LEGOLAND® i Billund
Aldrig har LEGO®-universet været så populært som nu. Siden 2014 har fire LEGO®-spillefilm set dagens lys, det interaktive oplevelseshus LEGO® House åbnede i 2017, og i foråret 2021 reddede Tv-programmet LEGO® Masters fredagsunderholdningen på TV 2. Kan du heller ikke få nok af LEGO®-universet, så besøg stedet, hvor det hele startede: LEGOLAND® i Billund. Du får PlusKort rabat på op til 39 %.
Tivoli i København og Tivoli Friheden i Aarhus
Det gyldne tårn, rutsjebaner, pariserhjul, karruseller, radiobiler og spilboder. Du finder det hele i Tivoli i København og Tivoli Friheden i Aarhus. Begge haver er kendetegnet af deres popularitet og deres historiske og eventyrlige omgivelser i smuk natur med små søer og årstidens blomster. Du får særpris på både entré og turbånd i begge haver med dit PlusKort.
Bakken i Dyrehaven og BonBon-Land på Sydsjælland
Bakken har Pjerrot, og BonBon-Land har Hundeprutten. Fælles for dem begge har de vandrutsjebaner og forlystelser med dyrenavne i alskens farver og former! Er du ikke bange for at blive våd på din rutsjebanetur, og er du ej heller bleg for en tur i Hankatten eller Græshoppen, så er Bakken eller BonBon-Land sikkert noget for dig! Du får PlusKort rabat på entré hos BonBon-Land, hvor forlystelserne er gratis, og PlusKort rabat på turbånd hos Bakken, hvor entréen er gratis.
ZOO i København
I ZOO kan du møde mere end 4.000 fantastiske dyr, krydse kontinenter i en trækvogn og afprøve dine dyrekræfter på Zoofari-legepladsen. Kom så tæt på isbjørnene, at du får kuldegysninger, og se verden fra oven som en giraf - i Zoologisk Have København venter alverdens skønne opdagelser for dig og din familie! Med PlusKort får du rabat på både indgang og årskort i Københavns ZOO.
Jesperhus på Mors
Vil du optjene point på familiekontoen og sætte børnene i fokus? Så tag familien med i Jesperhus, hvor børnene kan udfolde sig i badeland, abeland, legeland, mini ZOO og blomsterpark. Der findes underholdning for enhver barnlig sjæl. Du får PlusKort rabat på op til 20 % i Jesperhus - også på dagsbilletter til Blomsterparken!
Sejlture i Aalborg, Odense og København
Go Boat og Canal Tours Ønsker du at være din egen kaptajn, så lej en GoBoat, og tag på opdagelse med op til 8 personer i en miljøvenlig båd – enten ved Limfjorden i Aalborg, havnen i Odense eller i Københavns kanaler. I bestemmer selv tempoet, og I kan tage mad- og drikkevarer med ombord til at nyde undervejs. Er I derimod mere til at læne jer tilbage på en guidet bådtur, så tag med Canal Tours rundt på vandet i København, og lær lidt om de historiske steder på ruten. Du får selvfølgelig PlusKort rabat på begge typer bådoplevelser.
Køb dine billetter, og se mange flere rabatter på pluskort.dk/oplevelser eller i PlusKort appen. For at opnå rabatten skal du huske at købe dine billetter online inden dit besøg.