Hvert år får omkring 25.000 danskere en hjernerystelse, og det kan have store omkostninger for de ramte. Langt de fleste kommer sig forholdsvist kort tid efter ulykken, men cirka 10 procent får senfølger, og det kan give alvorlige problemer, når man starter på arbejde igen.
Desværre får forbundets faglige afdeling et stigende antal henvendelser om netop hjernerystelser, fortæller Torben Krüger, der er socialrådgiver i Serviceforbundet:
- Jeg tror, at flere er blevet klar over, at det er en god ide at få fagforeningen indover, og det er selvfølgelig en god ting, men at få en hjernerystelse kan virkelig være slemt, siger han.
Systemet er ikke gearet til hjernerystelser
Når medlemmerne henvender sig i forbindelse med hjernerystelser, kan det for eksempel være fordi, de skal finde ud af, om de har ret til erstatning, eller fordi de har brug for hjælp til at finde rundt i sygedagpengesystemet.
- Systemet er ikke gearet til, at folk med hjernerystelser kan finde rundt i det, for det kræver tid og overskud at sætte sig ind i alle reglerne. Ofte tager vi sagerne og hjælper medlemmerne, fordi nogle oplever en manglende forståelse for deres særlige behov fra kommunens side, siger Torben Krüger.
Hurtig tilbagevenden kan forværre situationen
Også arbejdsgivere skal tage hensyn til de særlige behov, der ofte følger med en længevarende hjernerystelse, forklarer Torben Krüger:
- Der er brug for at lave en plan for tilbagevenden, for jævnlige pauser og for arbejdsopgaver, der passer til de særlige behov, som medlemmet måtte have.
En undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2019 har vist, at hvis man får en hjernerystelse, er der større risiko for, at man 5 år efter står uden for arbejdsmarkedet. Og derfor skal både arbejdsgivere og medarbejdere passe på, siger Torben Krüger:
- Der sker tit det, at både medarbejdere og arbejdsgivere rigtig gerne vil have medarbejderen tilbage i fuldt gear igen. Problemet er bare, at det risikerer at forværre situationen, hvis man tror, man bare kan gå i gang og gøre alt som før fra dag 1. Og i nogle tilfælde skal man indstille sig på, at der kan gå rigtig lang tid, før tingene bliver som før.
Gem energi til privatlivet
Noget andet, medlemmerne kan have brug for at vende med forbundets socialrådgivere, er deres private situation. Det kan trække tunge laster på familiefronten, når man er ramt af hjernerystelse:
- Ofte er de her mennesker meget plagede af dårlig samvittighed over for både arbejdsplads og familie, men jeg råder dem til, at de ikke skal bruge al deres krudt på arbejdet. Det er vigtigt, at de også gemmer noget af deres energi til deres privatliv siger Torben Krüger
Hvad er symptomerne på hjernerystelse?
Der er forskellige grader af hjernerystelse, men en hjernerystelse opstår altid ved et kraftigt ryk, slag eller lignende mod hovedet. Du kan opleve et eller flere af disse symptomer:
- Hovedpine
- svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær
- kvalme/opkast
- voldsom udmattelse
- lyd- og lysoverfølsomhed.
Kilde: hjernerystelsesforeningen.dk
Hvor længe varer en hjernerystelse?
Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid, men desværre sker det, at vanskelighederne efter ulykken fortsætter. Man anslår, at omkring 34 procent fortsat oplever senfølger efter 3 måneder.
Tilsyneladende er der ikke en stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – det er for eksempel ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Kilde: hjernerystelsesforeningen.dk
