13. jan. 2021

Arbejde i snestorm

Snestorm giver ikke en gratis fridag, hvis du ikke kan komme frem til arbejdet. Du skal arbejde hjemme, afspadsere eller holde ferie.

Faglig
Billede til nyheden Arbejde i snestorm
Du skal gøre alt, hvad du kan, for at komme på arbejde

Det kan være svært at komme på arbejde under en snestorm. Hvis cyklen skøjter rundt. Hvis du ikke kan grave bilen ud, eller batteriet er dødt. Hvis bussen ikke kører, og toget sidder fast på skinnerne.

Hvad siger reglerne så?

Må du bare blive hjemme? Hvem skal nu betale?

Vejret er dit problem

Helt grundlæggende: Vejret er ikke din arbejdsgivers problem. Det betyder, at du skal gøre alt, hvad du kan, for at nå frem. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal du hurtigt give besked til din arbejdsgiver.

Du får ikke en gratis fridag, hvis du ikke kan komme på arbejde. Din arbejdsgiver kan trække det i din løn – eller I kan aftale, at du afspadserer, arbejder hjemme eller holder en feriedag.

Hvis din arbejdsgiver vælger at holde lukket på grund af snevejret, så er han forpligtet til at betale dig løn.

Relaterede nyheder