Transport
Du får betalt transport til og fra kursusstedet med den billigste DSB-takst.
Har du mere end 5 timers transport, kan du få en flybillet. Det kræver dog, at du aftaler det med Lise Thyregod i god tid inden kursets start.
Hvis dit kursus starter inden kl. 10, og du har mere end 3 timers transport fra dit hjem, kan du også tage afsted dagen før og overnatte på Konventum (LO Skolen).
Kontakt Lise Thyregod, hvis du er interesseret i et værelse fra dagen før – du skal ikke selv booke værelset på skolen.
Lommepenge
Du kan få lommepenge på kurser med overnatning. Lommepengene er skattefri.
Der udbetales 100 kr. i lommepenge for hvert helt døgn et kursus varer – dog max. 500 kr. pr. uge.
Udbetaling direkte til din bankkonto
Lommepenge og rejsepenge sættes ind på din konto, lige før du skal på kursus.
Husk derfor at give os dit kontonummer, når du melder dig til et kursus – ellers kan vi ikke overføre penge til dig. Beløbet for dit arbejdstab bliver først overført til din arbejdsgiver, når du er færdig med kurset.
Husk derfor at sende den blanket om løntab, som du får inden kursets start, tilbage til os, så vi har den senest en måned efter, at du var på kursus.