Formand for Serviceforbundet John Nielsen
Formand for Serviceforbundet John Nielsen. Foto: Stefan Cavalieri
05. oktober 2021

Serviceforbundets formand: Målene er nået

Serviceforbundets formand John Nielsen har aflagt mundtlig beretning på forbundets kongres og kunne blandt andet fortælle, at hovedmålene fra kongressen i 2017 er nået trods de udfordringer, der fulgte med Corona-krisen.

Da Serviceforbundets formand John Nielsen aflagde sin mundtlige beretning, kunne han med stolthed melde, at hovedmålene fra kongressen i 2017 er nået. De tre mål var at samarbejde med nye organisationer og dermed potentielle nye fagforeninger, at etablere en kommunikationsafdeling og at få en sund og solid økonomi i forbundet. Nu kan Serviceforbundet sætte flueben ved alle tre mål på trods af de mange uforudsete opgaver, der fulgte med Corona:

- Jeg er stolt af at kunne sige, at alle tre mål er indfriet, og at fremtiden ser lys ud, vi har tiltrukket nye fagforeninger i kongresperioden og er i kontakt med flere, sagde John Nielsen.

Han bød velkommen til FAKK, Danmarks Kirketjenerforening, RAF 1917 og FFT fortalte samtidig, at ESL har valgt at forlade Serviceforbundet i den kommende kongresperiode:

- Det er helt naturligt. Serviceforbundets særkende er nemlig, at selvstændige fagforeninger kan tilslutte sig forbundet og bevare egen suverænitet, sagde John Nielsen og forklarede samtidig, at Serviceforbundet er det eneste FH-forbund, hvor det er muligt at forlade forbundet igen, hvis en fagforening måtte ønske det.  

- Man fusionerer ikke med Serviceforbundet, men bevarer sin selvstændighed, sin identitet og overenskomst. Vores struktur gør det muligt at forlade forbundet, hvis det tjener medlemmernes interesse bedst. 

Corona medførte travlhed
Som for de fleste andre blev Corona skyld i en anderledes hverdag for både Serviceforbundets medlemmer og ansatte. For da statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts sidste år, var der nok ingen, der havde regnet med, hvad det ville komme til at betyde, konstaterede John Nielsen.

- Jeg troede det blev en rolig tid, og sjældent har jeg haft så travlt. Aldrig har jeg været til så mange møder med ministre, sagde han og fortalte, at han havde haft videomøder med blandt andet statsministeren og  beskæftigelsesministeren.

Derudover fremhævede John Nielsen møderne med FH, arbejdsgiverforeninger, sektorpartnerskaber med flere og de vigtige resultater, de afstedkom:

- Der var behov for nye regler, retningslinjer, hjælpepakker og klarhed. På meget kort tid skulle vi se værdien af den danske model, efterhånden som rekordmange tre-partsaftaler blev indgået. Aftaler der sikrede, at vores medlemmer fortsat kunne få løn, mens de var sendt hjem. Ikke mindre end 17 tre-partsaftaler. Tak til Lizette, Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard for godt samarbejde.

John Nielsen benyttede også lejligheden til at takke medlemmernes indsats under Corona:

- Jeg er af den klare opfattelse, at I alle er helte. Alle har budt ind, alle har måtte kæmpe, unge som gamle, nogle har mistet meget, andre har mistet alt, men vi stod sammen, og derfor har vi i Danmark klaret os så godt. Det skal vi være stolte af og alle fortjener respekt for det.

Serviceforbundet kæmper for den danske model
På kongressen var der flere videohilsner fra politikere og ministre. Blandt andet fra Marianne Vind, der fortalte om sit arbejde i EU-parlamentet. Hun slog ned på debatten om en EU-bestemt mindsteløn. Netop dette emne fylder også i Serviceforbundets politiske arbejde, fortalte John Nielsen, der er bekymret for udviklingen:

- Forslaget om mindsteløn i EU vil indføre standarder for, hvad der kan regnes for en fair aflønning, i de lande, der har en lovbestemt mindsteløn. Forslaget har af god grund vakt stor bekymring i Danmark, på trods af at det ikke pålægger lande som Danmark og Sverige, som har en anden arbejdsmarkedsmodel, at indføre en mindsteløn, sagde han og forklarede, at det skyldes en frygt for, at EU-Domstolen på et senere tidspunkt vil kunne fortolke de nye regler på en måde, som vil betyde, at Danmark vil blive pålagt at gøre det, på trods af gentagne garantier fra EU-Kommissionen om, at det ikke er tilfældet.

