Solens stråler trænger ind gennem gardinet, fuglene kvidrer og maven rumler måske. Det er morgen, og du strækker dig for veludhvilet at stå op og tage hul på en ny dag, hvor du tager på arbejde og effektivt får løst dine opgaver med højt humør.
Måske er scenariet en smule rosenrødt, og sådan er det næppe hver dag for os alle, men for nogen kan hver dag være en kraftanstrengelse at komme igennem, fordi de sover dårligt. Ikke bare en enkelt nat, men med jævne mellemrum eller hver eneste nat.
I perioden 2010 til 2021 er der sket en stigning i andelen af danskere, der har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Andelen er steget fra 10,2 procent i 2010 til 15,0 procent i 2021. Dyk ned i tallene her.
Og nogle af de søvnplagede danskeres problemer med at sove kan være forårsaget af en chef med dårlige lederevner. For der er mange ting, der kan føre til dårlig søvn, men en af dem er problemer på arbejdspladsen. Og blandt de helt store problematikker, danske lønmodtagere døjer med, er dårlig ledelse.
Forskning viser sammenhæng
Et norsk studie har tidligere vist, at oplever man at blive chikaneret af ledelsen, kan det føre til dårlig nattesøvn. Det er forskning fra det norske arbejdsmiljøinstitut STAMI, hvor forskere undersøgte sammenhængen mellem chikanerende ledelse og helbredsproblemer, der er kommet frem til den konklusion.
Og at netop dårlig ledelse kan gå hårdt ud over nattesøvnen, kommer ikke bag på søvnekspert Mikael Rasmussen.
- Det er der ingen tvivl om. Langt de fleste stressproblematikker stammer fra ens arbejde, og stress og dårlig søvn hænger sammen som ærtehalm. Når det kommer til medarbejdernes stressniveau, er ledelsen en helt afgørende faktor, for dårlig ledelse påvirker medarbejdernes stresssystem negativt og dermed også deres søvn, siger han.
Kan være sundhedsskadeligt
Hvis man bliver krænket og chikaneret, får kroppen et højere stressniveau, og når du har et forhøjet niveau af stresshormoner, vil de i langt de fleste tilfælde påvirke søvnen.
Mikael Rasmussen påpeger, at der er forskel på, om man sover dårligt et par dage på grund af en enkeltstående ubehagelig bemærkning fra chefen, eller om man arbejder i et miljø, hvor der er et konstant arbejdspres og jævnlige konflikter. Det er oftest i det tilfælde, at det kan gå så hårdt ud over søvnen, at det bliver sundhedsskadeligt.
- Vi ved, at når vi producerer stresshormoner, kommer nervesystemet på overarbejde, og det kan gå ud over vores søvn. Her er der forskel på, om der er tale om livets små forstyrrelser, hvor chefen har sendt en enkelt ubehagelig mail, der får en til at være længe om at falde i søvn om aftenen, eller om det står på gennem lang tid og går så hårdt ud over søvnen, at det bliver sundhedsskadeligt.
Dårlig søvn koster samfundet milliarder
Hvis du er så belastet af din chef, at det går ud over din nattesøvn, er det faktisk ikke bare skidt for dig, men også for chefen. Søvnmangel går nemlig hårdt ud over din evne til at præstere, fortæller Mikael Rasmussen:
- Dårlig søvn nedsætter alle de elementer, der gør, at vi kan lave et godt stykke arbejde, heriblandt effektivitet, kreativitet, motivation, arbejdsmoral og sociale kompetencer. Og derudover giver det mere sygefravær, siger han og tilføjer, at man i USA ligefrem har firmaer, der betaler deres medarbejdere for at sove over 7 timer om natten.
Hæver man sig op i helikopterperspektiv, ser det også rigtig skidt ud på samfundsplan, for det koster dyrt med alle de danskere, der lever med dårlig søvn og de følger, det har for vores arbejdsevne. Faktisk anslår en rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der er omkostninger på 22 milliarder kroner ved tabt produktion blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær (s.335).
