Rabat med Pluskort
13. marts 2021

Spar penge på aktiviteter og drikkevarer i påsken, og forny forårsgarderoben med rabat

Dit medlemskort PlusKort er også dir rabatkort. Bliv inspireret her til at spare penge.

Der er forår i luften. Kontoen bliver muligvis blevet beriget med ekstra feriepenge, og du går nok og spekulerer på, hvad du skal fordrive tiden med og bruge pengene på i påsken? Udendørs kulturinstitutioner åbner, så du atter kan få én på opleveren, påskefrokosterne står for døren, og joggingsættet trænger sikkert til at blive skiftet ud med nyt tøj, som du kan vise frem til dine nærmeste. Med PlusKort finder du rabatter på det hele.

Én på opleveren
Den 27. marts byder flere af landets forlystelsesparker velkommen til sjov og ballade, familiehygge og smukke omgivelser. Tivoli har pyntet op til påske, hvor du bl.a. kan opleve tusindvis af hyacinter og påskeliljer, dekorerede påskeæg og levende lam. Hos Tivoli får du en særlig pris på entre og turpas med PlusKort. I LEGOLAND kan du tage på legosafari blandt vilde dyr (bygget i Lego) og få et sus i maven i rutsjebanerne. I LEGOLAND kan du spare 139 kr. pr. billet.

Zoologisk Have i København holder åbent nu, så du kan betragte de majestætiske elefanter, de bambustyggende pandaer og de legesyge næsehorn. I ZOO får du 10 % rabat på entré. Du kan også leje en GoBoat i København og udforske de københavnske kanaler i båden, som du selv er kaptajn over. Du sparer 10 % mandag - torsdag og 7,5 % fredag – søndag hos GoBoat.

Husk at holde dig orienteret om de gældende retningslinjer, inden du besøger ovenstående aktiviteter.

Våde varer til påskebordet
Sild, snaps, æg, rejer, fiskefilet, leverpostej og ost. Hvert påskebord har mange traditioner. Er du mere til gode vine, spiritus eller en alkoholfri cocktail frem for påskebryg til påskemaden, så kan du købe de våde varer med 10 % rabat hos Den Sidste Flaske, Value Wine og ISH Spirits. Den Sidste Flaske byder på smagekasser fra hele verden, Value Wine specialiserer sig i vine fra Spanien og Sydafrika, og ISH Spirits tilbyder alkoholfrie cocktails med genkendelige smage fra drinkskortet.

Forny forårsgarderoben
Er det primært joggingtøj, der er røget i indkøbskurven, når du har shoppet på nettet det sidste stykke tid, så er det måske en ide at tilføje noget nyt til kurven. For når påskefrokosterne står for døren, og samfundet så småt åbner op, er det nok på tide at skifte de tyndslidte joggingbukser ud med noget nyt? På Zalando finder du tøj til enhver anledning med over 2500 brands til særpris. Holder du dog stædigt fast i joggingbuksen, så kan du med fordel købe et par nye på SPORTMASTER.dk med 6 % i PlusKort rabat udover webshoppens egne tilbud. Og hos Friluftsland kan du få 9 % rabat på udstyr til forårets kommende udendørsaktiviteter.

Vi ønsker dig rigtig god påske!