22. jan. 2025

Tillidsrepræsentant – må Arbejdermuseet bruge dit foto?

Arbejdermuseet i København planlægger en særudstilling om tillidsrepræsentanter før og nu. I den skal være en væg med nutidens tillidsrepræsentanters portrætter. Måske også dit?

Faglig
Billede til nyheden Tillidsrepræsentant – må Arbejdermuseet bruge dit foto?
Du bliver en af mange tillidsrepræsentanter på portrætvæggen. Foto: Arbejdermuseet

I 2025 har tillidsrepræsentanterne 125 år jubilæum. Arbejdermuseet i Rømersgade i København er i gang med at planlægge en særudstilling, som skal åbne 25. marts 2025.

Museet vil gerne have en selfie eller et foto af dig som tillidsrepræsentant. På den måde vil du sammen med andre af Danmarks cirka 25.000 tillidsrepræsentanter markere mangfoldigheden i nutidens tillidsrepræsentanter.

Sådan gør du

Du kommer med på væggen over tillidsrepræsentanter, som museet vil oprette, ved at scanne en QR-kode på din mobil. Herefter åbnes en side på arbejdermuseet.dk, hvor du kan oploade dit foto.

Du kommer til mere info og QR-koden her

Relaterede nyheder