Gode råd til en bedre søvn
Har du et arbejde, hvor du mistrives i så høj grad, at det påvirker din søvnkvalitet gennem længere tid, kan du ikke fjerne det selv, og så bliver du nødt til at gøre noget for at ændre de forhold, der stresser dig på arbejdspladsen. Men handler det mest om, at du for en kort periode kommer til at tage arbejdet med i seng, har Mikael Rasmussen en række råd, der kan forbedre din søvn.
1. Regelmæssighed
Det bedste, du kan gøre for din søvn, er regelmæssighed. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme hver dag – også i weekenderne og ferierne.
2. Lys om dagen, søvn om natten
Sørg for at få stærkt udendørslys om morgenen og om formiddagen, men undgå stærkt lys om aftenen, og holdt så vidt muligt lyset helt slukket, hvis du står op om natten.
3. Sæt tempoet ned, inden du skal sove
Både fysisk aktivitet, grublerier og svære følelser, kan gøre det svært at falde til ro. Sørg derfor for at sætte tid af til at geare ned 1-2 timer, før du skal sove, så lav et soveritual – fx med at læse en god bog eller tage et varmt bad.
4. Sov køligt, helst mellem 13-18 grader
Temperaturen påvirker vores døgnrytme, og da kropstemperaturen falder, når vi sover, er det vigtigt, at der ikke er for varmt i rummet, for så har vores organisme svært ved at falde til ro.
5. Ud med skærmene
Skærme hører ikke hjemme i et soveværelse. Ser du en tv-udsendelse, kan det sætte gang i tanker og følelser, der gør det sværere at falde i søvn, og derudover påvirker det blå skærmlys din søvnrytme. Et soveværelse er til at sove i.
6. Tænk på noget rart
Bekymringer og tanker, der gør dig vred, frustreret eller bekymret, får kroppen op at køre. Så tænk på noget, der har været rart i dit liv eller i løbet af dagen. Positive følelser får dig til at slappe af og falde til ro.
7. Køb den bedste seng, du har råd til.
Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle, men for langt de fleste er det mange timer af vores liv, vi tilbringer i sengen, så størrelse, madrastype og sengetøj skal passe til dig.
8. Undgå mad og stimulanser
Mad sætter gang i fordøjelsen, og det holder dig vågen. Men du skal heller ikke gå sulten i seng. Spis lidt, hvis du er sulten om aftenen, undgå drikke med koffein, og undgå også alkohol, hvis du har søvnproblemer.
9. Stå op
Det er bedre at stå op end at ligge søvnløs i timevis. Når du står op, undgår du, at sengen forbindes med ikke-søvn. Din hjerne skal opdrages til at sove, når den ligger i en seng.
10. Hvis de gode råd ikke virker
Gå til læge, for søvnproblemerne kan skyldes et fysisk eller psykisk problem. Her ville en psykolog eller psykoterapeut kunne hjælpe dig.
Kilde: Gode råd og øvelser - Mikael Rasmussen (mikael-rasmussen.dk)
Hvad er stress?
Når du er stresset, mærker du en form for ulyst og anspændthed, og dette skyldes, at du er overbelastet. Det kan både være på grund af dit arbejde eller private forhold – eller på grund af en kombination af disse to forhold.
Skal stress anmeldes som arbejdsskade?
Hvis din læge vurderer, at din stresssygdom skyldes dit arbejde, har din læge pligt til at anmelde din sygdom som en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Du kan også kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har en, eller din fagforening for en drøftelse af din situation, så du kan få den optimale rådgivning.
Din læge vil henvise dig til Arbejdsmedicinsk Klinik, så du udredes i forhold til, om der er en sammenhæng mellem din sygdom og dit arbejde.
Det er vanskeligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade, fordi stress og depression ikke er på Erhvervssygdomsfortegnelsen, som er listen over sygdomme, der kan anerkendes.
Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. Sager om stress kan derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget
Hvad kan jeg gøre mod stress?
At forebygge og håndtere stress handler først og fremmest om, at du får skabt balance i forhold til krav, arbejdsopgaver og ressourcer. Dette involverer både dig, ledelsen på din arbejdsplads – og arbejdspladsen som helhed.
Stress er ikke et spørgsmål om, at du som person ikke er stærk eller effektiv nok.
