På Arbejdermuseet kan du komme til juletræsfest. Foto: Arbejdermuseet
På Arbejdermuseet kan du komme til juletræsfest. Foto: Arbejdermuseet
17. november 2021

Kom til julehygge på Arbejdermuseet og få kaffe og godteposer

Som medlem af fagforeningen kommer du gratis på Arbejdermuseet. Og for 50 kroner pr. person får du kaffe og godteposer til børnene, når museet holder juletræsfest i den smukke festsal.

Der har været holdt juletræsfester i festsalen siden 1882, og hvor børnene engang skulle gå rundt om juletræet til Socialisternes March. I år har Arbejdermuseet fundet de mere folkelige og velkendte sange frem.

Du kan købe billetter til juletræsfesterne i den smukke festsal. Der er 6 juletræsfester fordelt på 3 søndage. For dig som medlem af fagforeningen er der gratis adgang til museet, og det koster kun 50 kr. pr. person at være med inklusiv en kop kaffe til de voksne og en godtepose til børnene.

Juletræsfesterne foregår søndagene den 28. november, 5. december og 12. december.  

Se mere i museets kalender.

Også jul de øvrige dage på museet
Du kan opleve den varme julestemning i arbejdernes ældste forsamlingsbygning midt i København. Gå en tur i vores klassiske udstilling 1950’erne, der er blevet pyntet op til jul med husmoderens små midler. Tag på nisseskattejagt med de mindste hver dag, deltag i museets traditionelle juletræsfester, kom på juleomvisning, eller tag et spil julebanko på udvalgte torsdage i en god sags tjeneste.

Der er jul på Arbejdermuseet hver dag kl. 10-17 og kl. 10-20 hver torsdag.

Se program for hele julen her.


Arbejdermuseet

Arbejdernes forsamlingsbygning i Rømersgade i København blev indviet i 1879 og har siden været centrum for mangfoldige kulturelle og foreningsarrangementer i arbejderbevægelsen. I 1982 blev huset hjemsted for Arbejdermuseet.