26. aug. 2025

Trine Bramsen gæster Serviceforbundet: Kom og giv dit perspektiv

Som optakt til kommunalvalget inviteres alle medlemmer, fagforeninger og ansatte til en spændende aften med familiepolitikken i centrum.

Billede til nyheden Trine Bramsen gæster Serviceforbundet: Kom og giv dit perspektiv

Onsdag den 3. september kl. 18.30-20.00 kan du møde den socialdemokratiske politiker og tidligere minister Trine Bramsen hos Serviceforbundet, Ramsingsvej 30 i Valby.

Trine Bramsen vil præsentere sin nye bog Sådan gør vi det lidt bedre, hvor hun sætter fokus på de udfordringer, børn, forældre og bedsteforældre står overfor i 2025. Samtidig kommer hun med 12 konkrete politiske forslag til, hvordan børnefamilier kan få bedre vilkår i Danmark.

Arrangementet er en oplagt mulighed for at deltage i en aktuel samtale om familiepolitik – og for at dele dit eget perspektiv på, hvad der bør være på dagsordenen i kommunalvalget. 🌹

👉 Tilmelding: Senest den 29. august til millebie@hotmail.com

Relaterede nyheder