Stress

Her kan du læse om stress og hvad du skal gøre, hvis du får stress.

Hvis du er sygemeldt med stress, får du hjælp af Serviceforbundets eksperter, som kender dine rettighed og kan rådgive dig, så din sag bliver korrekt behandlet.

Her kan du se eksperternes svar på de mest almindelige spørgsmål om stress

Hvad er stress?

Når du er stresset mærker du en form for ulyst og anspændthed og dette skyldes, at du er overbelastet. Det kan både være på grund af dit arbejde eller private forhold - eller på grund af en kombination af disse to forhold.

Skal stress anmeldes som arbejdsskade?

Hvis din læge vurderer, at din stresssygdom skyldes dit arbejde, har din læge pligt til at anmelde din sygdom som en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du kan også kontakte din sikkerhedsrepræsentant eller din fagforening for en drøftelse af din situation, så du kan få den optimale rådgivning.

Din læge vil henvise dig til Arbejdsmedicinsk Klinik, så du udredes i forhold til, om der er en sammenhæng mellem din sygdom og dit arbejde.

Det er vanskeligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade, fordi stress og depression ikke er på Erhvervssygdomsfortegnelsen, som er listen over sygdomme, der kan anerkendes.

Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. Sager om stress kan derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget

Hvad kan jeg gøre mod stress?

At forebygge og håndtere stress handler først og fremmest om at du får skabt balance i forhold til krav, arbejdsopgaver og ressourcer. Dette involverer både dig, ledelsen på din arbejdsplads - og arbejdspladsen som helhed.

Stress er ikke et spørgsmål om, at du som person ikke er stærk eller effektiv nok.

BFA (Branche Fællesskab Arbejdsmiljø) har formuleret tre strategier mod stress - og det er at sige kunne sige nej, sige pyt og bede om hjælp.

Læs mere om de tre strategier her og se:

Det du selv kan gøre

Det kollegerne kan gøre

Det ledelsen kan gøre.


Hvordan føles stress?

Symptomerne på arbejdsbetinget stress er, at du føler ulyst og anspændthed. Måske oplever du også et højere sygefravær og at din arbejdsevne og produktivitet reduceres. Dette vil du opleve som en yderligere stressbelastning. Du vil opleve, at du ender i en negativ stressspiral, da din reducerede arbejdsindsats vil påvirke dig og din arbejdsplads på flere måder, hvilket kan få dig til at føle skam og dårlig samvittighed.



Det er derfor i alles interesse, at symptomerne på din arbejdsbetingede stress opdages og håndteres så hurtigt som muligt. Ofte vil du ikke selv være bevidst om sin stresssituation med det samme. Ofte er det dine kolleger, ægtefælle eller venner, som første registrerer, at du har symptomer på stress.

En række kropslige, psykiske og adfærdsmæssige ændringer kan være tegn på, at du har stress - især hvis flere af dem optræder samtidigt. Det er dog individuelt, hvordan stress kommer til udtryk - alt efter hvilket arbejde - og jobtype du er ansat i.

Kropslige symptomer

Akut stress er blandt andet forbundet med øget indhold af fedt- og sukkerstoffer i blodet, hjertebanken og højere blodtryk. Du vil ofte opleve muskelspændinger - og at du bliver bleg, fordi dine blodkar i huden trækker sig sammen. Flere af disse reaktioner kan være hensigtsmæssige for dig i en kortere periode, da de skaffer din kropenergi til en øget indsats. Men du kan også ved akut stress opleve negative virkninger som hovedpine, mavesmerter, øget svedproduktion, åndenød, svimmelhed og mangel på appetit.

Ved langtidsstress kan dine kropslige reaktioner blive sundhedsskadelige, og du kan udvikle hjerte-kar-sygdomme, svækket immunsystemet (og dermed øge din risiko for infektioner). Hvis du i forvejen lider af en kronisk sygdom som f.eks. psoriasis, sukkersyge, migræne, leddegigt, mavesår og astma - kan du opleve en forværring.

Psykiske symptomer

Når du har en stresstilstand, vil du typisk være nervøs, ængstelig, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik. Endvidere kan du have svært ved at koncentrere dig og at huske. Du kan føle dig magtesløs, trist, udmattet og uden overblik. Er du stresset i lang tid, kan du risikere at udvikle alvorlige psykiske lidelser som f.eks. depression.

