Sygdom

Du kan læse meget mere om, hvordan reglerne vedrørende coronavirus i forhold til dit arbejde er, her.

Hvis du bliver syg, er det vigtigt, at du melder dig syg til din arbejdsgiver senest 2 timer efter det tidspunkt, hvor du skulle være mødt på arbejde.

Vær opmærksom på, at din arbejdsplads kan have fastsat deres egne regler for sygemelding, som du har pligt til at overholde.  Er du ikke i stand til selv at melde dig syg, kan en anden person gøre det for dig.

Du får løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag, hvis du opfylder en af disse betingelser:

• Du er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. I mindst fem af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
• Hvis ikke du var blevet syg, ville du have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
• Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.
• Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret i henhold til lov.
• Du er ansat i fleksjob.

Hvis du er ledig og bliver syg, udbetaler din A-kasse for de første 14 dage, herefter er det din kommune, der udbetaler sygedagpenge.

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk

Sygedagpengene er højst 4.355 kroner pr. uge og højst 117,70 kroner pr. time. (2019)

Din arbejdsgiver må godt ringe, når du er sygemeldt, hvis du ikke har orienteret om, hvornår du forventer at komme tilbage. Din arbejdsgiver må også gerne ringe til dig for at høre, hvordan du har det, eller om han kan gøre noget for at hjælpe dig.

Når du bliver registret som sygemeldt, skal du til nogle møder i kommunen, for at de kan hjælpe dig med at komme tilbage på arbejde. 

Hvis du kun er syg i kortere tid, altså hvis du er fuldt raskmeldt indenfor 2 måneder, vil der ikke blive sat de store ting i gang for dig. 

Hvis du ikke kan vende tilbage til dit arbejde indenfor 2 måneder, skal kommunen lave en jobafklaring med dig for at kunne finde frem til, hvordan de kan hjælpe dig bedst muligt.

Din kommune skal vurdere, hvad dit behov for hjælp er, og tager derfor en snak med dig, så I sammen kan finde de bedste løsninger for dig.

Hvis du bliver syg i længere tid – enten pga. af en arbejdsskade eller anden sygdom – skal du kontakte Serviceforbundet, som gerne vil rådgive dig.

I princippet kan din arbejdsgiver kræve dokumentation for dit fravær allerede fra 1. sygedag. Det er dog sjældent, at din arbejdsgiver vil gøre det, med mindre du meget ofte har korte sygefravær.  

• Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
• Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan klare dine arbejdsfunktioner uden, at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
• Du kan blive bedt om en tro- og love erklæring. Det er et dokument, hvor du på tro og love skriver under på, at du er syg. 
• Hvis din arbejdsgiver beder om en varighedserklæring, skal du gå til lægen og få vurderet, hvor lang tid din sygdom må forventes at vare. Din arbejdsgiver kan først bede om sådan en erklæring, når du har været syg i 14 dage. 
• Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.

Som udgangspunkt kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. Der findes dog en række muligheder for, at du kan få forlænget sygedagpengeperioden ud over de 22 uger.

Det er din kommune, der tager stilling til, om du fortsat kan få sygedagpenge efter de 22 uger.

For at få forlænget sygedagpengene yderligere skal forskellige betingelser være opfyldt. Hvis du har opbrugt din sygedagpengeret, kan du komme i et jobafklaringsforløb, som er et forløb, der hjælper dig med at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

• Det er overvejende sandsynligt, at du kan komme på revalidering eller i virksomhedspraktik, som kan føre til, at du kommer tilbage til ordinært arbejde.
• Du skal til arbejdsprøvning eller lignende for at få klarlagt din arbejdsevne. Kan forlænges med 69 uger.
• Du er under eller venter på lægebehandling, som vil genskabe din evne til at arbejde inden for 134 uger (2 år og 30 uger). Der ses bort fra ventetid til behandling på offentligt sygehus.
• Du afventer at få din sag behandlet i rehabiliteringsteamet for at få afklaret, om du er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal have påbegyndt sagen. Sagen skal afklares hurtigst muligt.
• Hvis en læge konkret vurderer, at du har en alvorlig, livstruende sygdom.
• Der er rejst sag om erstatning på grund af arbejdsskade.
• Der er modtaget en ansøgning om førtidspension. Det vil sige, at du selv har søgt førtidspension.

