Medlemsfordele:

Fagforening

Serviceforbundet består af 15 fagforeninger, som er eksperter i netop dit fag, din branche og din overenskomst.

Eksperter i dit fag

Faglig hjælp og retssager

Løntjek og overenskomst

I din fagforening får du personlig rådgivning

I din fagforening får du personlig rådgivning, hvis der opstår problemer på din arbejdsplads.

Hvad enten det drejer sig om uoverensstemmelser med chefen, at du ikke får din løn, eller at din arbejdsgiver ikke overholder din kontrakt.

Du kan trygt hente hjælp i fagforeningen. Vi kontakter aldrig din arbejdsgiver uden aftale med dig.

Du får også gratis hjælp, hvis der er nødvendigt at føre en retssag. Vi kæmper for din ret og er klar til at gå hele vejen for din sag.

Eksperter i din overenskomst

Fagforeningen ved alt om din overenskomst, løn og dine tillæg, fordi det er os, der har aftalt overenskomsten med arbejdsgiverne. 

Vores overenskomster giver dig mere ferie, bedre løn, bedre pension, bedre løn under barsel og ordentlige arbejdsforhold.

Hvis din arbejdsplads i dag er uden overenskomst, kan du kontakte os om mulighed for at få forhandlet en overenskomst. 

Få et løntjek

Hvornår har du sidst fået et Løntjek? Fagforeningen kan kigge på din kontrakt og lønseddel og fortælle dig, om alt er OK. Mange bliver overraskede, fordi de får for lidt i løn, tillæg og pension. Måske er du en af dem?

Du kan også få hjælp til lønforhandling. Tag en snak med fagforeningen om, hvad din løn bør være, og hvordan du kan argumentere for en lønforhøjelse.

Hjælp ved konkurser

Hvert år går mere end 6.000 danske virksomheder konkurs. Skulle det ramme din arbejdsplads, hjælper fagforeningen dig, så du ikke står uden løn.

Det får du også:

  • Konfliktunderstøttelse ved strejker og lockout.
  • Netværk med andre i dit fag og din branche.
  • Socialrådgivere, som hjælper, hvis du får en arbejdsskade, kommer på sygedagpenge, søger førtidspension eller fleksjob.
  • Rådgivning om arbejdsmiljø.
  • Uddannede arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, som er med til at sikre et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads. 

Vores Medlemsgrupper

Bankbetjentenes Fagforening
Danish Maritime Pilots
Danmarks Kirketjenerforening
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund
Ejendomsinspektører
Faglig Puls
Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte
Kriminalforsorgsforeningen
Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening
Raffinaderiteknikernes Fagforening
Søfartens Ledere
Tandteknikerforeningen
Urmagerne og Optikernes Fagforening
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening
Veterinærsygeplejerskernes Fagforening
Jeg er i tvivl
Billede af Bankbetjentenes Fagforening

Bankbetjentenes Fagforening

Bankbetjentenes Fagforening er fagforening for bankbetjente i Arbejdernes Landsbank.

Billede af Danish Maritime Pilots

Danish Maritime Pilots

Danish Maritime Pilots er foreningen for dig, der arbejder som lods, har været lods eller har et ønske om at blive lods i den maritime branche – uanset om du er ansat lods eller driver selvstændig virksomhed som lods.

Billede af Danmarks Kirketjenerforening

Danmarks Kirketjenerforening

Danmarks Kirketjenerforening er fagforening for kirketjenere ved folkekirken i Danmark. Fagforeningen forhandler løn og overenskomst for alle kirketjenere.

Billede af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (DFKF) er fagforening for frisører, kosmetikere, kosmetologer, negleteknikere, massør og wellnessmedarbejdere.

Billede af Ejendomsinspektører

Ejendomsinspektører

Landsklubben for ejendomsinspektører er fagforening for ejendomsinspektører med arbejdsledende funktioner i ejendomsadministration i den almene boligbranche, centerbyggeri, udlejningsbyggeri og beslægtede brancher.

Billede af Faglig Puls

Faglig Puls

Faglig Puls forhandler overenskomst og organiserer mange forskellige fag, blandt andet bådførere, lodsmedhjælpere, fagfotografer og konsulenter ved AMU.

Billede af Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte

FAKK er fagforeningen for gravere, kirkegårdsledere og ansatte bedemænd. Fagforeningen forhandler løn og overenskomst for alle gravere.

Billede af Kriminalforsorgsforeningen

Kriminalforsorgsforeningen

Kriminalforsorgsforeningen dækker civilt overenskomstansatte og tjenestemænd i Kriminalforsorgen, hvor hovedparten er fængsels- og faglærere og socialpædagoger, men også socialrådgivere, administrative og ledere.

Billede af Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening

Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening

Landbrugs- og Tilsynsfunktionærernes Fagforening er for agrarøkonomer, driftsledere, faglærte landmænd, fjerkrækontrol, fodermestre, forvaltere, frøkontrol, ydelsesteknikere, kødkontrol, landbrugsteknikkere, plantetilsyn, produktionsassistenter, sundhedskontrol, svineinseminører, svinkontrolassistenter og tilsynsfunktionærer.

Billede af Raffinaderiteknikernes Fagforening

Raffinaderiteknikernes Fagforening

Raffinaderiteknikernes Fagforening er fagforening for raffinaderiteknikerne på raffinaderierne i Fredericia og Århus.

Billede af Søfartens Ledere

Søfartens Ledere

Søfartens Ledere er en landsdækkende faglig organisation for maritime ledere og specialister i det blå Danmark.

Billede af Tandteknikerforeningen

Tandteknikerforeningen

Tandteknikerforeningen er fagforening for tandteknikere og ørepropteknikere ansat i såvel den private som den offentlige sektor.

Billede af Urmagerne og Optikernes Fagforening

Urmagerne og Optikernes Fagforening

Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne er fagforening for urmagere, optikere, optometrister, chefoptikere, kandidater i Optometri og Synsvidenskab samt optometriststuderende.

Billede af Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening

VSL er fagforening for ansatte i vagtbranchen. Bladt andet vagter, vægtere, securitymedarbejdere, radarvagter, P-vagter og vagtassistenter på alarmcentraler.

Billede af Veterinærsygeplejerskernes Fagforeninger

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er fagforening for veterinærsygeplejersker, ledende veterinærsygeplejersker, veterinærmedhjælpere, ufaglærte klinikmedhjælpere og veterinærsygeplejerskeelever.

Billede af Jeg er i tvivl

Jeg er i tvivl

Hvis du ikke ved, hvilken fagforening som du skal melde dig ind i, så start din indmeldelse her.

Bliv medlem i dag

Meld dig ind nu i din fagforening, og få adgang til alle medlemsfordelene.

Vælg fagforening