Adfærdsmæssige og sociale symptomer

En stresstilstand vil ofte medføre ændringer i din adfærd. Du bliver måske mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier - eller isolerer dig socialt. Du vil måske også opleve søvnproblemer, mere fravær fra dit arbejde og opleve at dit forbrug af nydelsesmidler som kaffe, cigaretter, alkohol og måske beroligende og smertestillende medicin øges.

Hvis du bliver udsat for arbejdsbetinget stress kan det være med til at skabe eller forstærke problemer i din familie.

Generelt stiger risikoen for skilsmisse og selvmord som følge af stress, hvorfor det er vigtigt, at du tager din stresssymptomer meget alvorligt. Kontakt derfor altid din tillidsrepræsentant eller fagforening - de kan hjælpe dig.

Hvad gør stress ved kroppen?

Udover at du kan føle ulyst og anspændthed ved stress, er der også en række andre processer, som går i gang i kroppen alt efter, om der er tale om kortvarig elle langvarig stress.

Sundhedsstyrelsen har beskrevet de to former for stress:

Kortvarig stress

Er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion, der hjælper med at tackle en ydre belastning her og nu, fx en eksamen eller en sportsbegivenhed. Kortvarig stress kan sætte os i stand til at yde vores bedste og er oprindelig en “fight or flight”-reaktion.

  • Fysiologisk frigives kortisol, der igangsætter katabole processer, dvs. frigørelse af glukose og fedtsyrer. Samtidig påvirkes cellernes insulinfølsomhed, så̊ de optager mere glukose. Kortisol styrker på kort sigt immunsystemet ved at øge leukocyttallet i vævet.
  • Den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres med frigørelse af adrenalin og noradrenalin, hvilket medfører øget hjertefrekvens, øget blodtryk og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte. Samtidig frigøres flere erytrocytter, og blodets koagulationsevne øges.
  • Psykisk kan man bl.a. opleve frygt, vrede, forvirring, skærpelse af koncentration og sanser, og ved meget voldsomme belastninger kan man opleve ophævet tidsfornemmelse, angst, handlingslammelse, desperation og tankemylder.

Akut, kortvarig stress er et livsvilkår – en gang imellem!

Langvarig stress

Er en uhensigtsmæssig individtilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst gennem længere tid (uger til måneder).

  • Fysiologisk ses bl.a. forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, øget blodsukker, mindsket insulinfølsomhed, øget mængde af lipider i blodet og hæmning af immunsystemet.
  • Cerebralt påvirkes neurotransmitternes stofskifte, og man har hos langvarigt stressede iagttaget skrumpninger i hukommelses- og koncentrationscentrene i hippocampus samt i følelsescentret i amygdala.
  • Psykisk kan man bl.a. se ulyst, angst, hjælpeløshed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed.
  • Fysiske klager inkluderer hovedpine, hjertebanken, diarré, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og -smerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vandladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde fingre og fødder.
  • Adfærdsmæssige forandringer omfatter bl.a. søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, neglebidning, distancering fra andre, øget sygefravær.

Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.

PTSD
Du kan udvikle en længerevarende sundhedsskadelig stressreaktion - posttraumatisk stresssyndrom - hvis du udsættes for kortvarige, men kraftige påvirkninger i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, vold eller trusler. Det er vigtigt, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du bliver udsat for voldsomme og chokerende oplevelser. Du kan læse mere om, hvad man gør ved det, hvis man bliver udsat for voldsomme og chokerende oplevelser på BFA´s hjemmeside.

Søg hjælp

Hvis du begynder at føle dig syg at stress og oplever ulyst og anspændthed - er det vigtigt, at du tager kontakt til din arbejdsmiljørepræsentant, da det er tegn på, at du er overbelastet. Din arbejdsmiljørepræsentant vil i samarbejde med dig drøfte muligheden for, at du kan blive aflastet, så du ikke udvikler en varig stresstilstand.

Hvorfor får man stress?

