EU’s mindstelønsdirektiv blev indført for at sikre rimelige lønninger i hele unionen, men både Danmark og Sverige har kæmpet imod. De to lande har anlagt sag ved EU-Domstolen med den begrundelse, at direktivet kan tvinge dem til at indføre en lovbestemt mindsteløn, hvilket vil underminere deres arbejdsmarkedssystemer.
Generaladvokaten, Athanasios Rantos, har nu vurderet, at EU ikke har kompetence til at vedtage direktivet. Ifølge ham griber det ind i områder, hvor medlemslandene selv har ansvaret. Hans udtalelse vækker håb, da domstolen ofte følger hans anbefalinger.
Beskyttelse af den danske model
Den danske model bygger på, at løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra staten. Hvis mindstelønsdirektivet fastholdes, kan det ændre måden, løn fastsættes på i Danmark.
Derfor er der stor tilfredshed blandt danske politikere og arbejdsmarkedsorganisationer. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt, at anbefalingen fra generaladvokaten er en vigtig milepæl i kampen for at beskytte den danske model. Også både fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne har rost udtalelsen.
”Det er en kæmpe sejr for dansk fagbevægelse, den danske model – ja for hele Danmark – og slår forhåbentlig fast, at EU ikke må blande sig i medlemslandenes interne løndannelse. Alene den udtalelse fra generaladvokaten er en sejr, og jeg håber nu, at EU-domstolen følger anbefalingen,” siger formand i Serviceforbundet John Nielsen.
Domstolens afgørelse kommer i 2025
Selvom generaladvokatens anbefaling er et positivt signal, er det EU-Domstolen, der træffer den endelige afgørelse. Den forventes at falde i løbet af 2025.
Hvis domstolen følger anbefalingen og annullerer direktivet, vil det være en sejr for Danmark og Sverige. Omvendt kan en opretholdelse af direktivet føre til markante ændringer på det danske arbejdsmarked.
Hvad betyder det for dig?
Hvis mindstelønsdirektivet bliver opretholdt, kan det på sigt påvirke dine løn- og arbejdsvilkår. Det kan også svække fagforeningernes rolle i lønforhandlinger og føre til øget statslig indblanding i arbejdsmarkedet. Derfor er sagen ikke kun vigtig for arbejdsmarkedets parter, men også for dig som lønmodtager.