BFA (BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø) har formuleret 3 strategier mod stress, og det er at sige kunne sige nej, sige pyt og bede om hjælp.
Læs mere om de tre strategier her og se:
Hvordan føles stress?
Symptomerne på arbejdsbetinget stress er, at du føler ulyst og anspændthed. Måske oplever du også et højere sygefravær, og at din arbejdsevne og produktivitet reduceres. Dette vil du opleve som en yderligere stressbelastning. Du vil opleve, at du ender i en negativ stressspiral, da din reducerede arbejdsindsats vil påvirke dig og din arbejdsplads på flere måder, hvilket kan få dig til at føle skam og dårlig samvittighed.
Det er derfor i alles interesse, at symptomerne på din arbejdsbetingede stress opdages og håndteres så hurtigt som muligt. Ofte vil du ikke selv være bevidst om sin stresssituation med det samme. Ofte er det dine kolleger, ægtefælle eller venner, som først registrerer, at du har symptomer på stress.
En række kropslige, psykiske og adfærdsmæssige ændringer kan være tegn på, at du har stress – især hvis flere af dem optræder samtidigt. Det er dog individuelt, hvordan stress kommer til udtryk, alt efter hvilket arbejde og jobtype du er ansat i.
Kropslige symptomer
Akut stress er blandt andet forbundet med øget indhold af fedt- og sukkerstoffer i blodet, hjertebanken og højere blodtryk. Du vil ofte opleve muskelspændinger – og at du bliver bleg, fordi dine blodkar i huden trækker sig sammen.
Flere af disse reaktioner kan være hensigtsmæssige for dig i en kortere periode, da de skaffer din krop energi til en øget indsats. Men du kan også ved akut stress opleve negative virkninger som hovedpine, mavesmerter, øget svedproduktion, åndenød, svimmelhed og mangel på appetit.
Ved langtidsstress kan dine kropslige reaktioner blive sundhedsskadelige, og du kan udvikle hjerte-kar-sygdomme, svækket immunsystem (og dermed øges din risiko for infektioner). Hvis du i forvejen lider af en kronisk sygdom som fx psoriasis, sukkersyge, migræne, leddegigt, mavesår og astma, kan du opleve en forværring.
Psykiske symptomer
Når du har en stresstilstand, vil du typisk være nervøs, ængstelig, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik. Endvidere kan du have svært ved at koncentrere dig og at huske. Du kan føle dig magtesløs, trist, udmattet og uden overblik. Er du stresset i lang tid, kan du risikere at udvikle alvorlige psykiske lidelser som fx depression.
Adfærdsmæssige og sociale symptomer
En stresstilstand vil ofte medføre ændringer i din adfærd. Du bliver måske mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier eller isolerer dig socialt. Du vil måske også opleve søvnproblemer, mere fravær fra dit arbejde og opleve, at dit forbrug af nydelsesmidler som kaffe, cigaretter, alkohol og måske beroligende og smertestillende medicin øges.
Hvis du bliver udsat for arbejdsbetinget stress, kan det være med til at skabe eller forstærke problemer i din familie.
Generelt stiger risikoen for skilsmisse og selvmord som følge af stress, hvorfor det er vigtigt, at du tager din stresssymptomer meget alvorligt. Kontakt derfor altid din tillidsrepræsentant, hvis du har en, eller fagforeningen.
Hvad gør stress ved kroppen?
Udover at du kan føle ulyst og anspændthed ved stress, er der også en række andre processer, som går i gang i kroppen alt efter, om der er tale om kortvarig elle langvarig stress.
Sundhedsstyrelsen har beskrevet de to former for stress:
Kortvarig stress
Er en hensigtsmæssig og naturlig reaktion, der hjælper med at tackle en ydre belastning her og nu, fx en eksamen eller en sportsbegivenhed. Kortvarig stress kan sætte os i stand til at yde vores bedste og er oprindelig en “fight or flight”-reaktion.
- Fysiologisk frigives kortisol, der igangsætter katabole processer, dvs. frigørelse af glukose og fedtsyrer. Samtidig påvirkes cellernes insulinfølsomhed, så̊ de optager mere glukose. Kortisol styrker på kort sigt immunsystemet ved at øge leukocyttallet i vævet.
