Italieneren Marconi foran sin trådløse telegraf i 1910.
Italieneren Marconi foran sin trådløse telegraf i 1910.
Foto: Shutterstock
30. april 2020

Velkommen til Radiotelegrafistforeningen af 1917

1. maj er Radiotelegrafistforeningen af 1917 (RAF1917) blevet en del af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL). Radiotelegrafisterne har bl.a. spillet en vigtig rolle for sikkerheden til søs og i luften. Formand for VSL Peter Jørgensen og formand for Serviceforbundet John Nielsen byder de nye medlemmer velkommen.

Mange af os kender kun morsesignalet for SOS. Men for radiotelegrafisterne sidder morsealfabetet på rygraden i lighed med bogstaverne i alfabet. Det er deres andet sprog. 

Dette signalsystem blev opfundet af amerikaneren Samuel Morse, som fik patent på morsealfabetet i 1847.

Italieneren Marconi og tyskeren Braun begyndte i begyndelsen af 1900-tallet at eksperimentere med den trådløse telegraf. Herhjemme var det ingeniøren Valdemar Poulsen, som opfandt buegeneratoren i et skur ude ved Bagsværd Sø, Lyngby. Ved hjælp af en gnistsender og buegeneratoren kunne man sende meddelelser i morsekode trådløst over lange afstande.

Morsetelegrafien var i mange år uvurderlig for al kommunikation, og radiotelegrafisterne har været med til at redde mange menneskeliv til søs og i luften.

Velkommen fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
- Der er med stor glæde, at vi kan byde Radiotelegrafistforeningen af 1917 velkommen i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. Vi har gennem et års tid forhandlet tingene på plads, så Radiotelegrafistforeningen af 1917 nu kan blive medlem af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning pr. 1. maj 2020, fortæller formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Peter Jørgensen.

- Vi glæder os til det faglige fællesskab, vi skal til at have. Langt de fleste aftaler, der ligger hos Radiotelegrafisterne, er kendt stof for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet i dag.

Velkommen fra Serviceforbundet
- Velkommen til radiotelegrafisterne. Mangfoldighed er noget af det, der kendetegner Serviceforbundet. Fagforeningerne i Serviceforbundet dækker over mange forskellige fag og kompetencer. Radiotelegrafisternes arbejde repræsenterer en spændende historie om fag og faglighed gennem tiderne, siger formand for Serviceforbundet John Nielsen.  

- Jeg ved, at det kan være svært for en lille forening at blive en del af et større forbund. Men jeg er sikker på, at vores nye medlemmer vil få gavn af de mange fordele i fællesskabet samtidig med, at de kan beholde en del af det, de er vant til. Fra mig skal der lyde et stort og hjerteligt velkommen.

Radiotelegrafi 

Radiotelegrafi er radiokommunikation med brug af morsekoden. Morsealfabetet er et internationalt standardiseret alfabet, hvor hvert enkelt bogstav, tal og tegn er baseret på signaler af kort og lang varighed (hhv. prikker og streger). Den mest kendte morsekode er SOS, som består af 3 korte, 3 lange og 3 korte signaler. Radiotelegrafisten morser for eksempel sådan: .-./.-/-../../---/-/./.-.././--./.-./.-/..-./../…/-/, hvor skråstregerne er mellemrum mellem tegnene.

Radiotelegrafi har fra 1914 været brugt til trådløs maritim kommunikation, punkt til punkt-forbindelser på landjorden og af radioamatører. Langt den vigtigste anvendelse har været maritim kommunikation, sikkerheds- og nødtjeneste. I 1926 kom flyradioen til.

Kort efter Titanics forlis i 1912 indførte ITU (International Telecommunications Union) krav om radiotelegrafiudstyr på visse skibe og påbød kystradiostationer 24-timers-vagt på nød- og kaldefrekvensen 500 kHz. Herefter etablerede man kystradioer.

I Danmark havde Flåden allerede i 1908 oprettet deres egen militære kystradiostation. I februar 1914 blev Blaavand Radio oprettet, og sidenhen gik det stærkt med Lyngby Radio, Skagen Radio og Rønne Radio, ligesom der i Grønland også kom kystradiostationer bl.a. Nuuk radio og Aasiaat radio. Og man kunne tale med familien via trådløs radiokommunikation fra alle de 7 have.

I årene 1993 – 1996 blev kystradiotjenesten centraliseret, og Blaavand Radio, Skagen Radio og Rønne Radio blev nedlagt.

Den 1. februar 1999 ophørte brugen af radiotelegrafi som følge af sidste fase i indførelsen af det nye radiosikkerhedssystem GMDSS: Global Maritime Distress and Safety System1, og radiotelegrafisterne blev sat i land.

I dag er det kun Lyngby Radio og Aasiaat Radio i Grønland, som stadig hjælper skibe i nød, mens AFIS-operatørerne tager sig af flysikkerheden. AFIS = Aerodrome Flight Information Service.

Radiotelegrafi har reddet tusindvis af menneskeliv, og under anden verdenskrig spillede radiotelegrafisterne en væsentlig rolle både på skibene og på land.


Radiotelegrafistforeningen af 1917

Radiotelegrafistforeningen af 1917 blev stiftet i 1917. Det var radiotelegrafister fra Søværnet, der tog initiativ til at oprette foreningen.

De nye internationale krav betød, at der blev uddannet mange radiotelegrafister, som primært arbejdede på danske og udenlandske skibe. Radiotelegrafistforeningen af 1917 var derfor i starten primært en faglig organisation af søfarende radiotelegrafister.

I løbet af 1920’erne og 30’erne blev mange radiotelegrafister ansat ved kystradioer og vejrstationer i Grønland. Også luftfarten begyndte at bruge radiotelegrafister.  

Ud over radiotelegrafister består foreningen også af teleteknikere, radio-sondefolk, som har stor betydning for DMI's vejrudsendelser, og AFIS-folk i de små grønlandske lufthavne.


Ations, all stations, all stations, this is Lyngby Radio

Når man på skibets radio hører sådan et opkald, er det med at lytte efter, for der vil blive udsendt storm- eller kulingvarsel, isvarsler og lignende. Hvis et skib er i havsnød, eller der er en redningsaktion i gang, kaldes der ud med ”Mayday Relay”, og så skal alle skibe holde tavshed, så kun de implicerede skibe kan høres.

I godt 100 år har Lyngby Radio været med til at sikre kontakten til skibsfarten via telegram, telegrafi og telefoni. 

Lyngby Radio begyndte som forsøgsstation i 1914 ved Første Verdenskrigs udbrud, men blev i 1917 overdraget til staten og lagt ind under Post- og Telegrafvæsenet. Lyngby Radio havde sin storhedstid i 1980’erne.

I 2015 blev Lyngby Radio organisatorisk lagt ind under Forsvarets Operationscenter (Søværnets Operative Kommando, kaldet SOK), og i 1917 flyttede Lyngby Radios medarbejdere arbejdsplads til operationscenteret i Aarhus og senere til Flyvestation Karup. I dag tager de sig stadig af søfarende i nød, det være sig lystsejlere, fiskere og på skibe i handelsflåden, men kun i de danske farvande.