Skal du søge nyt job? Du får 10 skarpe tip

Under halvdelen af alle ledige job slås op. Det betyder omvendt, at de fleste job besættes gennem kontakter. Brug dit netværk – venner, familie, nuværende og tidligere kolleger, steder, hvor du plejer at komme. Ofte kan det være en, der kender en anden.  

Vores netværk omfatter både den direkte kontakt og det digitale netværk som Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram mv. Så brug det hele og vær ikke tilbageholdende med at spørge, kontakte og besøge. 

Du øger dine jobmuligheder, hvis du søger bredt i forhold til virksomheder, brancher og geografi.

Har du en faglig uddannelse eller særlige kompetencer, er det naturligvis inden for det, du primært søger. Men pas på med at lægge dig for fast især, hvis du uden held har søgt nyt job i en længere periode. Her kan en bredere søgning være en af åbningerne.

Vi har nok alle sammen en forestilling om drømmejobbet. Men de færreste får det i første hug eller nogensinde. Vær ambitiøs, for måske kan du mere, end du tror. Men vær også realistisk. Det er dumt at spilde tid og energi på job, som du har en meget lille chance for at få. 

Hver eneste ansøgning og CV skal være til lige netop det job i lige netop den virksomhed, som du søger. Det gælder uanset, om du søger uopfordret eller svarer på et jobopslag. Så inden du skriver din ansøgning eller ringer til virksomheden, skal du finde oplysninger om virksomheden, for eksempel på deres hjemmeside. Og du skal læse jobopslaget grundigt igennem, inden du går i gang med selve ansøgningen.

Spørg dig selv: hvad er det lige præcis, de har brug for, og hvordan kan jeg være svaret på deres behov.  

Når du har indhentet oplysninger om virksomheden og læst ansøgningen grundigt, så ring til den kontaktperson, der er opført i jobopslaget.

Skriv dine spørgsmål, inden du ringer. Spørg om det, der er vigtigt for, at du kan målrette din ansøgning bedst muligt. Det, du kan læse på hjemmesiden, skal du ikke spørge om.

Hvis der er oplistet mange arbejdsopgaver, kan du spørge om, hvilke opgaver der fylder mest i jobbet. 

Din ansøgning skal være på højst en A4-side plus et selvstændigt CV. 

Lav en overskrift og del gerne din tekst ind i selvstændige afsnit med en lille overskrift for hvert afsnit.

Målret ansøgningen til den enkelte arbejdsgiver. Hvis du skal skrive mange ansøgninger, kan du genbruge noget fra en anden ansøgning, men jo mere målrettet din ansøgning er, jo bedre.

Skriv kort og enkelt, så det er nemt at læse. Brug kun ord, du selv forstår.

Det er overflødigt at skrive: Jeg håber at få lejlighed til at uddybe det i en samtale. For hele formålet med ansøgningen er jo at komme til samtale.  

Nederst skriver du dit navn og eventuelt kontaktinformation. Du kan også sætte kontaktinformationerne ind i dit CV. 

Du skal ikke beskrive dig selv. Du skal skrive, hvad arbejdsgiveren får ved at vælge dig. Så drop de lange beskrivelser om, hvad du har lavet, og hvad du kan. Koncentrer dig i stedet om at være den, arbejdsgiveren leder efter. Her er 3 eksempler:

Frisør: Når jeg har en ny kunde, taler jeg med kunden om klipningen, så vi er enige om kundens ønsker. Er kunden selv i tvivl, vejleder jeg i forhold til hårtype og ansigtsform.

Vagt: Mit mål er altid at undgå at optrappe en konflikt. Det gør jeg ved at optræde myndigt, roligt og have øjenkontakt med den ophidsede person.

Ejendomsfunktionær: Jeg arbejder systematisk ved at lave to-do lister, føre kalender, lægge værktøj på plads med det samme og prioritere opgaver i forhold til behov og sted.

Skriv ikke det, der er indlysende: Jeg er engageret og omstillingsparat. Selvfølgelig er du det. Og det er alle de andre ansøgere også. Så hvis du vil fremhæve engageret og omstillingsparat, så skal du vise, på hvilken måde, du er engageret og omstillingsparat. Det kan for eksempel være: Jeg melder mig altid, når chefen tilbyder nye opgaver. Jeg kommer også selv med forslag til ændringer af arbejdsprocesser, så vi hele tiden udfører arbejdet mest rationelt og med den bedste service for kunden.