- Den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres med frigørelse af adrenalin og noradrenalin, hvilket medfører øget hjertefrekvens, øget blodtryk og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte. Samtidig frigøres flere erytrocytter, og blodets koagulationsevne øges.
- Psykisk kan man bl.a. opleve frygt, vrede, forvirring, skærpelse af koncentration og sanser, og ved meget voldsomme belastninger kan man opleve ophævet tidsfornemmelse, angst, handlingslammelse, desperation og tankemylder.
Akut, kortvarig stress er et livsvilkår – en gang imellem!
Langvarig stress
Er en uhensigtsmæssig individtilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst gennem længere tid (uger til måneder).
- Fysiologisk ses bl.a. forhøjet blodtryk, øget pulsfrekvens, øget blodsukker, mindsket insulinfølsomhed, øget mængde af lipider i blodet og hæmning af immunsystemet.
- Cerebralt påvirkes neurotransmitternes stofskifte, og man har hos langvarigt stressede iagttaget skrumpninger i hukommelses- og koncentrationscentrene i hippocampus samt i følelsescentret i amygdala.
- Psykisk kan man bl.a. se ulyst, angst, hjælpeløshed, depressive symptomer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, nedsat hukommelse, impulsivitet, rastløshed, nedsat sexlyst, forvirring, ubeslutsomhed, nedsat humoristisk sans, humørsvingninger og håbløshed.
- Fysiske klager inkluderer hovedpine, hjertebanken, diarré, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger og -smerter, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, hyppig vandladning, brystsmerter, sure opstød samt kolde fingre og fødder.
- Adfærdsmæssige forandringer omfatter bl.a. søvnproblemer, øget brug af stimulanser, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, ligegyldighed over for eget udseende, neglebidning, distancering fra andre, øget sygefravær.
Langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand og en risikofaktor for udvikling eller forværring af sygdom.
PTSD
Du kan udvikle en længerevarende sundhedsskadelig stressreaktion – posttraumatisk stresssyndrom – hvis du udsættes for kortvarige, men kraftige påvirkninger i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, vold eller trusler.
Det er vigtigt, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du bliver udsat for voldsomme og chokerende oplevelser. Du kan læse mere om, hvad man gør ved det, hvis man bliver udsat for voldsomme og chokerende oplevelser på BFA's hjemmeside.
Søg hjælp
Hvis du begynder at føle dig syg af stress og oplever ulyst og anspændthed, så er det vigtigt, at du tager kontakt til din arbejdsmiljørepræsentant, da det er tegn på, at du er overbelastet.
Din arbejdsmiljørepræsentant vil i samarbejde med dig drøfte muligheden for, at du kan blive aflastet, så du ikke udvikler en varig stresstilstand.
Hvorfor får man stress?
Stress kan være en reaktion på, at du er udsat for en for stor ydre fysisk eller psykisk belastning. Omfanget af din stress-reaktion afhænger af, i hvor høj grad du oplever belastningen som truende sammenholdt med de ressourcer, som du oplever at have til rådighed til at tackle situationen. Dine reaktioner på stress kan være psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige.
Er stress en sygdom?
Hvis du oplever stress i en kortere periode, er det ikke i sig selv en sygdom, men hvis du vedvarende er udsat for stress, kan det føre til såvel fysisk som psykisk sygdom – og dermed påvirke dig på alle niveauer i dit liv.
Hvor længe varer stress?
Hvis du får stress, er det svært at sige præcis, hvor lang tid det varer, da både stresstilstanden, belastningsgraden, personlige forhold og mulighederne for rehabilitering kan være individuelle.
Alligevel er der nogle tommelfingerregler, som altid er gode at læne sig op ad:
- Gør noget ved stresstilstanden ved at kontakte din læge, så der kan forebygges, og du evt. bliver visiteret til den rigtige behandling.
- Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant eller fagforeningen.
