dig, fordi du er medlem af en fagforening, der er en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Det hed tidligere LO.


Sådan tager du FH’s onlinekurser

  1. Gå ind på hjemmesiden www.fh.onlinekurser.dk 
  2. Vælg din fagforening
  3. Opret en profil
  4. Vælg dit første kursus

Det er gratis, og du kan tage kurset præcis, som du har lyst. Du kan afbryde når som helst og gå videre en anden dag. Du kan udvælge enkelte dele, og du kan gå tilbage til noget, du vil se på en ekstra gang. På nogle af kurserne er der også video.