- Det er lige gået igennem her i sidste måned. Det er simpelthen det bedste, der kunne ske for mig, jubler Laila Bach.
Den 44-årige kosmetiker fra Skive er netop blevet ansat i fastholdelsesfleksjob i den klinik, hun har arbejdet stort set siden, hun var elev.
Det så ellers ikke for godt ud for Laila, der gennem flere år har kæmpet med slidgigt i både ryggen og kravebenet.
- Jeg havde så mange smerter, at jeg næsten ikke kunne noget, når jeg havde fri. Jeg kæmpede mig igennem arbejdsugen, og når det blev weekend, havde jeg det som om, jeg havde influenza.
Søvnløse nætter
De sidste par år har Laila måttet overlade størstedelen af husarbejdet til sin mand, for smerterne i kravebenet gjorde det svært for hende at udføre dagligdags opgaver som at støvsuge eller tømme opvaskemaskine. Ikke engang hundens poter kunne hun tørre.
- I starten fik jeg indsprøjtninger med binyrebarkhormon, men efter nogle behandlinger holdt det op med at hjælpe. Så var der ikke noget at gøre, og jeg blev jo helt desperat, for det var svært at acceptere, at det bare var sådan, jeg skulle have det, fortæller hun.
Tanker om fremtiden har givet mange søvnløse nætter, for hvordan skulle Laila kunne passe sit arbejde, når hun dårligt kunne holde sig oprejst om eftermiddagen?
Den bedste arbejdsgiver
På klinik Boutique Fleurance i Skive kunne Laila ikke skjule, at hun havde smerter, selvom hun forsøgte at kæmpe sig igennem dagene uden for mange sygemeldinger. Det var Lailas arbejdsgiver, der fik givet hende det skub, der skulle til for at vende situationen.
- Min chef er simpelthen så god. Hun har jo kendt mig i tyve år, så hun kan godt se på mig, når jeg har smerter. Det var hende, der sagde til mig, at nu skulle vi se at få sat gang i det her fastholdelsesfleksjob, fortæller Laila.
Arbejdsgiveren fik hende til at kontakte Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, og derfra gik det hurtigt.
- Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger var tilfældigvis i Jylland, og samme dag som jeg ringede, dukkede han op i klinikken og holdt møde med mig og min chef.
En stor tryghed
Da Laila havde haft møde med Serviceforbundets socialrådgiver, kunne hun ånde lettet op. Han kontaktede nemlig forbundets jurist, der hjalp med at tale Lailas sag hos kommunen.
- Det gav en stor tryghed, at der var nogle kompetente mennesker, der hjalp mig igennem. Torben har også hjulpet mig med at formulere nogle skrivelser til kommunen. Jeg ville jo umuligt selv kunne finde rundt i alle deres regler og paragraffer, så det var en virkelig stor hjælp, siger Laila.
Hun mener selv, at den rette tilgang til hendes situation har betydet, at forløbet med kommunens sagsbehandlere, har været nærmest gnidningsfrit.
- Man hører jo hele tiden om, hvordan dårligt andre i min situation bliver behandlet, så jeg turde jo næsten ikke at gå i gang med at søge om fleksjob. Men alt er bare gået så fint.
Reddet af sundhedsordningen
Som medlem af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har Laila pensionsordning hos PensionDanmark. Den har reddet hende mange gange i løbet af de sidste 15 år, hvor hun har døjet med ondt i ryggen.
- Jeg har haft så stor glæde af den sundhedsordning. Jeg har både været til kiropraktor, massør, fysioterapeut og zoneterapeut gennem årene. Det ville jo have kostet en formue, hvis jeg ikke havde haft sundhedsordningen, siger Laila.
Det var også ordningens fortjeneste, at hun opdagede slidgigten i kravebenet.
- Jeg havde haft ondt i flere måneder, og der var kommet en stor bule ved kravebenet, da jeg gik til kiropraktoren. Det var ham, der fik mig sendt til undersøgelse, fordi han mente, at det var slidgigt. Jeg tænkte, at det bare var en myose, men det viste sig jo, at han havde ret.
Et helt nyt liv
Efter at Laila er blevet ansat i fastholdelsesfleksjob, er hendes liv vendt 180 grader. Nu arbejder hun 20 timer om ugen, og hun skal kun behandle 75 procent af tiden. Resten af timerne holder hun pause eller har praktiske opgaver i klinikken.
- Jeg har jo nok fået gigt i kravebenet, fordi næsten alle behandlinger kræver, at jeg bøjer mig forover. Derfor kan jeg heller ikke holde til at sidde i den stilling mange timer hver dag. Men det behøver jeg heldigvis heller ikke længere, siger hun.
Hun har også fået mere overskud derhjemme, fordi hun ikke længere er plaget af smerter, når hun kommer hjem efter arbejder. Det kan mærkes på livsglæden.
- Jeg behøver ikke længere at sige nej til fester og den slags, for jeg har fået meget større overskud til at være social.
Om fastholdelsesfleksjob
Et fastholdelsesfleksjob betyder, at du kan blive ansat i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads - altså der, hvor du sidst var ansat.
Fleksjob er en ordning for borgere, der ikke kan klare et arbejde på almindelige vilkår på grund af sygdom eller skade, men som ikke er syge nok til at få førtidspension.
Det betyder, at du som fleksjobber kan have job med mulighed for færre timer eller flere pauser, hvor det offentlige dækker din løn i de timer, du ikke kan arbejde.
Betingelser for at komme i fastholdelsesfleksjob
- Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, så du ikke kan arbejde på almindelige vilkår.
- Alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt.
- Du må ikke være berettiget til førtidspension.
- Du skal være under 65 år.
- Du skal have været ansat efter overenskomstens sociale kapitler i mindst 12 måneder.
Har du seks år eller mindre til din pensionsalder, er kravene for at komme i fleksjob lempet.
Kan jeg få efterløn, når jeg er i fleksjob?
Er du blevet visiteret til et fleksjob – og har ret til efterløn i din A-kasse, vil du kunne overføre efterlønnen til din kommune – og derved have ret til fleksydelse. Fleksydelse er efterlønsordning for personer i fleksjob. Når du bliver indstillet til fleksjob, skal du melde dig ud af A-kassen.
Du kan læse mere om reglerne på borger.dk
Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs i et fleksjob?
Når du bliver indstillet til et fleksjob, eller du bliver ledig fra et fleksjob, har du ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kræver, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du aktivt søger fleksjob.
Læs mere om ledighedsydelse på borger.dk
Kan jeg få seniorpension?
Opfylder du betingelserne, vil du kunne søge seniorpension seks år før din folkepensionsalder.
Nedsat arbejdsevne
For at få seniorpension skal du vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
Der skal ikke iværksættes indsatser, som skal udvikle din arbejdsevne. Det betyder, at du ikke kan blive henvist til andre typer job. Er du for eksempel murer, som ikke kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i en butik.
År på arbejdsmarkedet
Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at få seniorpension.
Du skal vurderes af en læge
Den nye seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, målrettet nedslidte seniorer.
Fra januar 2020 er det kommunerne, er skal stå for administration og tildeling af seniorpension. Derefter er aftalen, at tager ATP over. Det er endnu uvist, hvornår ATP er klar til at overtage opgaven.
Hvor meget får jeg i seniorpension?
Det beløb, du får i seniorpensionen, svarer til satserne for førtidspension.
Vær opmærksom på, Folketinget i 2023 forventes at ændre væsentligt på betingelserne for at få seniorpension, dels hvornår man kan få seniorpension, dels det beløb, man kan få udbetalt.
