- Jeg plejede at vågne klokken 5:30 hver morgen, så da min kone vækkede mig klokken ni, var jeg helt rundt på gulvet, husker den tidligere ejendomsfunktionær Jan Schmidt Rasmussen.
Da konen var taget på arbejde, stod han op. Han var træt og forvirret, men tog det ikke så alvorligt. Først næste dag fik hans kone ham med til lægen.
- Jeg kan huske, at vi gik til lægen. Han har nok sendt mig direkte på hospitalet, men det hele er meget tåget. I hvert fald havde jeg fået en blodprop i hjernen.
Korttidshukommelsen røg
Det er i dag 2 år siden, Jan blev sendt på sygehuset i Odense. En blodprop eller blødning i hjernen er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, og mange overlevere ender med svære mén.
Set i det lys er Jan sluppet billigt. Han bliver hurtigt træt og må sove til middag hver dag, og så er korttidshukommelsen ikke, hvad den har været.
- Jeg kan huske mange ting fra gamle dage, men noget, der lige er sket, kan forsvinde næsten lige så hurtigt, som det er kommet ind, forklarer han.
Klar til at arbejde
Jan var ellers lige kommet sig ovenpå en blodprop i benet, som opstod efter en indlæggelse med brækket ben og en hjerteoperation, hvor han fik en ny hjerteklap. Alt sammen noget, der havde holdt han væk fra jobbet som ejendomsfunktionær i længere tid, end han brød sig om.
- Jeg var faktisk lige kommet mig ovenpå hjerneoperationen og så frem til at komme i gang med at arbejde igen, da jeg blev indlagt med den blodprop i hjernen, fortæller han.
Den sidste blodprop blev enden på et langt arbejdsliv. For selvom Jan slap med førligheden i behold, var han ikke i stand til at passe et arbejde.
Ubehagelig sagsbehandler
På grund af hukommelsesproblemerne kan Jan ikke huske alle detaljer om, hvad der så skete. Men han husker meget tydeligt en sagsbehandler på jobcenteret, som han aldrig ønsker at møde igen.
- Hun var simpelthen så ubehagelig! Jeg følte mig virkelig dårlig behandlet. Heldigvis fik jeg en bedre sagsbehandler efter noget tid, men da havde jeg ærlig talt mistet lysten til at gå til møder i jobcenteret.
Socialrådgiver med til alle møder
Derfor kontaktede han sin fagforening for at få hjælp, og det er han i dag glad for, at han gjorde.
- Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger stod bare klar til at hjælpe mig. Han tog med til alle møder, og når han var med, var tonen noget pænere og det hele gik meget bedre. Så snart han kom på sagen, gik der faktisk ikke ret lang tid, før jeg fik seniorpension, og det er jeg rigtig glad for.
Kunne ikke have klaret det uden hjælp
I dag bor Jan med sin kone i Tårup på Fyn. De er flyttet ind i det sommerhus, han lige nåede at bygge, inden ulykkerne ramte ham. Han største ærgrelse er, at han ikke længere kan køre motorcykel, men bortset fra det går det fint.
Han er 64 år og glad for, at han kunne få seniorpension, så han ikke skulle ud og søge fleksjob eller ende på kontanthjælp så sent i livet.
- Jeg havde ikke kunne holde til at passe et job. Jeg er nødt til at hvile mig, og jeg glemmer jo det halve af, hvad jeg skal. Jeg er meget taknemmelig for alt den hjælp, jeg har fået. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret det uden.
Seniorpension
Seniorpension er for personer tæt på pensionsalderen, som har en nedsat arbejdsevne på grund af nedslidning, sygdom eller ulykke. Hvis din læge vurderer, at din arbejdsevne er nedsat, kan du søge seniorpension. Det er din kommune, der skal tilkende pensionen.
For at få seniorpension, skal du:
- Højst have 6 år til folkepensionsalder
- Have sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse
- Have varigt nedsat arbejdsevne, så du højst kan arbejde 15 timer om ugen i forhold til dit sidste job.
Læs mere i Seniorhåndbogen og kontakt din kommune, hvis du ønsker at søge seniorpension.
