Forbrugerrådet Tænk har en gratis rådgivning om økonomi og gæld.
For at få rådgivning skal du kunne sige ja til følgende:
Du har gæld og/eller svært ved at betale dine regninger.
Du har lav indkomst.
Du bor i Danmark.
Du har brug for hjælp til din privatøkonomi.
Du har ikke råd til selv at betale for rådgivning.
Akutte økonomiske problemer
Du kan kontakte telefonrådgivningen hos Tænk, hvis du har akutte problemer med din økonomi, som for eksempel betyder, at du risikerer at miste din bolig eller ikke har råd til at købe medicin og mad.
Du vil tale med en rådgiver, der kan vurdere din situation og hjælpe dig videre. Telefonnummeret er 25 56 00 33.
Du kan også møde op
Forbrugerrådet Tænk har rådgivning i Esbjerg, Kolding, København, Nykøbing Falster, Odense og Ringsted, Aalborg og Aarhus. Så hvis du foretrækker at tale med rådgiveren ansigt til ansigt, er det også en mulighed.
Kan du ikke møde op på disse rådgivningssteder, har du mulighed for at få rådgivning via et videoopkald.
Du kan også få rådgivning her
Husk også, at Serviceforbundet samarbejder med en uvildig økonomisk rådgiver.
Som medlem af en fagforening i Serviceforbundet kan du få uvildig økonomisk rådgivning af Anita Bjørkquist Christiansen fra ABC Økonomi. Læs mere her
Læs mere om rådgivningen hos Tænk
På hjemmesiden Forbrugerrådet Tænk: Gratis økonomi- og gældsrådgivning kan du læse mere om, hvordan rådgivningen foregår, og hvad du skal gøre for at få rådgivning.