Stress kan være en reaktion på, at du er udsat for en for stor ydre fysisk eller psykisk belastning. Omfanget af din stress-reaktion afhænger af, i hvor høj grad du oplever belastningen som truende sammenholdt med de ressourcer, som du oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Dine reaktioner på stress kan være psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige.

Er stress en sygdom?

Hvis du oplever stress i en kortere periode - er det ikke i sig selv en sygdom, men hvis du vedvarende er udsat for stress, kan det føre til såvel fysisk som psykisk sygdom - og dermed påvirke dig på alle niveauer i dit liv.

Hvor længe varer stress?

Hvis du får stress, er det svært at sige præcis, hvor lang tid det varer, da både stresstilstanden, belastningsgraden, personlige forhold og mulighederne for rehabilitering kan være individuelle.
Alligevel er der nogle tommelfingerregler, som altid er gode at læne sig op ad:

  • Gør noget ved stresstilstanden ved at kontakte din læge, så der kan forebygges og du evt. bliver visiteret til den rigtige behandling. 
  • Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
  • Vær åben om dine symptomer, så du ikke går alene med dine oplevelser. Du kan fortælle din familie, venner og kolleger om dine symptomer, så de får en forståelse af din situation og dermed kan støtte dig. Alt dette vil have en effekt på, hvor langt tid sygdommen tager.

Nogle stressramte genfinder ved egen eller andres hjælp balancen i livet og kommer godt ud af en langvarig stress-periode. Hvis du tidligt i din stresssygdom kontakter din læge pga. symptomer, kan det forebygge at din stress ikke udvikler sig yderligere. Din læge vil først og fremmest lytte til din beskrivelse og hjælpe dig til at øge din egen indsigt og din evne til at løse problemerne. Desuden vil din læge hjælpe dig med at tage fat i de tilgrundliggende årsager og foretage de nødvendige prioriteringer. Et andet mål for din læge vil være at hjælpe dig til at lære dine egne stress-signaler at kende, så du kan reagere tidligere og mere hensigtsmæssigt ved fornyet belastning på dit arbejde.

Læs mere i Sundhedsstyrelsen folder: Langvarig stress aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse - rådgivning til almen praksis.
Den giver et overblik over den mulige behandling af stress du vil blive tilbudt ved kontakt med din læge. I folderen kan du også se en sandsynlig længde for stresssygdommen

Hvordan behandler man stress?

En dansk undersøgelse har vist, at stress-patienter, der tilbydes struktureret intervention (psykologsamtaler, lægesamtaler mm.) over nogle måneder med samtaler, hjemmeopgaver, motion, afspænding og eventuelt kontakt til arbejdspladsen, har stor sandsynlighed for at undgå̊ egentlig depression og komme tilbage til arbejdet. Hvis du får stress, vil du derfor sandsynligvis blive tilbudt lignende behandlingstilbud.

I Danmark arbejdes der med behandlingsmodeller, der kan give dig en større indsigt i din situation og øge din evne til at løse problemerne. Behandlingsmodellerne bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi (korttidsterapi der fokuserer på, hvad du tænker om dig selv og dine vanskeligheder. Der lægges vægt på at ændre negative tanker og finde alternative positive fortolkningsmuligheder) og har til formal at øge og forbedre din evne til at klare udfordringer i livet.

Nedenfor kan du se et forløb i 3 faser, som tager udgangspunkt i erfaringer med behandling over for mennesker med udtalte stress-reaktioner:

Du vil blive tilbudt en række samtaler af ca. 30 minutters varighed med 2-4 ugers interval og forløbet er i tre faser:

Fase 1: Krisefasen

Perioden er domineret af tegn på krise. I denne fase vil du ofte være ude af balance, er træt og mangler måske forståelse for, hvad der sker med dig.

  • Mål: At du får ro og struktur på dagligdagen og erkender og accepterer din stress-tilstand. Du vil begynde at tænke på årsager og ikke kun på symptomer.
  • Metode: Der foreslås at du udarbejder en liste over 7-10 konkrete belastende forhold og situationer i hverdagen, der er stressende.
  • Varighed: 1-3 uger.

Fase 2: Indsigtsfasen

Perioden, hvor du får mere indsigt i årsagerne til stress-reaktionen og begynder at se mulige løsninger.

