Regeringen lagde i januar 2023 sag an ved EU-Domstolen for at få EU’s mindstelønsdirektiv annulleret. Søgsmålet udsprang af en bred enighed i regeringen, et flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter om, at løndannelse hører hjemme i de enkelte medlemslande og ikke skal reguleres af EU.
Formålet med mindstelønsdirektivet
Trods modstand fra den danske og svenske regering blev direktivet vedtaget i 2022. Formålet er at sikre, at alle EU-lande fastsætter et passende niveau for mindsteløn – enten ved lov eller gennem kollektive overenskomster.
I Danmark fastsættes løn og vilkår traditionelt gennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, og derfor har Danmark og parterne været skeptiske over for direktivet fra begyndelsen.
Danmark lever allerede op til kravene
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg vurderede i november 2024, at Danmark allerede lever op til kravene i direktivet. Derfor får det ingen praktisk betydning for danske regler eller overenskomster.
Der er dog enkelte formelle krav, som betyder, at Beskæftigelsesministeriet hvert andet år skal sende data og oplysninger om blandt andet overenskomstdækning til EU-Kommissionen.
Dommen begrænser EU’s rolle i løndannelse
EU-Domstolens generaladvokat anbefalede i januar 2025, at hele direktivet burde annulleres, fordi det efter hans vurdering gik ud over EU’s beføjelser.
Sådan gik det ikke. Kun direktivets artikel 5, stk. 2, og dele af artikel 5, stk. 3, er blevet annulleret, men dommen markerer en tydelig grænse for, hvor langt EU kan gå ind i spørgsmål om løndannelse.