Hvis du gerne vil fortælle, at du er en glad og positiv person, kan du for eksempel skrive: Sure kunder eller kolleger slår mig aldrig ud. Det er meget svært at modstå mit smil.

I det hele taget er det bedre at vise, hvordan du vil udføre arbejdet i det nye job, og hvad du er for en person, end at bruge en masse beskrivende tillægsord, som i virkeligheden ikke siger så meget.

Skriv ikke noget om det, du ikke kan. Du skal for eksempel ikke skrive: Jeg er ikke så god til engelsk, men det kan jeg lære. Fokuser på det, du kan, og især det, du kan tilføre jobbet.

Du skal også vedlægge et godt CV. Det kan du få gode råd til her.  

Når du er færdig med din ansøgning, så få en anden til at læse den igennem. Dels kan du undgå ærgerlige slå- og stavefejl, dels kan den anden opdage noget, som ikke giver mening eller som kan formuleres bedre. Så find en i din omgangskreds, der kan hjælpe med det.

Ret din ansøgning til, og send den afsted ved at følge anvisningerne i jobopslaget. Vent ikke med at sende din ansøgning til sidste øjeblik. Bare afsted med den, når den er helt færdig. Vedlæg CV og eventuelle referencer og eksamensbeviser. 

Hurra, din ansøgning har båret frugt, og du skal til samtale. Nu skal du overbevise arbejdsgiveren om, at du er den helt rette til jobbet. Derfor skal du forberede dig til samtalen.

• Skriv ned, hvad du kan udbygge og tilføje i forhold til det, der står i din ansøgning.
• Tænk over, hvad du svarer på forskellige spørgsmål.
• Overvej, hvad du skal svare, hvis de spørger til stærke og svage sider.
• Hvis de spørger. Hvorfor skal vi vælge dig? Hvad vil du så svare?
• Tænk over, hvordan du eventuelt skiller dig ud fra de øvrige ansøgere, og brug det i samtalen.
• Forbered, hvad du vil starte med at sige til samtalen. Det skal være kort.

Når du skal til samtale, så tag noget tøj på, du føler dig godt tilpas i. Hvis du har tendens til at svede meget, når du er nervøs, så vælg tøj, hvor det ikke ses så meget.

Kom før den fastsatte tid, så du undgår at blive stresset. Så har du tid til at puste ud og falde til ro, inden du bliver kaldt ind. Og så signalerer det også, at du kan møde til tiden.

Når du bliver kaldt ind, hilser du på de personer, der skal være med til samtalen. Du vil formentlig få at vide, hvor du skal sidde.

Hvis de ikke selv starter, kan du spørge, om de gerne vil have, at du siger lidt først.

Vær lyttende og vent med at svare, til spørgsmålet er stillet.  

Husk at se på den, der stiller spørgsmålet, men også på de andre, der deltager i samtalen.

Når I er ved at være færdige, kan du spørge om, hvornår de forventer at melde tilbage, med mindre de selv fortæller det. Du kan også afslutte med at sige: ”Tak, fordi I ville have mig til samtale”, og sige pænt farvel.

Så kommer den spændte ventetid. Bliver du ringet op og får besked på, at du er valgt til jobbet, er du nået i mål. Tillykke.

De fleste oplever, at der skal en del ansøgninger til, før det lykkes at få et job. Det kan være svært at holde modet oppe. Men du skal lære af dine erfaringer. Måske kan du lave den næste ansøgning endnu bedre.

Hvis du kom til samtale og ikke fik jobbet, må du glæde dig over, at din ansøgning var så god, at den fik dig til samtale. Så du kan i hvert fald skrive en rigtig god ansøgning.

Tænk over, hvad der fungerede og ikke fungerede i jobsamtalen. Måske var der en anden, der var en lille smule bedre eller passede bedre til virksomhedens profil.

Nogle gange er det marginaler, der afgør valget mellem ansøgerne. Det er ikke nødvendigvis, fordi du har gjort det dårligt til samtalen. Men det kan også være, at du har sagt noget eller optrådt på en måde, du skal tænke over.

Hvis du får et afslag efter samtalen, så hold dig ikke tilbage med at spørge om, hvad der var afgørende for, at det var en anden, der fik jobbet og ikke dig. Du kan sige: ”Hvad skulle jeg have gjort anderledes til samtalen for, at I havde valgt mig?”

Selvfølgelig er det skuffende at få afslag, når man er så tæt på målet. Men hvis du kan få en tilbagemelding, du kan bruge næste gang, du er til samtale, er det måske dig, der bliver nummer 1.