Fagforening

Serviceforbundet består af 14 fagforeninger, som er eksperter i netop dit fag, din branche og din overenskomst.

I din fagforening får du personlig rådgivning, hvis der opstår problemer på din arbejdsplads. Hvad enten det drejer sig om uoverensstemmelser med chefen, at du ikke får din løn, eller at din arbejdsgiver ikke overholder din kontrakt. 

Du kan trygt hente hjælp i fagforeningen. Vi kontakter aldrig din arbejdsgiver uden aftale med dig. 

Du får også gratis hjælp, hvis der er nødvendigt at føre en retssag. Vi kæmper for din ret og er klar til at gå hele vejen for din sag.

Du kan finde din fagforening her

Eksperter i din overenskomst

Fagforeningen ved alt om din overenskomst, løn og dine tillæg, fordi det er os, der har aftalt overenskomsten med arbejdsgiverne. 

Vores overenskomster giver dig mere ferie, bedre løn, bedre pension, bedre løn under barsel og ordentlige arbejdsforhold.

Hvis din arbejdsplads i dag er uden overenskomst, kan du kontakte os om mulighed for at få forhandlet en overenskomst. 

Kontakt din fagforening og spørg, hvilke aftaler og overenskomster, der gælder på din arbejdsplads.

Få et Løntjek

Hvornår har du sidst fået et Løntjek? Fagforeningen kan kigge på din kontrakt og lønseddel og fortælle dig, om alt er OK. Mange bliver overraskede, fordi de får for lidt i løn, tillæg og pension. Måske er du en af dem?

Du kan også få hjælp til lønforhandling. Tag en snak med fagforeningen om, hvad din løn bør være, og hvordan du kan argumentere for en lønforhøjelse.

Hjælp ved konkurser

Hvert år går mere end 6.000 danske virksomheder konkurs. Skulle det ramme din arbejdsplads, hjælper fagforeningen dig, så du ikke står uden løn.

Det får du også:

  • Konfliktunderstøttelse ved strejker og lockout.
  • Netværk med andre i dit fag og din branche.
  • Socialrådgivere som hjælper, hvis du får en arbejdsskade, kommer på sygedagpenge, søger førtidspension eller fleksjob.
  • Rådgivning om arbejdsmiljø.
  • Uddannede arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som er med til at sikre et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads.