En advarsel er en mundtlig eller skriftlig kritik fra din arbejdsgiver. Advarslen kan gives for mange forskellige ting, for eksempel alvorlige fejl i forbindelse med arbejdsopgaver, gentagen manglende mødedisciplin eller uhensigtsmæssig adfærd på jobbet over for dine kolleger, chef eller kunder.
En advarsel er ikke rar at få, men den giver dig en mulighed for at rette op på det, din arbejdsgiver kritiserer dig for.
Du kan også få en påtale. Det er i princippet det samme, men en påtale vil ofte anses for at være mildere. Bege dele kan gives enten mundtligt eller skriftligt. I nogle tilfælde kan man få en påtale først, og en advarsel senere, hvis der ikke er rettet op på det, der er påtalt.
Inden for det offentlige kan begreberne være tjenstlig samtale og advarsel.
Du skal skrive under på, at du har fået en advarsel. Underskriften er udelukkende en kvittering for, at du har modtaget advarslen, ikke at du er enig i advarslen.
Det skal advarslen indeholde
Advarslen skal være konkret og beskrive, hvad du kan ændre over en tidsbestemt periode.
Den kan også indeholde noget om, hvad arbejdsgiver har gjort for at hjælpe dig, for eksempel i forhold til oplæring, og der skal stå noget om konsekvenserne, hvis du ikke retter op på det, der er påpeget i advarslen. Desuden bør der også stå, hvornår og hvordan I følger op.
Der er ikke et generelt krav om, at du skal have en mundtlig advarsel først. Det afhænger af omstændighederne.
Men hvis du får en mundtlig advarsel, så skal arbejdsgiver kunne dokumentere, at du har fået en mundtlig advarsel. Udvikler sagen sig yderligere senere, er den mundtlige advarsel en del af sagsforløbet.
Der er ikke nogen generelle regler for, hvor mange advarsler man skal have, inden arbejdsgiver kan skride til fyring. Det afhænger blandt andet af karakteren af advarslen.
Hvad gør jeg, hvis jeg får en advarsel?
Hvis du godt kan se, at din arbejdsgiver har ret, så har du mulighed for at rette op på det, din arbejdsgiver er utilfreds med. Det kan du fortælle din arbejdsgiver.
Det vil være fint, hvis I kan aftale en opfølgende samtale, og i perioden op til samtalen bør du notere eksempler på forbedringer, så du kan tage det med til samtalen.
Det kan også være, at du er helt uenig i begrundelsen for advarslen. Giv din arbejdsgiver besked om, at du ikke er enig i advarslen. Gør det i en sober tone. Undlad at blive følelsesladet. Det kan være svært, hvis du er vred, men du gavner ikke dig selv at skælde ud og bruge grimme ord over for din arbejdsgiver.
Kontakt med det samme din tillidsrepræsentant eller fagforening, så du kan få hjælp til at formulere en saglig indsigelse mod advarslen. I indsigelsen kan blandt andet stå, hvad du er uenig i, og hvad du eventuelt er enig i og vil forbedre.
Husk, at du kan få hjælp af din fagforening
Du har ret til at have din tillidsrepræsentant eller anden bisidder med, når du får advarslen. Og det er godt at have en med, der kender reglerne. Du kan også have en kollega, ven eller et familiemedlem med.
Når du kontakter din fagforening, så tjekker vi, om advarslen er givet korrekt, og om indholdet i advarslen lever op til reglerne. For eksempel er det ikke nok for arbejdsgiver at give udtryk for en generel utilfredshed. Advarslen skal gives for nogle konkrete forhold, som din arbejdsgiver er utilfreds med, og som du har mulighed for at rette op på.
Din tillidsrepræsentant eller fagforening kan hjælpe med at formulere et svar til din arbejdsgiver og rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig. Hvis det ender med en afskedigelse, er fagforeningen allerede inde over og kan hjælpe i det videre forløb.
Din arbejdsgiver kan følge op med endnu en advarsel
Hvis din arbejdsgiver ikke mener, at du har forbedret det, du har fået advarsel om, kan du få endnu en advarsel.
Her er det vigtigt at vide, at indholdet i den næste advarsel skal relatere sig til den første advarsel. Hvis advarsel nummer 1 handler om, at du for ofte kommer for sent, så kan advarsel nummer 2 ikke pludselig handle om, at du nu møder til tiden, men i øvrigt ikke gør dit arbejde godt nok.
