Der er ingen offentlig forsikring, der dækker, hvis dit barn kommer til skade i skolen eller institutionen. Så er det godt at have en børneulykkesforsikring.
Der er ingen offentlig forsikring, der dækker, hvis dit barn kommer til skade i skolen eller institutionen. Så er det godt at have en børneulykkesforsikring.
Foto: Shutterstock
15. september 2020

Har du forsikret dine børn, hvis ulykken er ude?

Leg i skolegården. Og bang, så går det galt, og dit barn kommer til skade. Måske en tandskade, som viser sig flere år senere. Dækker din forsikring, eller bør du have en børneulykkesforsikring?

Hvis dit barn kommer til skade i skolen, på institutionen eller under en sportsaktivitet, er der ingen dækning fra kommunale forsikringer. Kun hvis ulykken er sket på grund af skolens fejl eller forsømmelser, kan skolen komme til at betale erstatning for dit barns skader. 

Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring, hvis de kommer til skade. Og din indboforsikring dækker ikke børns tilskadekomst.

I nogle forsikringsselskaber er børnene dækket mod ulykker de første par år. Men det mest almindelige er, at de skal have deres egen forsikring, en børneulykkesforsikring.

Du kan købe en børneulykkesforsikring som en selvstændig forsikring. Den kan også være et tillæg til din egen ulykkesforsikring.

Dækker overalt 
Børneulykkesforsikringen dækker typisk barnet overalt - både i skolen, i sportsklubben og på legepladsen. Nogle børneulykkesforsikringer dækker også dit barn under et fritidsjob.

Almindeligvis vil forsikringen dække fysiske og psykiske varige mén som følge af en ulykke, behandlingsudgifter, begravelseshjælp, farlig sport og tandskader. I nogle selskaber har du også mulighed for at tilkøbe dækning for visse kritiske sygdomme.

Husk at anmelde tandskader
Hvis dit barn får en tandskade, skal du huske at anmelde tandskaden til din børneulykkesforsikring. Det kan nemlig godt være, at tandskadens omfang afsløres år senere, og at den først kan laves, efter barnet er fyldt 18 år. Hvis tandskaden er anmeldt, inden barnet er fyldt 18 år, så dækker børneulykkesforsikringen i de fleste tilfælde tandlægeregningen.

Nye muligheder med børneulykkesforsikring hos Alka
Der er en række forsikringsselskaber, der har børneulykkesforsikringer. Alka har for nylig forbedret deres børneulykkesforsikring, som dækker 24 timer i døgnet, også i skole, institution, til sport eller på fritidsjob.

Børneulykkesforsikringen gælder frem til, dit barn fylder 18 år og dækker, hvis der for eksempel er tale om varige mén, eller hvis der er økonomiske udgifter i forbindelse med genoptræning eller tandskader efter et ulykkestilfælde.

Her kan du læse mere om ulykkesforsikring

Sådan dækker Alkas nye børneulykkesforsikring
Forsikringen dækker:

  • Tand- og tyggeskader, der bliver behandlingskrævende efter det 18. år.
  • Alle typer sport.
  • Varigt mén fra 5 procent.
  • Dobbelt erstatning ved mén på 30 procent eller derover.

Desuden kan du tilvælge disse nye dækninger:

  • Strakserstatning, der giver mulighed for øjeblikkelig udbetaling af 12.000 kroner, hvis uheldet er ude.
  • Visse kritiske sygdomme, som betyder, at du blandt andet får en udbetaling på 100.000 kroner, hvis dit barn får en af de kritiske sygdomme, der er dækket af forsikringen. Det er for eksempel sukkersyge, operationskrævende hjertesygdom eller svær epilepsi.

Det koster Alkas børneulykkesforsikring
Alka er generelt et både billigt og godt forsikringsselskab. Det viser sammenlignende test.

Du beregner din pris inde på Alkas hjemmeside.

Husk, at du som medlem af en fagforening under FH får ekstra rabatter på dine forsikringer hos Alka.

Læs mere om Alkas børneulykkesforsikring her