En solstrålehistorie. Sådan definerer den 56-årige ejendomsservicetekniker Troels Thomsen selv sin historie, selvom han har fået forringet sit fysiske helbred voldsomt. For efter at have passet sit arbejde i Sønderborg Andelsboligforening i 20 år, ændrede alt sig, da han med et fik konstateret, at han havde nedsat hjertefunktion.
- Da jeg mødte op på arbejde i juni måned 2020, kunne jeg godt mærke, at der var noget helt galt. Jeg fik en akuttid, hvor der blev taget et hjertediagram, der viste, at mit hjerte var helt ude af kurs. Normalt har hjertet en pumpekraft på omkring 60%. Mit hjerte har kun 10-15%.
Fik fagforeningens hjælp
Selvom Troels Thomsen fik sig en voldsom forskrækkelse, ønskede han ikke en sygemelding og bad derfor sin arbejdsgiver om lov til at fortsætte sit arbejde på andre vilkår trods sin sygdom. Først var arbejdsgiveren lidt tøvende, men da Troels Thomsen fik rådgivning af formand i Ejendomsfunktionærernes Fagforening Syddanmark Kresten Binns og Serviceforbundets socialrådgiver Torben Krüger, kontaktede han Sønderborg Kommune, og alle parter hjalp ham godt på vej, oplevede han.
- Jeg fik fagforeningen indover med det samme, og det var en stor hjælp, når man står med en sygdom, hvor man er bange for, om man overhovedet vågner op næste morgen. Så er det rart, at der er nogen, der kan skære reglerne ud i pap, når kontakten med arbejdsgiver og kommune skal håndteres. Det tager en byrde fra en.
Skræmmehistorierne passer ikke altid
Troels Thomsen kom efterfølgende i dialog med Sønderborg Kommune, og her fik han også udelukkende en positiv oplevelse.
- Jeg var i kontakt med kommunen hele vejen igennem, og der var ingen problemer med at få et fleksjob - hele processen tog omkring et år. Det gik bare slag i slag med firma, fagforening og kommune derfra, fortæller Troels Thomsen.
Troels Thomsen arbejder i dag 8 timer om ugen fordelt på 3 dage, og mere kan han ikke holde til, har han fundet ud af undervejs i samarbejde med de øvrige parter.
- Jeg synes ofte, man hører skræmmehistorier om samarbejdet med kommunen i forbindelse med sygdom. Men jeg er ikke så sikker på, at alle historierne passer. Jeg var nervøs for at komme i kontakt med det offentlige system, fordi jeg aldrig har haft brug for det før, men for mig gik det ret smertefrit. Gennem hele forløbet har det kørt med sygehusvæsenet og kommunen. Så jeg synes egentlig, det er en solstrålehistorie, selvom jeg selvfølgelig hellere ville have været sygdommen foruden, slutter Troels Thomsen.
