Serviceforbundet søger IT-supporter

Er du serviceminded, passioneret omkring IT-support, og vil du udfolde din ekspertise inden for IT-området? Så bliv en del af IT-holdet i Serviceforbundet.

Vi tilbyder

En stilling som IT-supporter med ansvar, udfordringer og rum til personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder dig en hverdag, som i høj grad vil være præget af at yde support til dine ca. 100 kolleger rundt omkring i landet og på lokationen i Valby. Dit primære arbejde vil omhandle IT-support inden for en bred palet af opgaver, og du vil hurtigt få stor indsigt i, hvor værdifuldt din effektive og hurtige hjælp er i resten af organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af: 

  • 1st og 2nd level support til slutbrugere via et ticket-system, der bliver omdrejningspunktet for din dagligdag. 
  • Brugeradministration, konfigurering og support af bærbare computere, smartphones m.m.
  • Telefonisk, onside samt skriftlig support og vedligeholdelse af IT-systemer, telefoni og print. 
  • Administration og registrering af mobiltelefoniaftaler og udleveret IT- og telefoniudstyr.
  • Undervisning, udarbejdelse af vejledninger samt introduktion til IT-området for nye medarbejdere.

Du bliver ansat i Serviceforbundets IT-afdeling, som består af en lille håndfuld fagligt dygtige og dedikerede kolleger, som arbejder tæt sammen med fokus på sparring og vidensdeling på tværs. Afdelingen har en bred kontaktflade i organisationen, og arbejder blandt andet med IT-support og IT-sikkerhed, chatbots, undervisning, GDPR og bistår organisationen i diverse (IT-)projekter.

Vi søger

Dig, som er serviceminded, og som har en positiv tilgang til opgaver og mennesker. Som IT-supporter lægger vi vægt på, at du følger dine opgaver til dørs, er ansvarsbevidst og har masser af gå-på-mod og godt humør.

Arbejdsdagene er sjældent ens i IT-afdelingen, og det er derfor en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan se dig selv i dette set-up og trives med deadlines. 

For at blive en succes i stillingen forestiller vi os, at du har:

  • et rigtig godt kendskab til Microsoft 365, Azure, Exchange, SharePoint og Teams.
  • IT-support-uddannelsen eller anden relevant IT-baggrund med mindst 5 års erfaring fra en lignende IT-supportstilling.
  • erfaring og rigtigt godt kendskab til Windows PC, AD-brugerstyring, netværk og VPN.
  • gode IT-færdigheder og er superbruger inden for Microsoft365-produkterne, herunder Word, Excel og Outlook.
  • stor lyst til at understøtte, samarbejde og servicere kolleger på IT-området.

Stillingen fordrer, at du kan kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale, herunder kan eksemplificere det komplekse, så det bliver forståeligt for dine kolleger i deres dagligdag.

Vi er

En arbejdsplads, der fokuserer på et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og gode arbejdsvilkår. Vi har en attraktiv kantineordning, sundhedsforsikring, fitnessrum og et større udvalg af personaleklubber (kulturklub, motionsklub m.m.). 

Vi vægter at være en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, godt kollegialt sammenhold samt en handlekraftig organisation, hvor der ikke er langt fra de gode idéer opstår, til de implementeres i praksis.

Serviceforbundet er en del af fagbevægelsen og udgør et stærkt tværfagligt fællesskab for 16 selvstændige fagforeninger fra mange forskellige fag og brancher. Serviceforbundet bistår fagforeningerne med overenskomstforhandlinger, sociale- og fagretslige sager, ligesom Serviceforbundet varetager en lang række opgaver for fagforeningerne inden for kommunikations- og medlemsområdet samt HR, Økonomi og IT.

Du kan læse mere om Serviceforbundet her

Ansøgning og vilkår for ansættelse

Stillingen er på fuldtid, i gennemsnit 37 timer om ugen. Løn og øvrige vilkår aftales individuelt. Arbejdsstedet er Ramsingsvej 30, 2500 Valby. 

Forventet tiltrædelse er den 1. november 2024 eller hurtigst muligt. 

Du kan søge stillingen ved at sende dit CV og ansøgning til job@forbundet.dk 

Vi holder løbende samtaler med henblik på hurtigt at finde den rette kandidat, så send derfor gerne sin ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, tages stillingsopslaget ned.

For yderligere oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at rette henvendelse til IT-chef Anne Uth: aut@forbundet.dk / 5361 4262.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede ansøgere til at søge stillingen, uanset baggrund, alder, køn, funktionsnedsættelse, religion eller etniske tilhørsforhold m.m.

Ansøg her