Sørg for at sætte dig grundigt ind i reglerne og få vejledning, før du vælger, om du skal stoppe før tid på arbejdsmarkedet. Foto: Shutterstock
Sørg for at sætte dig grundigt ind i reglerne og få vejledning, før du vælger, om du skal stoppe før tid på arbejdsmarkedet. Foto: Shutterstock
17. november 2021

Nedslidt: Skal jeg blive på arbejdsmarkedet eller gå på pension?

Mange ældre medarbejdere overvejer, om de skal fortsætte til pensionsalderen eller evt. ud over pensionsalderen, eller om de skal benytte en af mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige ordninger?

Uanset, hvad du arbejder med, kan du føle dig slidt, når du kommer lidt op i årene. I dag findes der forskellige muligheder for at trække sig tilbage før pensionsalderen, men tænk dig godt om, for stort set alle ordninger rummer begrænsning og ulemper, råder Torben Krüger, som er socialrådgiver i Serviceforbundet.

- Det er meget vigtigt, at du kender ordningerne og ikke mindst, hvad de indebærer for dig, blandt andet i forhold til ordningernes krav og din økonomi. Det kan være vanskeligt at skelne den ene ordning fra den anden, og det er vigtigt, at du får en ordentlig rådgivning, siger Torben Krüger.

Her får du et overblik.

Hvorfor ikke blive i jobbet?
Åh, nej. Det orker jeg ikke, tænker du måske. Men faktisk råder socialrådgiveren til, at du som det første undersøger, om du ikke på en eller anden måde kan fortsætte med at arbejde.

- Du skal overveje, hvorfor du vil forlade arbejdsmarkedet. Det kan være, at du er så nedslidt, at du ikke kan se dig selv på arbejdsmarkedet mere. Men jeg råder altid til at undersøge, om man i stedet kan trappe ned. Måske kan du aftale med din arbejdsgiver, at du arbejder 3-4 dage om ugen eller færre timer om dagen. Det kan også være, at du kan skifte arbejdsopgaver, så du får nogle mindre belastende opgaver, siger Torben Krüger.

- Du skal se på din økonomi. Uanset, hvilken ordning, du kommer på, er det bestemt ikke nogen guldgrube. Jeg mener faktisk, at det er helt urimeligt, så få penge, man får, især i nogle af ordningerne. Så spørg dig selv, om du har råd til at gå væsentlig ned i indtægt.

- Jeg vil også fremhæve, at du skal overveje, hvad du vil bruge din tid til, når du forlader arbejdsmarkedet. Skal du passe børnebørn, spille bridge, lave socialt arbejde, gå på kurser eller noget helt andet? Du får en masse tid frigjort, og det lyder dejligt, men det bør også sætte nogle tanker i gang hos dig. Så min anbefaling er, at du får en plan for, hvad du vil bruge tiden til. 

Skal jeg gå på efterløn?
Forudsætningen for at gå på efterløn er, at du har et efterlønsbevis. Du skal have indbetalt til ordningen, og må ikke have opsagt den og fået pengene udbetalt. Efterlønsordningen har været en rigtig god ordning for mange, men tilbagetrækningsreformen, som blev vedtaget i slutningen af 2011, betød, at ordningen er blevet ringere.

Du skal være opmærksom på, at

  • Dine pensionsopsparinger bliver modregnet din efterløn, blandt andet ratepension og kapitalpension. Det indebærer, at din månedlige efterlønsudbetaling bliver mindre, jo større din pensionsopsparing er. Dette gælder, selv om du ikke begynder at bruge af din pensionsopsparing.
  • Hvis du starter på efterløn mindre end 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, kan du højst få 91 procent af den maksimale dagpengesats.
  • Går du ikke på efterløn, optjener du en skattefri præmie, som du kan søge om at få udbetalt, når du når pensionsalderen. Din a-kasse beregner din præmie.
  • Hvis du er blevet ledig og har ret til efterløn, vil du efter din arbejdsløshedsperiode kunne søger seniorjob.  

Du kan læse mere om reglerne for efterløn på borger.dk

Kan jeg få et fleksjob?
Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af helbredsmæssige forhold. Det betyder, at opgaver og arbejdstid i fleksjobbet bliver tilpasset det, du kan klare.

Kommunen kan bevilge dig et fleksjob, hvis:

  • Du er under folkepensionsalderen
  • Kommunen vurderer, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat
  • Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, for eksempel gennem omplacering, er undersøgt

Når du er i fleksjob, får du løn fra arbejdsgiver for de timer, du arbejder, og et flekslønstilskud fra kommunen.

- Det kan være en rigtig god idé at være i fleksjob, hvis du ikke kan arbejde på normale vilkår. Du skal dog være opmærksom på, at forløbet inden godkendelsen til fleksjob kan være langvarigt med jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Og det kan være hårdt at komme igennem, siger Torben Krüger.