- Vær åben om dine symptomer, så du ikke går alene med dine oplevelser. Du kan fortælle din familie, venner og kolleger om dine symptomer, så de får en forståelse af din situation og dermed kan støtte dig. Alt dette vil have en effekt på, hvor langt tid sygdommen tager.
Nogle stressramte genfinder ved egen eller andres hjælp balancen i livet og kommer godt ud af en langvarig stressperiode. Hvis du tidligt i din stresssygdom kontakter din læge pga. symptomer, kan det forebygge, at din stress ikke udvikler sig yderligere. Din læge vil først og fremmest lytte til din beskrivelse og hjælpe dig til at øge din egen indsigt og din evne til at løse problemerne. Desuden vil din læge hjælpe dig med at tage fat i de tilgrundliggende årsager og foretage de nødvendige prioriteringer. Et andet mål for din læge vil være at hjælpe dig til at lære dine egne stress-signaler at kende, så du kan reagere tidligere og mere hensigtsmæssigt ved fornyet belastning på dit arbejde.
Læs mere i Sundhedsstyrelsens folder: Langvarig stress aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse - rådgivning til almen praksis
Den giver et overblik over den mulige behandling af stress, du vil blive tilbudt ved kontakt med din læge. I folderen kan du også se en sandsynlig længde for stresssygdommen.
Hvordan behandler man stress?
En dansk undersøgelse har vist, at stress-patienter, der tilbydes struktureret intervention (psykologsamtaler, lægesamtaler mm.) over nogle måneder med samtaler, hjemmeopgaver, motion, afspænding og eventuelt kontakt til arbejdspladsen, har stor sandsynlighed for at undgå̊ egentlig depression og komme tilbage til arbejdet. Hvis du får stress, vil du derfor sandsynligvis blive tilbudt lignende behandlingstilbud.
I Danmark arbejdes der med behandlingsmodeller, der kan give dig en større indsigt i din situation og øge din evne til at løse problemerne. Behandlingsmodellerne bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi (korttidsterapi, der fokuserer på, hvad du tænker om dig selv og dine vanskeligheder. Der lægges vægt på at ændre negative tanker og finde alternative positive fortolkningsmuligheder) og har til formål at øge og forbedre din evne til at klare udfordringer i livet.
Nedenfor kan du se et forløb i 3 faser, som tager udgangspunkt i erfaringer med behandling over for mennesker med udtalte stress-reaktioner:
Du vil blive tilbudt en række samtaler af ca. 30 minutters varighed med 2-4 ugers interval, og forløbet er i 3 faser:
Fase 1: Krisefasen
Perioden er domineret af tegn på krise. I denne fase vil du ofte være ude af balance, er træt og mangler måske forståelse for, hvad der sker med dig.
- Mål: At du får ro og struktur på dagligdagen og erkender og accepterer din stress-tilstand. Du vil begynde at tænke på årsager og ikke kun på symptomer.
- Metode: Der foreslås, at du udarbejder en liste over 7-10 konkrete belastende forhold og situationer i hverdagen, der er stressende.
- Varighed: 1-3 uger.
Fase 2: Indsigtsfasen
Perioden, hvor du får mere indsigt i årsagerne til stress-reaktionen og begynder at se mulige løsninger.
- Mål: At du i stigende grad bliver klar over sammenhængen mellem belastninger og stress-reaktion og også̊ overvejer løsningsstrategier.
- Metode: Du foreslås at foretage en prioritering af stressfaktorerne på listen efter sværhedsgrad. Det foreslås også, at du overvejer en eller flere strategier for, hvordan du kan imødegå̊ hver enkelt stressfaktor og graduere løsningsforslagene efter, om 1. de umiddelbart kan føres ud i livet, 2. om de er komplekse og inddrager andre 3. om de er langsigtede og kræver videre arbejde, 4. eller om stressfaktorerne måske må accepteres, som de er.
- Varighed: 2-4 uger.
Fase 3: Rehabiliteringsfasen
Perioden, hvor dine løsningsstrategier skal føres ud i livet, så du kan genoptage aktiviteter og funktioner, der har været sat i bero, fx vende tilbage til arbejdsmarkedet.
- Mål: At du fører de planlagte løsninger ud i livet – og at der sker en forebyggelse for tilbagefald.
