08. apr. 2022

Dækker arbejdsgivers forsikring, hvis jeg vælter på cyklen på vej til arbejde?

Vi tager hul på en ny serie om, hvordan du er dækket af forsikringen, hvis uheldet er ude. Her får du 2 eksempler relateret til din arbejdsplads og til dit privatliv. De handler begge om cykler.

Tilbud og rabatter
Billede til nyheden Dækker arbejdsgivers forsikring, hvis jeg vælter på cyklen på vej til arbejde?
Med mindre, du er cirkusartist, kan både du og cyklen få alvorlige skader, når uheldet er ude. Foto: Shutterstock

Vi har bedt Alka om nogle eksempler på uheld, skader og forsikringsdækningen, især i forhold til, om arbejdsgivers forsikring dækker.

Uanset, om du er forsikret hos Alka eller ej, er dette nogle vejledende eksempler.

I relation til arbejdspladsen

Spørgsmål: Da jeg var på vej på arbejde i dag, væltede jeg på cyklen. Min cykel gik i stykker, og jeg slog mig meget slemt. Er det min arbejdsgivers forsikring, der dækker, eller er det min egen?

Svar fra Alka: Når du er på vej til arbejde, vil det som udgangspunkt være din egen ulykkesforsikring, der dækker, hvis du selv er kommet til skade, og din indboforsikring, der dækker cyklens skader.

Vær opmærksom på hvilken selvrisiko, du har valgt til din forsikring, og om du har de relevante tilvalg, der kan have en betydning for, hvordan du er dækket.

I relation til dit privatliv

Spørgsmål: Jeg har fået stjålet min helt nye elcykel, som jeg bruger på vej til og fra arbejde hver eneste dag. Det er jeg rigtig ked af. Hvordan dækker forsikringen?

Svar fra Alka: Alle ting, der bliver stjålet, er dækket af det, man kalder for indboforsikringen. Indbo betyder varer og produkter, som bliver brugt i din husholdning. Fx en taske, møbler – eller en elcykel.

For at være dækket af forsikringen ved tyveri af cykler, skal cyklen være forsvarlig låst. Det vil sige, at du skal have låst den ordentligt af. Eksempelvis med en kædelås eller cyklens egen lås.

Dette gør sig gældende for både normale cykler og elcykler. Indboforsikringen dækker også, hvis du får stjålet batteriet på din elcykel. Dog skal du være opmærksom på, at du skal have det, der kaldes for en udvidet dækning på din cykel, hvis cyklens værdi overstiger 12.500 kr.

 

Kort og godt om forsikringer

Sker episoden på din arbejdsplads, kan det være din arbejdsgivers forsikring, der skal dække.

I forhold til dine private forsikringer afhænger dækningen af, hvilke forsikringer du har.

Helt overordnet er det vigtigt, at du har de forsikringer, der passer til din livssituation. Uden at du tænker over det, kan du betale for meget for dine forsikringer og derved være dækket for mere, end du har behov for. Det kan også være, at du betaler for lidt, og derved risikerer du at være underforsikret.

Noget i dit liv kan have ændret sig. Måske har du fået længere til arbejde eller er stoppet med at arbejde. Du er flyttet fra hus til lejlighed eller omvendt. Du har måske bygget om, eller I er blevet flere eller færre i husstanden?

Alka anbefaler, at du en gang om året får lavet et forsikringstjek, så du har de rigtige forsikringer, hvis uheldet skulle være ude.

Alkas forsikringsrådgivere kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvordan du er bedst forsikret. Bestil er opkald fra Alka og få et uforpligtende forsikringstjek.

Relaterede nyheder