Blandt dem, der gennemførte en erhvervsrettet uddannelse i 2019, var det erhvervsuddannede, der kom hurtigst i job. 3 måneder efter endt uddannelse var 3 ud af 4 allerede i arbejde. Selvom beskæftigelsesgraden faldt svagt fra 76 % til 72 % efter 21 måneder, havde erhvervsuddannede stadig den højeste beskæftigelsesgrad. Dog indhentede dem med en mellemlang videregående uddannelse dem, da de havde den højeste beskæftigelsesgrad 21 måneder efter endt uddannelse.
Lavest beskæftigelse blandt dimittender med kort videregående uddannelse
I modsætning til erhvervsuddannede stiger beskæftigelsesgraden gradvist for dem med en videregående uddannelse. Dem, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i 2019, havde den næsthøjeste beskæftigelsesgrad med 61 % beskæftigede 3 måneder efter endt uddannelse, og den steg til 72 % efter 21 måneder, på niveau med erhvervsuddannede.
Herefter fulgte gruppen med en lang videregående uddannelse med beskæftigelsesgrader på henholdsvis 48 % beskæftigede efter 3 måneder og 69 % efter 21 måneder efter endt uddannelse. Dimittender med en kort videregående uddannelse havde generelt den laveste beskæftigelsesgrad, med 47 % beskæftigede efter 3 måneder og 57 % efter 21 måneder.
Færre tager en erhvervsuddannelse
Ifølge analysen var der en nedgang i antallet af personer, der færdiggjorde en erhvervsfaglig uddannelse. I 2014 færdiggjorde 34.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse, mens tallet faldt til 28.000 i 2019, en nedgang på 17 %.
Til sammenligning steg antallet af personer, der gennemførte en videregående uddannelse. Stigningen var mest markant inden for de lange videregående uddannelser, hvor antallet steg med 35 % i samme periode, fra 18.000 til 24.000. Antallet af personer med en kort videregående uddannelse steg med 24 %, fra 8.000 til 10.000, og dem med en mellemlang uddannelse steg med 13 % fra 19.000 i 2014 til 22.000 i 2019.
Brug for flere faglærte
Ifølge nogle prognoser kommer vi til at mangle op mod 99.000 faglærte i 2030, og manglen kan allerede nu mærkes flere steder. Og det er problematisk for samfundet på flere niveauer.
Det kan blandt andet føre til nedgang i produktiviteten og bremse den økonomiske vækst og dermed skade konkurrenceevnen. Hvis virksomhederne kæmper for at finde egnede kandidater, kan det bremse vækstmulighederne og føre til længere ansættelsesprocesser. Det kan ligeledes hæmme mulighederne for innovation og udvikling.
Faglært arbejdskraft er afgørende indenfor for eksempel velfærdssektoren, herunder sundhedsvæsenet og ældreplejen. Manglen på disse faglærte kan forringe kvaliteten og lægge pres på allerede pressede offentlige ydelser.
Derudover kan virksomhederne være nødt til at outsource opgaver til andre lande, hvor faglært arbejdskraft er mere tilgængelig. Dette kan have negative konsekvenser for den lokale økonomi og beskæftigelse.
Ikke mindst kan manglen på faglært arbejdskraft føre til en ubalance mellem forskellige sektorer, hvor nogle områder lider under mangel, mens andre områder måske har overskud af arbejdskraft.