  • Mål: At du i stigende grad bliver klar over sammenhængen mellem belastninger og stress-reaktion og også̊ overvejer løsningsstrategier.
  • Metode: Du foreslås at foretage en prioritering af stressfaktorerne på listen efter sværhedsgrad. Det foreslås også, at du overvejer en eller flere strategier for, hvordan du kan imødegå̊ hver enkelt stressfaktor, og graduere løsningsforslagene efter, om 1. de umiddelbart kan føres ud i livet 2. om de er komplekse og inddrager andre 3. om de er langsigtede og kræver videre arbejde 4. eller om stressfaktorerne måske må accepteres, som de er.
  • Varighed: 2-4 uger.

Fase 3: Rehabiliteringsfasen

Perioden, hvor dine løsningsstrategier skal føres ud i livet, så du kan genoptage aktiviteter og funktioner, der har været sat i bero, fx vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Mål: At du fører de planlagte løsninger ud i livet - og fat der sker en forebyggelse for tilbagefald.
  • Metode: Du forslås at udarbejde konkrete handlingsplaner for 1-2 af løsningsstrategierne fra fase 2, eventuelt i samarbejde med andre. Din læge vil også drøfte med dig, hvad du vil gøre, hvis stress-symptomerne kommer igen.
  • Varighed: 2-4 uger.

De fleste stressramte når igennem de tre faser på under 12 uger.

Hvis forløbet strækker sig over længere tid, skal du i samarbejde med din læge drøfte, om der måske er brug for andre tiltag., som f.eks. henvisning til psykolog, mindfulness, lidt længere tids sygemelding, ændringer i dine arbejdsfunktioner, kun delvis raskmelding i starten, medicinsk behandling eller øvrige mulige tiltag.

Hvis du bliver sygemeldt i længere tid, kan du få svar på spørgsmål om sygemelding hos din arbejdsmiljørepræsentant eller i fagforeningen.

Sygemeldt med stress hvor længe?

Da helbredelse i forhold til stress er individuelt afhængig, er det ikke er muligt præcis at udtale sig om, hvor længe du vil være sygemeldt pga. af din stresssygdom. Din læge vil løbende følge op på din situation.

Det er afgørende for længden af din sygemelding, hvordan du frekventerer på de tiltag din læge lige præcis iværksætter i forhold til din sygdomstilstand.

Din egen motivation i forhold til at ændre på dit arbejds- og fritidsliv - og din forståelse af din sygdom er også afgørende for at få det bedre.

Sygedagpenge ved stresssygdom

Hvis du bliver sygemeldt med stress, omfattes du af de almindelige sygdagpengeregler, som ved øvrige sygdomme.
Som udgangspunkt kan du få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. Der findes dog en række muligheder for, at du kan få forlænget sygedagpengeperioden ud over de 22 uger.
Det er din kommune, der tager stilling til, om du fortsat kan modtage sygedagpenge efter de 22 uger.
For at få forlænget sygedagpengene yderligere skal forskellige betingelser være opfyldt.
Hvis du har opbrugt din sygedagpengeret, kan du komme i et jobafklaringsforløb, som er et forløb, der hjælper dig med at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Det er overvejende sandsynligt, at du kan komme på revalidering eller i virksomhedspraktik, som kan føre til, at du kommer tilbage til ordinært arbejde.
  • Du skal til arbejdsprøvning eller lignende for at få klarlagt din arbejdsevne. Kan forlænges med 69 uger.
  • Du er under eller venter på lægebehandling, som vil genskabe din evne til at arbejde inden for 134 uger (2 år og 30 uger). Der ses bort fra ventetid til behandling på offentligt sygehus.
  • Du afventer at få din sag behandlet i rehabiliteringsteamet for at få afklaret, om du er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal have påbegyndt sagen. Sagen skal afklares hurtigst muligt.
  • Hvis en læge konkret vurderer, at du har en alvorlig, livstruende sygdom.
  • Der er rejst sag om erstatning på grund af arbejdsskade.
  • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension. Det vil sige, at du selv har søgt førtidspension.

Hvis du ikke har ret til forlængelse af sygedagpengene og det vurderes, at du fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom, vil du være berettiget til et jobafklaringsforløb.

