MitID
21. september 2022

31. oktober er det slut med NemID

Se, hvordan du skifter, og hvad du skal gøre, hvis du har glemt kode eller bruger-id.

Hvis du ønsker at benytte netbank eller anden form for digital selvbetjening i din bank, skal du have skiftet NemID ud med MitID inden den 31. oktober 2022. Det gælder også, når du skal godkende køb på nettet.

Du kan oprette MitID ved at hente appen og følge anvisningerne der.

Hent appen til Android her

Hent appen til iPhone her

Mange får lønseddel i e-Boks, og der skal du også bruge MitID for at logge på.

Brug for at genoprette MitID

Hvis du har været ude i god tid, har du måske glemt dit bruger-id, PIN-kode eller adgangskode, fordi du i overgangsperioden stadig kunne bruge NemID.

Se her, hvordan du gør:

Jeg har glemt bruger-ID til MitID
Har du glemt dit bruger-ID, kan du få det oplyst ved at logge på hjemmesiden MitID.dk med NemID.

Alternativt kan du:

  • Scanne dit pas i MitID appen ved at vælge ’Opret MitID’ og dermed genaktivere dit MitID.
  • Kontakte MitID supporten på 33 98 00 10, som kan oplyse dig om dit bruger-ID, når du har identificeret dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvaret nogle spørgsmål fra CPR-registeret.

Jeg har glemt PIN-kode til MitID app 
Har du glemt PIN-koden til din app, kan du selv genaktivere din MitID app ved at scanne dit pas og ansigt i MitID appen.

Alternativt kan du:

  • Ringe til MitID supporten på 33 98 00 10, som kan sende dig en midlertidig PIN-kode på sms, når du har identificeret dig i telefonen ved at oplyse pas- eller kørekortnummer samt besvaret nogle spørgsmål fra CPR-registeret.
  • Har du en “back up” i form af en MitID kodeviser eller en ekstra MitID app installeret på en anden enhed, kan du selv bestille en midlertidig PIN-kode på MitID.dk

Jeg har slettet MitID appen eller har fået ny telefon
Har du fået ny telefon eller slettet MitID app på din telefon, skal du hente og aktivere en ny MitID app.

Det gør du ved at scanne dit pas og ansigt i MitID appen. Gå ind under indstillinger og vælg ’Aktiver app’.

Hent appen til Android her

Hent appen til iPhone her

Alternativt kan du:

  • Har du MitID på en tablet, en anden telefon eller har du en kodeviser, kan du få en ny aktiveringskode ved at logge på din profil på MitID.dk
  • Få en ny aktiveringskode i Borgerservice i din kommune.

Kan jeg have MitID på flere enheder?
Du kan godt have MitID på flere enheder. Det er faktisk en stor fordel for dig.

Har du mulighed for det, er det altid en god ide at have MitID på en ekstra enhed, så kan du nemmere geninstallere, hvis du får ny telefon. Har du en tablet eller en ekstra telefon, bør du derfor også have MitID appen på den.