Du kan læse mere om fleksjob på borger.dk

Kan jeg få fastholdelsesfleksjob?
Ideen med et fastholdelsesfleksjob er at beholde dig på arbejdspladsen på særlige vilkår, fordi du på grund af sygdom eller skade ikke kan klare at arbejde under normale vilkår, men ikke er syg nok til at få førtidspension. Du skal naturligvis også have lyst til fortsat at være på din nuværende arbejdsplads.  

Når du er i fleksjob, får du løn fra arbejdsgiver for de timer, du arbejder, og et flekslønstilskud fra kommunen.

Der er forskellige regler, alt efter om du har mere eller mindre end 6 år til din folkepensionsalder.

Har du mere end 6 år til din folkepensionsalder skal du opfylde det særlige krav om 12 måneders forudgående ansættelse på overenskomstens sociale kapitler eller særlige vilkår. Alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Derudover gælder de samme regler, som hvis du har mindre end 6 år til din folkepensionsalder.

Har du mindre end 6 år til din folkepensionsalder, kan du søge om seniorfastholdelsesfleksjob, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i væsentligt omfang. Du skal søge fleksjob på jobcentret, og vurderingen skal ske ud fra din lægejournal og din sociale- og arbejdsmæssige situation. Betingelserne er blandt andet:

  • Du skal have under 6 år til din folkepensionsalder
  • Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, så du ikke kan arbejde på almindelige vilkår
  • Du må ikke være berettiget til førtidspension

- Jeg har en del medlemmer, som jeg har hjulpet i seniorfastholdelsesfleksjob. De er glade for det, især fordi de kan fortsætte på deres hidtidige arbejdsplads og dermed bevarer kontakten til deres gode kolleger, siger Torben Krüger.

Læs mere om fleksjob og fastholdelsesfleksjob på borger.dk

Læs om Per Anders Jensen, der efter 43 år på samme arbejdsplads kunne blive på arbejdspladsen i et fastholdelsesfleksjob

Kan jeg få førtidspension?
- Førtidspension er primært for medarbejdere, der er så nedslidte, at arbejdsevnen er stort set væk eller helt væk. De kan ikke søge om seniorpension, fordi de har mere end 6 år til folkepensionsalderen, forklarer socialrådgiver Torben Krüger.

Pensionen kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle eller samlever har supplerende indtægter.

Læs mere om førtidspension på borger.dk

Kan jeg søge om seniorpension?
For at få seniorpension skal du:

  • Have 6 år eller mindre til din folkepensionsalder
  • Have nedsat arbejdsevne, hvor du har dokumentation for, at du kan arbejde maksimalt 15 timer og derunder om ugen
  • Have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år

Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.

For at få seniorpension skal du vurderes af en læge til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen. Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Du kan ikke blive henvist til andre typer job. 

- Seniorpension kan være en god løsning, hvis du er nedslidt og har væsentlige problemer med helbredet efter et langt arbejdsliv. Satserne svarer til førtidspension, siger Torben Krüger.

Læs mere om Seniorpension på borger.dk

Tidlig Pension (Arne-Pension)
Tidlig Pension er det nyeste pensionstiltag. Formålet er at give nedslidte en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Målgruppen er især dem, der er startet på arbejdsmarkedet i en tidlig alder.

Hvornår du kan gå på Tidlig Pension, hvis du får det tilkendt, afhænger af, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan dog maksimalt være 3 år før din folkepensionsalder. 

For at få Tidlig Pension skal du kunne dokumentere din beskæftigelse. Din anciennitet skal som grundlæggende princip opgøres fra det fyldte 16. år frem til 6 år før din folkepensionsalder.

- Den såkaldte Arne-Pension har været imødeset med spænding. Og den kan også være en mulighed for nedslidte medlemmer efter rigtig mange år på arbejdsmarkedet. En af fordelene er, at du ikke skal have lægelig dokumentation for dit helbred som ved seniorpension, siger Torben Krüger.

- Men der er 2 ting, du skal være opmærksom på:

  • Du skal kunne dokumentere, at du har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet. Og for nogle kan denne dokumentation være svær.
  • Ydelsen er ikke særlig høj. I 2021 er den på 13.850 kroner om måneden før skat, uanset om du er gift, samlevende eller enlig.

Læs mere om Tidlig Pension på borger.dk

Tænk dig om og søg hjælp
Reglerne for de forskellige ordninger er ikke så ligetil, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er bedst for den enkelte, og hvad der overhovedet er muligt.

- Jeg rådgiver og hjælper nedslidte medlemmer, som har svært ved at vurdere, hvordan de skal komme videre i deres situation. Det, der er godt for den ene, er måske ikke det rette for den anden.

- Mit bedste råd er, at du søger en uvildig økonomisk rådgivning i forhold til de forskellige ordninger for at gå tidligere og dine muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Her kan du blandt andet bruge din a-kasse, pensionskasse og bankrådgiver, siger Torben Krüger.

pensionsinfo.dk kan du få et overblik over dine pensioner. Du logger ind med NemID/MitID.