06. jul. 2020

6 måneders orlov til forældre, der mister et barn

For kun anden gang nogensinde bliver et forslag, som er stillet af borgere, ophøjet til lov. En gruppe forældre, der selv har mistet et barn, har stillet forslaget.

Billede til nyheden 6 måneders orlov til forældre, der mister et barn
Vi reagerer alle forskelligt, hvis vi mister et barn. Nogle har brug for at være væk fra arbejdet for at bearbejde tabet. Det får de nu mulighed for.

Regeringen har sammen med resten af Folketinget aftalt, at alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til 6 måneders sorgorlov.

Forslaget har været stillet som et borgerforslag, som et enigt Folketing vil stemme for.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om ændring af reglerne i starten af oktober, når Folketinget er tilbage fra sommerferie. Derfor kendes den præcise ordlyd ikke endnu.

Der skal 50.000 underskrifter til for at få et forslag i Folketinget. En gruppe forældre, der alle har mistet et barn, indsamlede underskrifter, og i april 2020 var der de 50.000 krævede underskrifter til Folketingets behandling.

Relaterede nyheder