- Det må ikke ske! Det kan fuldstændig smadre den danske model. Alle steder, hvor lovbestemt mindsteløn er blevet indført, er det blevet til en maximumsløn. Det er blevet lønnen, sagde han og understregede, at vi skal værne om den danske model.

Vi skal følge udviklingen i atypiske ansættelser
Også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sendte en hilsen til kongresdeltagerne, hvor han blandt andet talte om et andet emne, der er højt på Serviceforbundets dagsorden – nemlig atypiske ansættelser. Det fortalte John Nielsen og sagde, at der i EU iværksættes et stort arbejde for at finde ud af, hvornår man er lønmodtager eller selvstændig. Samtidig har forbundene under FH sammen med FH iværksat en undersøgelse frem til FH’s kongres i 2022, som skal illustrere, hvordan den danske fagbevægelse kan rumme og organisere de atypiske lønmodtagere. 

- Det er en udvikling, vi skal følge nøje og kunne tilpasse os. Det er noget, der er ved at vinde indpas i mange brancher, hvor der før var et fast job, bliver det nu selvstændige underentreprenører, sagde han og talte også om de problematiske 0-timers ansættelser, nogen medlemmer døjer med:

- De har ingen økonomisk tryghed, fordi de fra den ene dag til den anden kan miste deres indkomst, hvis deres arbejdsgiver ikke giver dem vagter eller arbejdstimer, eller hvis arbejdspladsen lukker ned under en pandemi. Så budskabet til arbejdsgiverne må her vær: Sæt i gang!

Blandet modtagelse af Regeringens udspil 
John Nielsen knyttede også kommentarer til regeringens nye reformudspil ”Danmark kan mere 1”, som statsministeren også omtalte på den videohilsen, hun sendte til kongresdeltagerne.

- Der er mange gode takter i det udspil, men også dele, som vi gerne havde set anderledes, sagde han og pegede blandt andet på et øget fradrag på fagforeningskontingent og ingen modregning i pension på grund af partners arbejdsindkomst som positive takter.

Derimod anser han de dele af udspillet, der går på sænke dimittendsatsen og den del af udspillet, der hedder ”37 timer - en ny arbejdslogik” for problematiske.

I forlængelse af det pegede John Nielsen igen på nødvendigheden af, at arbejdsgiverne tager ansvar:

- Jeg kunne godt tænke mig at dykke lidt mere ned i det med arbejdsgivernes ansvar. Lige nu fortæller arbejdsgivere i flere medier, at de ikke kan få arbejdskraft. Det er da et dilemma, der er til at få øje på, at netop de brancher, som klager over arbejdskraftsmangel, også er dem, hvor der er den største udbredelse af deltidsjobs og 0-timers kontrakter, sagde han og pegede på, at tallene taler deres eget sprog, idet 16.000 unge mangler en lære- eller praktikplads, og at 20.000 nyudlærte og nyuddannede mangler et job, fordi arbejdsgiverne vil have erfaren arbejdskraft.

Samtidig er 18.000 erfarne danskere over 55 år ledige.

- Derfor spørger jeg: Har arbejdsgiverne ikke også et ansvar? Burde arbejdsgiverne ikke tage et ansvar og uddanne unge, give nyudlærte en chance, og ikke rynke på næsen af seniorer. For Serviceforbundet er debatten om de ledige og mangel på arbejdskraft et meget vigtige temaer for os.

Retning og mål for den nye kongresperiode
Da Serviceforbundet godt halvvejs i kongresperioden havde indfriet kongresmålene fra sidste kongres, startede en proces for at definere nye mål. Det resulterede i programmet ”Retning og Mål 2021-2025.

Målet er medlemsvækst på 2 parametere, dels vækst i antallet af fagforeninger i fællesskabet i Serviceforbundet og dels vækst og øget fastholdelse af medlemmer i de enkelte fagforeninger.

- Det er mit håb, at implementeringen af ”Retning og Mål” som styringsværktøjer bidrager til klare prioriteringer i det daglige, og giver en rød tråd igennem hele organisationens arbejde, sagde John Nielsen og fortsatte:

- Når vi mødes igen til kongres om 4 år, vil vi evaluere, hvordan det er gået med vores Retning og Mål, og specifikt med vores 3 Must-Wins fra ”Retning og Mål”:

#1 - Vi skal tiltrække nye fagforeninger til fællesskabet.

#2 - Vi skal organisere freelance og solo-selvstændige, platformsarbejdere med tilknytning til fagforeningerne.

#3 - Vi skal udvikle services, ydelser, systemer og værktøjer, som understøtter fagforeningernes virke.

- Som med alt andet i forbundet, skal Retning og mål udvikles i tæt samarbejde med fagforeningerne, så det understøtter netop deres ønsker og behov.