Formand for Serviceforbundet John Nielsen
John Nielsen, formand for Serviceforbundet. Foto: Stefan Cavalieri
17. november 2021

Forbundsformand: Vi skal gøre plads til atypiske ansatte i forbundet

På Serviceforbundets kongres blev det besluttet, at fagforeningerne fremover kan optage solo-selvstændige og andre atypiske ansatte.

Skal en fagforening under Serviceforbundet kunne optage selvstændige? Det var et af de spørgsmål, som Serviceforbundets kongres skulle tage stilling til i forbindelse med forslag om at ændre vedtægterne, så det bliver op til de tilsluttede fagforeninger, om de vil udvide deres medlemskreds.

Her svarer forbundsformand John Nielsen på spørgsmål om baggrunden for beslutningen, og hvad det vil betyde.

Hvad betyder atypiske ansatte?
At være atypisk ansat betyder, at man ikke er ansat på de almindelige vilkår, som normalt er på arbejdsmarkedet.

Et eksempel kan være, at ens job forsvinder, og man i stedet bliver "selvstændig" underentreprenør. Her er stoleleje på frisørområdet et godt eksempel.
Det kan også være platformsarbejdere for eksempel hos Wolt, Uber eller andre platforme.

Endelig dækker begrebet over, at man kan være ansat på løse kontrakter helt ned til 0 garanterede timer, eller med skiftende timetal eller korte perioder.
Altså meget usikre vilkår, som man ikke kan planlægge sit liv efter eller forsørge sin familie med.

En kontrakt uden timetal og svingende arbejdstid kan også betyde, at man ikke bliver berettiget til dagpenge eller sygedagpenge.

Hvorfor skal Serviceforbundet bekymre sig om de atypiske ansatte?
Her i Serviceforbundet har vi især det emne inden på livet på frisørområdet, hvor vi ser det i form af stoleleje og andre former for soloselvstændige.

Men det er noget, der er ved at vinde indpas i mange brancher. Hvor der før var et fast job, bliver det nu selvstændige underentreprenører.

En analyse fra AE viser, at en del af vores medlemmer har mere end én ansættelse.

Det er især blandt vagter og ejendomsfunktionærer, og AE tolker det som et tegn på, at der er atypiske ansættelser i de brancher, hvor folk må tage flere deltidsjobs for at få økonomien til at hænge sammen.

Det er også i vagtbranchen, at vi ser mange nul-timekontrakter.

Blandt frisører er det kun 32 procent, som har mere end 35 timer om ugen. Det mest almindelige i den branche er derfor at være deltidsansat. For vagterne er det 47 procent, som arbejder mindre end 35 timer om uge.

Vores medlemmer og arbejdspladser er altså allerede berørt af atypiske ansættelser.

Vil beslutningen betyde, at der kommer flere atypiske ansatte på vores faglige områder?
Statistik fra vores udmeldelsesblanket viser, at en fjerdedel af de frisører, som forlader fagforeningen, gør det, fordi de bliver selvstændige.
Og når jeg siger selvstændige i den forbindelse, så er der ofte tale om stoleleje.
Ja, de fleste af os vil egentligt ikke opfatte det som selvstændig virksomhed, da det er en form for atypisk ansættelse.

Ved at undersøge om vi kan fastholde disse medlemmer, sikrer vi, at de fortsat har fagforeningen i ryggen, så de kan få råd og vejledning, og så vi står klar, hvis lovgivningen ændres, så de skal opfattes som lønmodtagere.

Der vil ikke komme flere af dem af den grund, men vi kan sikre, at de står i samme fagforening som andre frisører, som ikke har ansatte. Dette findes allerede i andre FH-forbund, som vi vil hente inspiration hos.

Vil beslutningen betyde flere ansatte på 0-timers kontrakter?
En helt ny Cevea-analyse viser, at 300.000 danskere allerede arbejder på 0-timers kontrakter, ja under daglejer-lignende forhold. Kort sagt: De har ingen økonomisk tryghed, fordi de fra den ene dag til den anden kan miste deres indkomst, hvis deres arbejdsgiver ikke giver dem vagter eller arbejdstimer, eller hvis arbejdspladsen lukker ned under en pandemi.

Rapporten er skræmmende læsning. 0-timerskontrakter er mere udbredt i Danmark end i Storbritannien. Det kom bag på mig.

Mange 0-timers-ansatte ønsker mere arbejde. Cevea vurderer på baggrund af undersøgelsen, at beskæftigelsen kunne øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner alene i den private sektor, hvis de 0-timers-ansatte får mulighed for at arbejde så meget, som de gerne vil.

Mange vagter har allerede 0-timers kontrakter.

Hvordan ser du fremtiden på det her område?
Jeg har store forventningen til et udspil fra Regeringen om en ny “formodningsregel” om, at man skal kunne godtgøre, at man er selvstændig. Altså en regel, der betyder, at man altid bliver betragtet som lønmodtager – medmindre alle andre forhold klart og tydeligt indikerer, at man driver en selvstændig virksomhed, og derfor selv har ansvaret for sine egne løn- og ansættelsesforhold.

Det er en rigtig god ide.
Det, vi ser i dag, er at nogle kaldes selvstændige, når de udfører et arbejde i en virksomheds navn med virksomhedens logo på tøjet, og står opført som medarbejder på virksomhedens hjemmeside og bookingsystem, som har en kontrakt, der tydeligt signalerer, at de er underordnet denne virksomhed og skal indrette dig efter den. Det ser vi for eksempel på frisør- og kosmetikerområdet.
I den slags tilfælde er det altså svært at forstå, at man ikke skulle være lønmodtager med alle de rettigheder, det giver dig – at en virksomhed på den måde kan fralægge sig arbejdsgiveransvaret.

Der bliver det spændende at se, hvad formodningsreglen vil komme til at betyde i praksis, hvis det bliver vedtaget.

Mange er optaget af dette emne lige nu. Regeringen vil nedsætte ”Rådet for fremtidens arbejdsmarked”, som skal arbejde med atypiske ansættelser og platformsansættelser, og EU iværksætter nu et stort arbejde, for at finde ud af, hvornår man er lønmodtager eller selvstændige.
Forbundene under FH har sammen sat gang i en undersøgelse, som skal illustrere, hvordan den danske fagbevægelse kan rumme og organisere de atypiske lønmodtagere.