22. okt. 2024

Næste år får du knap 4 procent mere i folkepension

Stigningen kan dog ikke opveje inflationen og den mistede købekraft. Så pensionister vil også i 2025 halte bagefter.

Senior
Billede til nyheden Næste år får du knap 4 procent mere i folkepension
Nogle pensionister har kun råd til de gratis glæder. Foto: Shutterstock

Du har sikkert mærket det. Priserne på almindelige dagligvarer og andre varer er steget markant. Det betyder, at du kan købe mindre for de samme penge.

Folkepensionen stiger med 3,9 procent i 2025. Men det er ikke nok til at dække efterslæbet. Det skyldes, at pensionssatserne hvert år reguleres på baggrund af de gennemsnitlige lønstigninger på det private arbejdsmarked 2 år tilbage. Og når inflationen var på 7,7 procent i 2022, så dækker stigningen til pensionisterne ikke.

De store stigninger ved overenskomstforhandlingerne i 2023 vil derfor først smitte af på folkepensionen i 2026. 

Førtidspensionister og pensionister på Seniorpension og Tidlig Pension må nøjes med en 3,6 procent mere i 2025. 

”Det må staten kunne gøre bedre, og derfor bør reguleringen af folkepensionen foretages snarest muligt eller med anden metode, så landets pensionister ikke skal vente 2 år,” siger formand for Serviceforbundet John Nielsen. 

Her er satserne for folkepensionen i 2025

  • Folkepensionens grundbeløb er 86.376 kroner i 2025.
  • I 2025 er det fulde pensionstillæg for enlige 99.948 kroner.
  • Højeste pensionstillæg for gifte og samboende er 51.144 kroner til hver i 2025.

Relaterede nyheder