DA og FH foreslår, at en del af barslen bliver øremærket til den enkelte forælder.
DA og FH foreslår, at en del af barslen bliver øremærket til den enkelte forælder. Foto: Shutterstock
16. september 2021

Nye barselsregler på vej

FH og DA er blevet enige om nye principper for barsel, som vil øremærke en del af barselsorloven til hver forælder. Forslaget skal nu behandles i Folketinget.

FH og DA er nået til enighed om en model for øremærket barsel. Den nye model betyder, at en del af forældreorloven bliver øremærket til den enkelte forælder, og at der kommer større fleksibilitet for forældrene, når barslen skal holdes.

Den nye model for barsel lægger op til en total ligedeling af orloven efter fødsel, hvor far og mor hver kan holde i alt 24 ugers orlov med ydelser, hvis forældrene ikke foretager sig noget.

Forældrene kan overføre til hinanden
Mor vil have mulighed for at overføre i alt 13 uger til far, og far vil have mulighed for at overføre 13 uger til mor. Vælger far at overføre sine 13 overførbare uger til mor, kan hun afholde 41 ugers orlov inklusiv de 4 ugers graviditetsorlov.

Far kan holde 11 uger efter fødslen.

Vælger mor at overføre alle sine 13 overførbare uger til far, kan han holde 37 ugers orlov efter fødslen.

Begge forældre får dog øremærket 11 uger, som enten skal afholdes eller bortfalder, da de ikke kan overføres.

FH og DA’s anbefalinger er sendt til regeringen og Folketinget.

Folketinget skal nu behandle forslaget og vedtage en endelig model, som implementerer EU’s orlovsdirektiv, som bestemmer, at Danmark skal indføre øremærket barsel.

Barselsregler

Barselsregler