Hvis du ikke længere kan få sygedagpenge, kan du havne på ressourceforløbsydelse på 11.698 kr. om måneden.
Hvis du ikke længere kan få sygedagpenge, kan du havne på ressourceforløbsydelse på 11.698 kr. om måneden. Foto: Shutterstock.
13. januar 2021

Langtidssyge ender på sulteløn

Bliver du langtidssygemeldt, kan du ende på ressourceforløbsydelse. Og det er en sulteløn, siger socialrådgiver i Serviceforbundet.

Hvis du bliver langtidssygemeldt, får du sygedagpenge i de første 22 uger.

Derefter kan dagpengeperioden forlænges, men kun under særlige forhold. Dagpengeperioden kan forlænges, hvis en af disse betingelser bliver opfyldt:

  • du er rask nok til at få testet din arbejdsevne
  • din læge kan informere kommunen om, at du kan raskmeldes en bestemt dato inden for 134 uger
  • du venter på at få afklaret fleksjob, førtidspension eller selvforsørgelse
  • du har en livstruende sygdom, en arbejdsskadesag eller er ved at søge førtidspension.

Hvis du ikke længere kan få sygedagpenge, vil du havne på ressourceforløbsydelse, som p.t er på 11.698 kr. om måneden for ikke-forsørgere.

Det er en indtægt, det kan være svært at leve af, hvis man har været vant til en fuld indkomst eller har været på dagpenge.

Socialrådgiver Torben KrügerKan ramme medlemmer hårdt
Serviceforbundets socialrådgiver, Torben Krüger, ser ressourceforløbsydelsen som meget problematisk for medlemmer af fagforeningerne i Serviceforbundet, hvis de en dag ikke længere kan få sygedagpenge:

- Vores medlemmer er voksne mennesker, der gennem livet har klaret sig selv og betalt til fællesskabet. Når de så forsat er syge og sygedagpengene ikke længere kan forlænges, så tilbydes de en sats, der svarer til kontanthjælpslovens satser.

En 55-årig ejendomsfunktionær uden børn under 18 år vil skulle leve for en ressourceforløbsydelse på 11.698 kr. brutto. Det betyder, at der kun er en meget få penge tilbage, når alt er betalt. Og ingen mennesker bliver mere raske af at få pengesorger! Det er helt urimeligt at behandle vores medlemmer på denne måde, siger Torben Krüger.

Torben Krüger venter, at dette er noget, der kan ramme alle langtidssyge – især dem med rygsygdomme, psykiske lidelser, stress, depression og lignende.

Læs også: Godt nyt for medlemmer i ressourceforløb