Tilmelding til GÅ-HJEM MØDE om politisk interessevaretagelse
Politisk interessevaretagelse er vigtig, når en fagforening skal påvirke politiske beslutninger og lovgivning til fordel for medlemmerne.
Målet er at sikre, at medlemmernes arbejdsforhold, rettigheder og sikkerhed bliver forbedret og beskyttet gennem politiske beslutninger samt at modarbejde lovgivning, som kan skade medlemmerne.
Mindre fagforeninger ender nemt med at stå i skyggen af de store forbunds lobbyarbejde, men med det rette forarbejde kan det lade sig gøre at blive hørt.
Har vi en god sag, lytter politikere og embedsmænd også til vores synspunkter og forslag.
På dette gå-hjem-møde får vi ny viden om aktiviteter og strategier, der kan sætte medlemmernes udfordringer på dagsordenen.
Du får tips og tricks samt bud på, hvad større fællesskaber kan udrette, når vi forener kræfterne, og hvordan vi kan engagere medlemmerne omkring en sag.
Bliv klogere på politisk interessevaretagelse for mindre og mellemstore fagforeninger.
Eksempler på politisk interessevaretagelse
Hvem er vores allierede og samarbejdspartnere og hvem er ikke
Kan vi bruge pressen aktivt til vores fordel
Hvordan samarbejder vi med de øvrige forbund i FH
Hvordan mobiliserer vi medlemmerne
Oplægsholder
Lizette Risgaard tidligere formand for FH og John Nielsen formand for Serviceforbundet.
Tilmelding skal ske senest den 13. marts 2025.
Det er gratis at deltage, og der må gerne deltage flere fra samme forening.
Der bliver serveret kage og kaffe/the/sodavand.
Sted: Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby 20. marts 2025 fra klokken 14.00 til 16.00
Ønsker du at tilmelde flere end 5 deltagere, skal du udfylde blanketten igen efter du har sendt tilmeldingen for de 5 første.