- Metode: Du foreslås at udarbejde konkrete handlingsplaner for 1-2 af løsningsstrategierne fra fase 2, eventuelt i samarbejde med andre. Din læge vil også drøfte med dig, hvad du vil gøre, hvis stress-symptomerne kommer igen.
- Varighed: 2-4 uger.
De fleste stressramte når igennem de 3 faser på under 12 uger.
Hvis forløbet strækker sig over længere tid, skal du i samarbejde med din læge drøfte, om der måske er brug for andre tiltag, som fx henvisning til psykolog, mindfulness, lidt længere tids sygemelding, ændringer i dine arbejdsfunktioner, kun delvis raskmelding i starten, medicinsk behandling eller øvrige mulige tiltag.
Hvis du bliver sygemeldt i længere tid, kan du få svar på spørgsmål om sygemelding hos din arbejdsmiljørepræsentant eller i fagforeningen.
Sygemeldt med stress hvor længe?
Da helbredelse i forhold til stress er individuelt afhængig, er det ikke er muligt præcis at udtale sig om, hvor længe du vil være sygemeldt pga. af din stresssygdom. Din læge vil løbende følge op på din situation.
Det er afgørende for længden af din sygemelding, hvordan du frekventerer på de tiltag, din læge lige præcis iværksætter i forhold til din sygdomstilstand.
Din egen motivation i forhold til at ændre på dit arbejds- og fritidsliv, og din forståelse af din sygdom er også afgørende for at få det bedre.
Sygedagpenge ved stresssygdom
Hvis du bliver sygemeldt med stress, omfattes du af de almindelige sygdagpengeregler som ved øvrige sygdomme. Hvis du bliver alvorlig syg, skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver.
Er det langvarigt, vil din arbejdsgiver efter 30 dage kunne søge om refusion for sygedagpengene. Derved starter sagen op i jobcenteret. Og du skal være opmærksom på, at alle indkaldelser til møder i jobcenteret foregår via e-boks.
Man kan få sygedagpenge i 22 uger indenfor 9 måneder. Når du nærmer dig den 22. uge, skal jobcenteret tage stilling til, om dine sygedagpenge kan forlænges, eller om du skal overgå til jobafklaring på ressourceforløbsydelse.
Jobcenteret tager stilling til Sygedagpengelovens § 27 – hvor der er 7 forlængelsesmuligheder. Hvis jobcenteret skønner, at dine sygedagpenge ikke kan forlænges, vil man sende dig først et partshøringsbrev og dernæst en formel afgørelse – med ankemuligheder. Partshøringsbrevet giver dig mulighed for at komme med indsigelse og ny information, som jobcenteret måske ikke ligger inde med. Det kan også være, at lægeattesten fra din egen læge ikke er tydelig nok og skal revideres.
De 7 forlængelsesmuligheder er:
- Det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering eller virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
- Det er nødvendigt at iværksætte en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at få afklaret din arbejdsevne. Derved kan sygedagpengene forlænges yderligere 69 uger.
- Du er under eller venter på lægebehandling, som ud fra en lægelig vurdering vil gøre, at du i løbet af 134 uger vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse.
- Kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, for at der kan træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
- Det er lægeligt vurderet, at du lider af en alvorlig livstruende sygdom – terminal.
- Du har en sag om erstatning på grund af en arbejdsskade.
- Du har søgt om førtidspension.
Opfylder du ingen af de 7 forlængelsesmuligheder – og er du forsat syg, vil du være berettiget til et jobafklaringsforløb.
Hvad må man, når man er sygemeldt med stress?
Når du er sygemeldt, må du ikke lave fuldstændigt, hvad du vil i din fritid. Alt, hvad du laver, skal tilpasses din sygdom på en måde, så det er foreneligt med din sygdom. Når du er sygemeldt, er målet, at du hurtigst muligt bliver rask. Du må derfor ikke lave aktiviteter, som forhaler din sygdom.
Hvis du har stress, er det ikke hensigtsmæssigt, at du har en mængde fritidsaktiviteter, som du skal passe under sygemeldingen, da det måske kan forhale din helbredelse. Snak med din læge om, hvilke aktiviteter der kan være gavnlige for din helbredelse, og som du måske kan fortsætte med under din sygemelding.
Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af din sygdoms art, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Spørg altid din tillidsrepræsentant, hvis du har en, eller fagforeningen, hvis du er i tvivl.
Må man rejse når man er sygemeldt med stress?
Som udgangspunkt må du ikke rejse, når du er sygemeldt og er på sygedagpenge. Du må heller ikke tage væk på weekendophold.
Der kan dog være situationer, hvor en rejse kan virke helbredende. Du skal under alle omstændigheder altid have godkendelse til at rejse i din kommune, da det ellers kan blive betragtet som socialt bedrageri.
Er stress en arbejdsskade?
Det er vanskeligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade, fordi stress og depression ikke er på Erhvervssygdomsfortegnelsen, som er listen over sygdomme, der kan anerkendes.
Erhvervssygdomsudvalget har dog vurderet, at stress kan udvikle sig til depression efter længere tids psykisk belastning på arbejdet. Det kan for eksempel ske, hvis du har været udsat for meget høje krav på dit arbejde, manglende social støtte fra kolleger og ledelse eller et konstant stort pres. Sager om stress kan derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Hvis du bliver syg af stress på grund af dit arbejde, bør du inddrage din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og kontakte fagforeningen. I fællesskab kan der findes en løsning, så du ikke føler, at du står alene med problemet.
Hvordan undgår man stress?
Da stress oftest opstår, fordi du er overbelastet, er det vigtigt at få ændret på det, der gør dig stresset. Så hvis du begynder at mærke, at du har for stor en belastningsgrad på arbejdet, er det vigtigt, at du får snakket med din arbejdsmiljørepræsentant så hurtigt som muligt, hvis du har sådan en.
Det vil også være en god idé at snakke med dine kolleger – og I kan sammen drøfte, hvordan belastningsgraden generelt er på arbejdspladsen.
Hvis du og dine kolleger oplever et for stort arbejdspres i længere tid, er det tegn på, at de arbejdsopgaver og krav, der er på din arbejdsplads, ikke er tilpassede i forhold til normeringen.
Du kan bedre undgå stress, hvis der er balance mellem dit arbejds- og privatliv. Ud over at du kan være overbelastet på arbejdet, vil en overbelastning i privatlivet kunne medvirke til, at du udvikler stress.
Du kan derfor nøje kigge på dit liv som helhed for at få belastningsgraden afstemt med dine ressourcer, så dine chancer for at udvikle stress reduceres. Måske skal du dyrke sport, måske mindfulness, måske gå en tur hver dag eller helt slukke for din mobiltelefon?
Du skal nøje udforske, hvad der giver dig energi og overskud, så du skaber din egen individuelle plan for at undgå stress.
Hvordan sygemelder jeg mig med stress?
Hvis du begynder at få stress-symptomer som ulyst og anspændthed, søvnproblemer og måske også tristhed, skal du kontakte din læge og drøfte din situation. Du har ret til at sygemelde dig fra dit arbejde, som ved alle mulige andre sygdomme.
Din arbejdsplads har formuleret en praksis for, hvordan I som ansatte skal melde jer syge til jeres arbejdsgiver. Denne praksis skal du følge, så du ikke får fagretslige problemer. Det er dog vigtigt, at din læge er med i processen, da din arbejdsgiver kan anmode om dokumentation på din sygdom, alt efter hvor lang tid du er syg:
- Din arbejdsgiver kan forlange en friattest fra din læge. En friattest er dokumentation på, at du er syg og en vurdering af, hvor lang tid sygdomsperioden vil vare. Det er din arbejdsgiver, der skal betale for attesten.
- Din arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring, som din læge udfylder med henblik på at give en vurdering af, om du fortsat kan varetage dine arbejdsfunktioner, uden at dit helbred forværres. Målet er at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiveren, der betaler for erklæringen.
- Hvis du bliver syg i mere end 8 uger, skal din kommune indhente en lægeattest.
Ved sygdom pga. stress er du omfattet af de almindelige regler i sygedagpengeloven ved sygemelding.