Hvis du ikke har ret til forlængelse af sygedagpengene og det vurderes, at du fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, vil du være berettiget til et jobafklaringsforløb.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, så kontakt din fagforening. 

Hvis din kommune vurderer, at du ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge, og du fortsat er sygemeldt på grund af uarbejdsdygtighed, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ydelsen svarer til kontanthjælp og er uafhængig af formue og ægtefælles indkomst og formue.

Læs mere om ressourceforløb på borger.dk

Du kan miste dine sygedagpenge, fx hvis:

• du ikke ønsker at få anbefalet lægebehandling
• du forhaler helbredelsen af din sygdom
• du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
• du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær
• du ikke ser kommunens indkaldelser til møder osv. i e-Boks

Når du er sygemeldt, må du ikke lave fuldstændigt, hvad du vil i din fritid.

Du må ikke lave aktiviteter, som forhaler din sygdom. Hvis du har smerter i skulderen og er sygemeldt for dette, må du for eksempel ikke spille tennis.

Du skal være opmærksom på, hvad du skriver og sender ud på sociale medier, fx Facebook eller Twitter. Du skal også passe på, hvad andre sender ud på sociale medier om dig. Det er ikke kun dine venner, der læser, hvad du skriver - kommunen kan også følge med.

Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af, hvad du fejler, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Spørg altid din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.

En delvis sygemelding kan være en god løsning, hvis det er muligt for dig, da du sikrer en kontakt med din arbejdsplads i de timer, som du kan arbejde.

Hvis din læge skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger, kan du få nedsatte sygedagpenge. Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvist og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil få løn for de timer, du arbejder, og samtidig sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling. Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan for eksempel afvise at lade dig operere for diskusprolaps eller modtage en form for medicin.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling. Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Det vil sige behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fysioterapeut, samtaleforløb hos psykolog eller lignende.

Du har altid pligt til at gøre en indsats for at blive rask, derfor er der behandlinger, som du skal deltage i, hvis din læge eller andre foreslår det.

Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal du kontakte dit pensionsselskab. Der er forskel fra pensionsselskab til pensionsselskab i forhold til, hvilke ydelser du kan være berettiget til, så derfor er det meget vigtigt, at du altid forhører dig om dine muligheder ved sygemelding.

Har du PensionDanmark, kan du læse om sundhedsordningen her

1. Du skal være erhvervsaktiv og efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden, være i stand til lige umiddelbart efter at genoptage et arbejde. Du må dog godt have genoptaget dit arbejde med nogle få timer ugentlig (dog max 15 timer).
2. Rekreationsopholdet skal være afsluttende led i en sygdomsbehandling, enten i forbindelse med et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.
3. Rekreationsopholdet skal være anbefalet af din læge, speciallæge, hospitalets læge eller af din virksomheds bedriftslæge.

Du kan søge støtte til ophold både i Danmark og i udlandet. Læs mere om muligheden for støtte til rekreation på sygdomsramte-borgere.dk   

Her er nogle gode hjemmesider, hvor du kan læse om dine rettigheder som syg:

Love og bekendtgørelser om sygedagpenge

Borger.dk

Indsatser ved sygdom, nedslidning m.v.

Sygedagpengerefusion fra første sygedag ved kronisk sygdom (§56-58a)

Sygeguide.dk

Du kan læse meget mere om de forskellige problemer og detaljer i forhold til corona-situationen og feriereglerne her.

Der er begrænsede muligheder for at holde ferie, når du er sygemeldt.

Hvis du vil holde ferie, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver og dit jobcenter. Når din ferie er slut, skal du sygemelde dig igen begge steder.

Snak med din sagsbehandler i kommunen, om du kan holde ferie, mens du er syg.

Bliver du syg, før din ferie starter, har du mulighed for at holde ferien på et andet tidspunkt.

Hvis din sygdom er årsag til, at du ikke kan holde din planlagte ferie, kan du holde den på et andet tidspunkt. Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver med det samme og i det hele taget følge de regler, der gælder for sygemelding.

Bliver du rask, inden din planlagte ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie. Du får dog ikke få erstattet de første fem sygedage.

Du skal give din arbejdsgiver besked om din sygdom med det samme.  Du må ikke vente til fem dage inde i din sygdom.

Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom- også for de første fem sygedage, som du ikke får erstatningsferie for.  Lægeerklæringen skal du selv betale. Bliver du rask, inden din ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.