Hvad må man når man er sygemeldt med stress?

Når du er sygemeldt, må du ikke lave fuldstændigt, hvad du vil i din fritid. Alt hvad du laver skal tilpasses din sygdom på en måde, så det er foreneligt med din sygdom. Når man er sygemeldt, er målet, at du hurtigst muligt bliver rask. Du må derfor ikke lave aktiviteter, som forhaler din sygdom.

Hvis du har stress, er det ikke hensigtsmæssigt, at du har en mængde fritidsaktiviteter, som du skal passe under sygemeldingen, da det måske kan forhale din helbredelse. Snak med din læge om, hvilke aktiviteter, der kan være gavnlige for din helbredelse og som du måske kan fortsætte med under din sygemelding.

Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af din sygdoms art, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Spørg altid din tillidsrepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.

Må man rejse når man er sygemeldt med stress?

Som udgangspunkt må du ikke rejse, når du er sygemeldt og er på sygedagpenge. Du må heller ikke tage væk på weekendophold.

Der kan dog være situationer, hvor en rejse kan virke helbredende. Du skal under alle omstændigheder altid have godkendelse til at rejse i din kommune, da det ellers kan blive betragtet som socialt bedrageri.

Er stress en arbejdsskade?

Det er vanskeligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade, fordi stress og depression ikke er på Erhvervssygdomsfortegnelsen, som er listen over sygdomme, der kan anerkendes.
Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. Sager om stress kan derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Hvis du bliver syg af stress på grund af dit arbejde, bør du inddrage din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og kontakte din fagforening. I fællesskab kan der findes en løsning, så du ikke føler, at du står alene med problemet.

Hvordan undgår man stress?

Da stress oftest opstår, fordi du er overbelastet, er det vigtigt at få ændret på det, som der gør dig stresset. Så hvis du begynder at mærke, at du har for stor en belastningsgrad på arbejdet, er det vigtigt, at du får snakket med din sikkerhedsrepræsentant så hurtigt som muligt. Det vil også være en god idé at snakke med dine kolleger - og i kan samme drøfte, hvordan belastningsgraden generelt er på arbejdspladsen. Her kan I inddrage Jeres sikkerhedsrepræsentant.

Hvis du og dine kolleger oplever et for stort arbejdspres i længere tid, er det tegn på, at de arbejdsopgaver og krav, der er på din arbejdsplads, ikke er tilpassede i forhold til normeringen.

Du kan bedre undgå stress, hvis der er balance mellem dit arbejds- og privatliv. Ud over at du kan være overbelastet på arbejdet, vil en overbelastning i privatlivet kunne medvirke til, at du udvikler stress. Du kan derfor nøje kigge på dit liv som helhed, for at få belastningsgraden afstemt med dine ressourcer, så dine chancer for at udvikle stress reduceres. Måske skal du dyrke sport, måske mindfulness, måske gå en tur hver dag eller helt slukke for din mobiltelefon? Du skal nøje udforske, hvad der giver dig energi og overskud, så du skaber din egen individuelle plan for at undgå stress.

Hvordan sygemelder jeg mig med stress?

Hvis du begynder at få stress-symptomer som ulyst og anspændthed, søvnproblemer og måske også tristhed skal du kontakte din læge og drøfte din situation. Du har ret til at sygemelde dig fra dit arbejde, som ved alle mulige andre sygdomme. Din arbejdsplads har formuleret en praksis for, hvordan I som ansatte - skal melde jer syge til jeres arbejdsgiver. Denne praksis skal du følge, så du ikke får fagretslige problemer. Det er dog vigtigt, at din læge er med i processen, da din arbejdsgiver kan anmode om dokumentation på din sygdom, alt efter hvor lang tid du er syg:

  1. Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
  2. Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan varetage dine arbejdsfunktioner uden at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
  3. Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.

Ved sygdom pga. stress er du omfattet af de almindelige regler i sygedagpengeloven ved sygemelding.

Vigtige nyheder

Hold 1. maj med Serviceforbundet

Er du i København 1. maj, kan du lægge vejen forbi Valby, hvor 1. maj fejres med brunch, taler, musik og klovnen Joey, som underholder børnene.

Læs mere her