Fortsætter du med at arbejde i årene op til din folkepensionsalder, kan du få flere penge til dig selv.
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har den 7. oktober genfremsat et lovforslag, der både skal forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvide perioden fra 2 til 5 år før folkepensionsalderen.
Der er politisk flertal bag forbedringerne, som blev aftalt med finansloven for 2026. Forslaget er dog endnu ikke vedtaget i Folketinget.
Så meget kan du spare i skat
Efter forslaget skal det ekstra seniorfradrag udgøre 8,5 procent af din arbejdsindkomst i 2026 til 2029, dog højst 37.000 kroner om året opgjort i 2026-niveau.
Det betyder ikke, at du får 37.000 kroner udbetalt. Fradraget sænker den indkomst, du betaler kommune- og eventuel kirkeskat af.
Det maksimale fradrag svarer til cirka 9.500 kroner mindre i skat om året i en gennemsnitskommune. Det giver omkring 790 kroner mere til dig selv om måneden. Den præcise besparelse afhænger af din kommune, og om du betaler kirkeskat.
Fra 2030 skal fradraget efter forslaget stige til 10 procent af arbejdsindkomsten, dog højst 43.800 kroner årligt i 2026-niveau. Beløbsgrænserne reguleres, så de faktiske beløb i senere år kan blive højere.
Du skal tjene cirka 36.300 kroner om måneden for at få det fulde fradrag
I 2026 når du det maksimale fradrag ved en årlig arbejdsindkomst på cirka 435.300 kroner. Det svarer til cirka 36.300 kroner om måneden.
Beregningsgrundlaget er arbejdsindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag og inklusive de pensionsindbetalinger, der indgår i grundlaget. Derfor kan du ikke nødvendigvis sammenligne beløbet direkte med lønnen på din lønseddel.
Tjener du mindre, kan du stadig få glæde af fradraget. Det bliver blot mindre. Tjener du mere end grænsen, stiger seniorfradraget ikke yderligere.
Født i 1963? Så kan du få glæde af alle 5 år
De 5 år er de sidste 5 kalenderår før det år, hvor du når din folkepensionsalder. Det er altså din folkepensionsalder og ikke den dato, du selv vælger at stoppe med at arbejde, der afgør perioden.
Fordi udvidelsen først skal gælde fra 2026, får de ældste årgange færre år med fradraget.
Fødselsår | Folkepensionsalder | År, hvor du når folkepensionsalderen | Mulige år med seniorfradrag |
1960 | 67 år | 2027 | 2026 |
1961 | 67 år | 2028 | 2026 og 2027 |
1962 | 67 år | 2029 | 2026 til 2028 |
1963 | 68 år | 2031 | 2026 til 2030 |
1964 | 68 år | 2032 | 2027 til 2031 |
Personer født i 1963 bliver dermed de første, der kan få glæde af alle 5 år, hvis de har arbejdsindkomst i perioden.
Intet seniorfradrag i det år, du når folkepensionsalderen
Du får ikke det ekstra seniorfradrag i det kalenderår, hvor du når folkepensionsalderen. Det gælder også, selv om du først har fødselsdag sidst på året og arbejder hele året.
Du får heller ikke seniorfradraget i årene efter folkepensionsalderen, selv om du fortsætter med at arbejde eller udskyder din folkepension.
Er du født i 1963, er 2030 derfor det sidste mulige år med seniorfradraget. I 2031, hvor du fylder 68 år, bortfalder det.
Skal gælde med tilbagevirkende kraft
Bliver forslaget vedtaget, skal det større fradrag og udvidelsen til 5 år gælde fra 1. januar 2026. Du kan dermed få glæde af forbedringerne for din arbejdsindkomst i 2026, selv om loven først bliver vedtaget senere på året.
Regeringen ønsker lovforslaget vedtaget senest den 12. november 2026, så seniorfradraget automatisk kan komme med på forskudsopgørelsen for 2027. Hold derfor øje med din forskudsopgørelse og årsopgørelsen for 2026, hvis du er omfattet.
