Pensionsalderen i Danmark stiger i takt med, at levealderen øges. Det har været praksis i over 20 år, men nu er der opstået en politisk debat om, hvorvidt denne automatik skal fortsætte.
Socialdemokratiet har foreslået at stoppe den automatiske forhøjelse af pensionsalderen, som i dag er forbundet med stigningen i danskernes levetid.
Pensionsalderen stiger gradvist
Hvert femte år skal Folketinget beslutte, om pensionsalderen skal stige yderligere. Denne beslutning skal tages med 15 års varsel, og pensionsalderen kan maksimalt øges med ét år ad gangen.
Næste gang, Folketinget skal tage stilling til pensionsalderen, er i 2025. Her forventes det, at pensionsalderen vil stige til 70 år, som vil træde i kraft fra 2040.
Den nuværende ordning betyder, at hvis danskerne fortsat lever længere, vil pensionsalderen også stige. Ifølge de nuværende beregninger vil pensionsalderen være 74 år i 2070, hvis tendensen fortsætter.
| Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til: | Folkepensionsalder: | Folkepensionsalder gældende for personer med følgende fødselsår: |
|---|---|---|
| 2024 | 67 | 1. juli 1955- |
| 2030 | 68 | 1. januar 1963- |
| 2035 | 69 | 1. januar 1967- |
| 2040* | 70 | 1. januar 1971- |
| 2045* | 71 | 1. januar 1975- |
| 2050* | 72 | 1. januar 1979- |
| 2055* | 72,5 | 1. januar 1983- |
| 2060* | 73 | 1. juli 1987- |
| 2065* | 73,5 | 1. januar 1992- |
| 2070* | 74 | 1. juli 1996- |
*Folkepensionsalderen fra 2040 er et skøn og skal først vedtages af Folketinget i 2025.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hvad betyder ændringerne for dig?
Det er vigtigt at vide, hvornår du kan forvente at kunne gå på pension, da det har stor betydning for din fremtidige økonomi og planlægning.
I dag er pensionsalderen i Danmark baseret på en automatisk stigning i forhold til levealderen, men hvis der sker ændringer i lovgivningen, kan det få betydning for dine planer om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
