19. maj 2025

Styrk sundheden på din arbejdsplads med nyt udviklingsforløb

Vil du være med til at gøre arbejdsdagen sundere for dig og dine kollegaer? BFA Velfærd og Offentlig administration og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø inviterer til tre udviklingsmøder om sundhedsmiljø.

Faglig
Billede til nyheden Styrk sundheden på din arbejdsplads med nyt udviklingsforløb
Målet med sundhedsmiljø er, at det bliver implementeret i det, I allerede gør, og at det når ud til alle på arbejdspladsen.

Hvad er sundhedsmiljø?

Sundhedsmiljø handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor du bliver sundere af at gå på arbejde. Det adskiller sig fra traditionelle sundhedstiltag ved at integrere sundheden i selve arbejdet, så det ikke blot er et ekstra tilbud, men en naturlig del af din arbejdsdag. Målet er, at arbejdet organiseres og udføres på en måde, der fremmer din fysiske, mentale og sociale sundhed.

Hvad får du ud af at deltage?

 Gennem tre møder får du mulighed for at:

  • afprøve og udvikle værktøjer, der styrker sundhedsmiljøet på din arbejdsplads.

  • fokusere på opgaveløsning, samarbejde og arbejdets rammer.

  • bidrage med dine erfaringer og lære af andre arbejdspladser.

Hvorfor er det relevant for dig?

Ved at deltage får du indsigt i, hvordan sundhed kan integreres i det daglige arbejde, hvilket kan føre til færre smerter, mindre sygefravær og mere energi i hverdagen. Det er en investering i både din egen og dine kollegaers trivsel og arbejdsglæde.

Praktisk info

Udviklingsmøderne ligger både fysisk og virtuelt på tre mødegange i efteråret 2025. Deltagelse er gratis. Der vil være en let frokost og andet let forplejning på de fysiske mødegange. I skal gerne være to fra samme arbejdsplads – og det er bedst, hvis I deltager flere sammen fx i jeres TRIO (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant). Der er begrænsede pladser.

Datoer og sted
Bemærk, at tilmelding omfatter deltagelse i alle tre møder.

  • 18. september – Skanderborg Park, Skanderborg. Kl. 12.00-15.30

  • 22. oktober – Virtuel mødegang kl. 13.30-15.00

  • 4. december – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København Kl. 12.00-15.30

Tilmeldingsfristen er 26. juni 2025.

I får endelig besked om jeres deltagelse og mere information inden 1. juli 2025.

Læs mere og tilmeld dig her

Relaterede nyheder