En ny lov beskytter whistleblowere bedre end før og stiller krav om, at større offentlige og private virksomheder etablerer interne whistleblowerordninger.

Lov om beskyttelse af whistleblowere, som blev vedtaget 29. juni 2021, er en gennemførelse af det såkaldte EU-whistleblowerdirektiv. Loven stiller blandt andet krav om, at virksomheder og offentlige myndigheder af en vis størrelse skal etablere interne whistleblowerordninger.

Samtidig giver loven mulighed for, at man fra dens ikrafttræden kan indberette overtrædelser til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet - uanset om man har en intern whistleblowerordning eller ej.

Større virksomheder skal etablere interne whistleblowerordninger
Loven indebærer, at alle private og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere egne whistleblowerordninger, som man kan indberette til, skriftligt, mundtligt eller begge dele.

Arbejdergiver er forpligtiget til at udpege en upartisk person eller afdeling eller for eksempel en advokat, der skal modtage indberetningerne og have kontakt med whistlebloweren, og som i øvrigt skal følge op på indberetninger og give feedback til whistlebloweren.

Den interne whistleblowerordning skal håndtere sagerne fortroligt i forhold til whistleblowerens identitet.

Du kan også indberette til Datatilsynet
17. december 2021 etablerede Datatilsynet en ny whistleblowerordning - whistleblower.dk  hvor du kan indberette forskellige overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.

Du kan bruge ordningen til at indberette oplysninger, du er kommet i besiddelse af gennem dit arbejde som ansat. Du kan indberette, telefonisk, skriftligt eller møde op fysisk, og der er mulighed for at indrette anonymt.

Sådan er whistleblowere beskyttet af den nye lov
Loven giver beskyttelse af whistleblowere i forhold til repressalier, blandt andet afskedigelse, forflytning, lønnedgang, chikane. I tilfælde af tvist gælder såkaldt omvendt bevisbyrde.

Det indebærer, at arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er nogen sammenhæng mellem medarbejderens brug af whistleblowerordning og arbejdsgivers evt. repressalier. Whistlebloweren skal blot anskueliggøre, at denne har foretaget en indberetning og have lidt en ulempe.

Ligeledes indeholder loven en række bestemmelser, der medfører, at personer der modtager oplysninger fra en whistleblower, som på den ene eller anden måde overtræder tavshedspligter og fortrolighed, kan straffes med bøde eller fængsel.

Omvendt indeholder loven også en bestemmelse, der medfører, at en whistleblower, der med vilje indberetter falske eller urigtige oplysninger, kan straffes.  

Dette er omfattet af loven
Du kan i bund og grund indberette alle lovovertrædelser, der har en eller anden form for tilknytning til arbejdet/virksomheden, til whistleblowerordningen. Loven omfatter blandt andet indberetninger om strafbare forhold, herunder overtrædelse af tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse, seksuel chikane og anden grov chikane på arbejdspladsen.

Derimod er oplysninger om øvrige forhold såsom ikke-lovregulerede forhold, herunder for eksempel overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, ikke omfattet af loven.

Loven træder i kraft 17. december for nogle virksomheder
Der er 2 forskellige datoer for, hvornår loven træder i kraft.

• Senest 17. december 2021 skal private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte og offentlige arbejdsgivere med flere end 50 ansatte have etableret en whistleblowerordning.
• Senest 17. december 2023 skal private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 ansatte skal have etableret en whistleblowerordning.

Kilder: Blandt andet Datatilsynet og Horton advokatvirksomhed